Una Canger
Una Canger | |
---|---|
Født | Una Rasmussen 14. maj 1938 (83 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Sprogforsker |
Arbejdsgiver | Københavns Universitet |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Una Canger (født Una Rasmussen 14. maj 1938) er en dansk sprogforsker der specialiserer sig i beskrivelsen af mesoamerikanske sprog, særligt det Aztekiske sprog Nahuatl.
Hendes far var arkitekten Steen Eiler Rasmussen. Hun blev optaget som den første kvindelige studerende i Sprogvidenskab ved Københavns Universitet, her blev hun en del af kredsen omkring Louis Hjelmslev, og modtog undervisning af Eli Fischer-Jørgensen.[1] Hun studerede spansk, yukatekisk Maya, Sanskrit og slaviske sprog - herunder kirkeslavisk og polsk. Under et studieophold i Krakow i Polen mødte hun sin mand billedkunstneren Leon Canger, som flyttede med hende til Danmark i 1961.[2] Hun skrev i 1963 sit kandidatspeciale som prisopgave med titlen En sammenlignende undersøgelse af komparationskategoriens struktur og anvendelse.[3]
Hun tog sin PhD ved Berkley, hvor hun under vejledning af den amerikanske slavistiker og Hjelmslev-specialist Francis Whitfield skrev sin PhD som en glossematisk grammatik over Mayasproget Mam. Hun studerede desuden adskillige andre Mayasprog i Guatemala og Chiapas. Senere blev hun lektor ved institut for Indianske Sprog og Kulturer ved Københavns Universitet. Her specialiserede hun sig i Nahuatl og udførte lange feltarbejdsperioder i Mexico hvor hun beskrev og dokumenterede forskellige Nahuatl dialekter.
I 2009 blev hun pensioneret fra universitetet, og i 2012 modtog hun Den Aztekiske Ørns Orden, Mexicos højeste ordensudmærkelse der kan gives til udlændinge for sine bidrag til studiet af Mexicansk kultur og historie.[4][5][6][7] I 2005 modtog hun Universitetets undervisningspris "Harald".[8][7][3]
Blandt hendes vigtigste værker er bogen Five Studies inspired by nahuatl Verbs in -oa (1980), udgivet af den Københavnske lingvistkreds i serien Travaux du Cercle Linguistique de Copenhague, der analyser verbalmorfologi i Nahuatl og fremfører hypoteser om sprogets historiske udvikling, og hendes artikel fra 1988 Nahuatl dialectology: A survey and some suggestions udgivet i tidsskriftet International Journal of American Linguistics. I denne artikel argumenterer hun for at Nahuatls særegne sproghistorie har gjort det svært at inddele dialekter i tydelige grupper, men at man dog kan skelne imellem østlige og vestlige dialekter der repræsenterer to migrationsbølger ind i det central Mexico fra Nahuaernes nordlige oprindelsessted. Hendes anden bog In Tequil de Morrales. Working with maguey (1993) er en illustreret etnologisk beskrivelse af arbejdet med at lave tasker i agavefibre som det traditionelt udføres i landsbyen Coatepec de los Costales i staten Guerrero i Mexico, skrevet dels på engelsk og dels på landsbyens lokale dialekt af Nahuatl. I 1990'erne arbejdede hun på en digital korpusbaseret ordbog over klassisk Nahuatl.[9] Herudover har hun udgivet grammatiske beskrivelser af Nahuatl dialekter fra staterne Durango, Guerrero og Puebla.[3]
Noter
- ^ Dansk Kvindebiografisk Leksikon - Una Canger
- ^ Helen Krag. 1988. Leon Canger : kunstneren, jøden, polakken, danskeren. Alef, Årg. 1, nr. 2 S. 19-21, 31,
- ^ a b c Jensen, Anne. 2008. "Om Unas struktur og historie, om Unas værk og virke og lidt om (ud)dannelse". i De mange veje til Mesoamerika: Hyldestskrift til Una Canger. Redigeret af Jesper Nielsen og Mettelise Fritz Hansen. Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS), Københavns Universitet. side 41-57
- ^ "Una Canger -The official website of Denmark". Arkiveret fra originalen 6. juli 2017. Hentet 13. april 2017.
- ^ Diario Oficial de la Nacion, MArtes 29 de Mayo, 2012 p. 51
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 3. september 2014. Hentet 13. april 2017.
- ^ a b Søren Wichmann: Una Canger i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. april 2017]
- ^ Indiansk ildsjæl på universitetsavisen.dk
- ^ Canger, U. (2002). An interactive dictionary and text corpus for sixteenth-and seventeenth-century Nahuatl. Frawley et al.(eds.)[13], 195-218.
|