Untersee

Untersee, mod øst ligger Seerhein og dele af Obersees.
Gul: Baden-Württemberg, grøn: Kanton Thurgau, rød: Kanton Schaffhausen

Untersee er den mindre del af Bodensee og udgør på en strækning grænsen mellem Schweiz og Tyskland.

Geografi

Untersee ved Berlingen

Søen har et areal på 63 km² og ligger cirka 30 cm lavere end Obersee. I romertiden blev den kaldt Lacus Acronius. I middelalderen slog betegnelsenLacus Bodamicus (Bodensee) igennem for Obersee.

Søen har, ud over den gennemløbende flod Rhinen, tilløb fra Seerhein og Radolfzeller Aach. Untersee og dens omgivelser er særdeles afvekslende. I Untersee ligger øerne Reichenau og Werd (ved udløbet til Rhinen). Mod nordøst ligger halvøen Bodanrück, mod nordvest Hegau-lavlandet med halvøen Mettnau, i vest ligger halvøen Höri med Schiener Berg og mod syd Seerücken, hvor Berlingen rager mere end 300 meter op over søen.

I Schweiz støder Kantonerne Thurgau og Schaffhausen op til Untersee og i Tyskland delstaten Baden-Württemberg). Schweiziske kommuner ved søen er Gottlieben, Ermatingen, Salenstein, Berlingen, Steckborn, Mammern, Eschenz og Stein am Rhein. I Baden er det kommunerne Öhningen, Gaienhofen, Moos, Radolfzell, Reichenau, Allensbach og Konstanz.

Zeller See, Gnadensee og Markelfinger Winkel

Øen Reichenau set fra Seerücken

I den nordlige ende af Untersee har tre steder egne navne : Zeller See, Gnadensee og Markelfinger Winkel.

Zeller See ligger mellem halvøen Mettnau i nord, halvøen Höri i syd og øen Reichenau mod øst. Mod vest ligger udmundingen af Radolfzeller Aach.

Gnadensee ligger mellem Allensbach i nord og øen Reichenau i syd, fra spidsen af Mettnau i vest og Reichenaudæmningen med sin poppelallé mod øst.

Markelfinger Winkel er den vestlige ende af Gnadensee, mellem Markelfingen i nord, Radolfzell i vest og Mettnau i syd[1]. Den østlige afgrænsning af Markelfinger Winkel er på højde med Mettnauspitze. Markelfinger Winkel er, med en maksimal dybde på 16 m, den mest lavvandede del af Untersee. I Markelfinger Winkel har Mühlbach, der kommer fra Mindelsee, sit udløb.

Se også

Literatur

Patrick Brauns und Wolfgang Pfrommer: Naturwanderführer Untersee, Überlingen: Naturerbe Verlag, 1999.

Weblinks

  1. ^ Markelfinger Winkel in einer Untersuchungsgebietsbeschreibung des LUBW

Koordinater: 47°41′N 9°0′Ø / 47.683°N 9.000°Ø / 47.683; 9.000

Medier brugt på denne side

Reichenau.JPG
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
Untersee Berlingen.jpg
Forfatter/Opretter: Fabian Grunder / FabiBerg, Licens: CC BY-SA 3.0
A panoramic photograph of the Lower Lake (Untersee).
Karte Bodensee Untersee.png
Forfatter/Opretter: Manuel Heinemann, Licens: CC BY-SA 3.0
Map of the Lake Constance (Untersee)