Uranus (planet)
Uranus  | |
|---|---|
 | |
| Opdaget | |
| 13. marts 1781, af William Herschel | |
| Kredsløb om Solen | |
| Afstand til Solen (massecenter) |
|
| Halve storakse | 2 870 972 220 km |
| Halve lilleakse | 2 867 776 782 km |
| Excentricitet | 0,04716771 |
| Siderisk omløbstid | 84a 27d 3t 50m 24,0s |
| Synodisk periode | 1a 4d 9t 36m 0,0s |
| Omløbshastighed |
|
| Banehældning | 0,769 86° i fh. t. ekliptika, 6,48° i fh. t. Solens ækv. |
| Periapsisargument; ω | 96,734 36 ° |
| Opstigende knudes længde; Ω | 74,229 88 ° |
| Omgivelser | |
| 27 kendte måner Ganske tyndt og mørkt ringsystem | |
| Fysiske egenskaber | |
| Diameter | 51 118 km v. ækv., 49 946 km v. polerne |
| Fladtrykthed | 0,022 93 |
| Omkreds | 160 592 km |
| Overfladeareal | 8,08·109 km² |
| Rumfang | 6,83·1013 km³ |
| Masse | 8,6832·1025 kg |
| Massefylde | 1,271·103[1] kg/m³ |
| Tyngdeacc. v. ovfl. | 8,690 m/s² |
| Undvigelseshastighed v. ækv. | 76 644 km/t |
| Rotationstid | 17 t 14 min |
| Aksehældning | 97,77° ift. ekliptika |
| Nordpolens rektascension | 77,310 ° (5t 9m 14,4s) |
| Nordpolens deklination | 15,175 ° |
| Magnetfelt | Skævt, excentrisk felt |
| Albedo | 51 % |
| Temperatur v. ovfl. | Gnsn. -205 °C Min. -214 °C Maks. — °C |
| Atmosfære | |
| Atmosfæretryk | 1200 hPa |
| Atmosfærens sammensætning | Brint: >83% |
For alternative betydninger, se Uranus. (Se også artikler, som begynder med Uranus)
Uranus er den syvende planet fra Solen i Solsystemet og var den første planet der blev opdaget i historisk tid. William Herschel opdagede d. 13. marts 1781 en tåget klat, som han først troede var en fjern komet. I slutningen af 1781 konkluderede han at himmellegemet bevægede sig i en planetbane[2]. Uranus er en gasplanet og er, målt på diameteren, solsystemets tredjestørste planet efter Jupiter og Saturn. Uranus er opkaldt efter Jupiters morfar og farfar Uranos.
Uranus' middelafstand til Solen er 19,19 gange så stor som Jordens, det er dobbelt så langt som den sjette planet Saturn. Det tager sollyset 2,65 timer at nå Uranus. Uranus ligger ned i forhold til de andre planeter, med en hældning på 97,9°. Det tyder på at Uranus har været ramt af en massiv planet efter dannelsen. Yderligere er magnetfeltets akse 59° forskudt for rotationsaksen og skærer ikke centrum[2].
Ringe
Uranus har et ringsystem på samme måde som Saturn har det, omend Uranus' ringe langt fra er så imponerende som Saturns.
Ringene om Uranus blev opdaget ved et tilfælde, da man i 1977 observerede Uranus passere foran en stjerne – sådanne observationer kan fortælle om planetens størrelse og noget om atmosfæreforholdene – og registrerede ti »ekstra« formørkelser; fem før og fem efter selve Uranus' passage. Man konkluderede at Uranus har fem ringe, og beregnede sig til at den yderste ring er knap 100 km bred, mens de øvrige 4 er ca. 10 km brede.
Måner
I 2018 kender man 27 måner i kredsløb om Uranus; se artiklen Uranus' måner. De kan groft opdeles i de fem der blev opdaget inden rumfartens tidsalder, som samtidig er de fem største. Herefter har man ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 2, samt observationer fra jord-baserede observatorier opdaget yderligere 22 måner.
Kilde
- ^ NASA Fact Sheet
- ^ a b William J. Kaufmann III: "Universe", kapitel 16: The outer worlds, 1994, W.H. Freeman & Company, ISBN 0-7167-2379-4
 | Wikimedia Commons har medier relateret til: |
| ||||||||||||||||||
 | Spire Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|
Medier brugt på denne side
This image of Uranus was compiled from images returned Jan. 17, 1986, by the narrow-angle camera of Voyager 2. The spacecraft was 9.1 million kilometers (5.7 million miles) from the planet, several days from closest approach. This picture has been processed to show Uranus as human eyes would see it from the vantage point of the spacecraft. The picture is a composite of images taken through blue, green and orange filters. The darker shadings at the upper right of the disk correspond to the day-night boundary on the planet. Beyond this boundary lies the hidden northern hemisphere of Uranus, which currently remains in total darkness as the planet rotates. The blue-green color results from the absorption of red light by methane gas in Uranus' deep, cold and remarkably clear atmosphere.
.svg)
Forfatter/Opretter: Kwamikagami, Licens: CC BY-SA 4.0
U+26E2 ⛢, heavier line weight (1.333 px, 0.8 px for dot)