For alternative betydninger, se United. (Se også artikler, som begynder med United)
United er det femte studiealbum af den danskepopgruppeNik & Jay. Det udkom den 28. oktober 2013 på Nexus Music og Copenhagen Records, blot otte måneder efter udgivelsen af den digitale EPCopenhagen Pop Cartel i marts måned.[8] Albummet indeholder også hitsinglerne "United" og "Ocean of You" fra samme EP, samt den nye single "#pæntnejtak", der udkom som første single den 6. september 2013.[8]United debuterede som nummer to på album-hitlisten, med 3855 solgte eksemplarer i den første uge.[9] I december modtog albummet guld for 10.000 solgte eksemplarer.[10]United var det 14. mest solgte album i 2013 i Danmark.[11]
United omhandler ifølge Nik & Jay Danmark: "Det er et album til Danmark. Det er et album om Danmark. Det er os to mod og med denne her lille elskværdige og samtidig udfordrende geografiske plet på landkortet, som vi kalder hjem."[8] Albummet har fået titlen United efter singlen af samme navn, der er skrevet i samarbejde med Aura Dione. Nik & Jay overvejede bl.a. titlerne Novembervej og Billeder af hende, men valgte United da "vi sammen skal løfte opgaven. Hver dag vælge det kreative, og fordi "United" var starten til endnu et nyt Nik & Jay-kapitel. Det er samtidig et udtryk for det fællesskab og sammenhold, vi har her i vores musikalske kollektiv. Kald os bare musikalske blodbrødre."[12]
^ ab"Album Top-100". Hitlisten. IFPI Danmark & Nielsen Music Control. Arkiveret fra originalen den 31. januar 2014. Hentet 31. januar 2014.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
^United (CD booklet). Nik & Jay. Nexus Music, Copenhagen Records. 2013.{{cite AV media notes}}: CS1-vedligeholdelse: others i cite AV media (noter) (link)