Umbriel (måne)
| Umbriel | |
|---|---|
.jpg) | |
| Opdaget | |
| 24. oktober 1851, af William Lassell | |
| Kredsløb om Uranus | |
| Afstand til Uranus (massecenter) |
|
| Halve storakse | 266 000 km |
| Halve lilleakse | 265 998 km |
| Excentricitet | 0,0039 |
| Siderisk omløbstid | 4d 3t 27m 22,0s |
| Synodisk periode | – |
| Omløbshastighed |
|
| Banehældning | 0,205° i fh. t. Uranus' ækv. |
| Periapsisargument; ω | 84,700 ° |
| Opstigende knudes længde; Ω | 33,500 ° |
| Omgivelser | |
| – | |
| Fysiske egenskaber | |
| Diameter | 1169 km |
| Fladtrykthed | – |
| Overfladeareal | 4,3·106 km² |
| Rumfang | 8,37·108 km³ |
| Masse | 1,200·1021 kg |
| Massefylde | 1400 kg/m³ |
| Tyngdeacc. v. ovfl. | 0,230 m/s² |
| Undvigelseshastighed v. ækv. | 1872 km/t |
| Rotationstid | 4d 3t 27m 22,0s (Bunden rotation) |
| Aksehældning | 0 |
| Nordpolens rektascension | – |
| Nordpolens deklination | – ° |
| Magnetfelt | – |
| Albedo | 21 % |
| Temperatur v. ovfl. | Gnsn. -212 °C Min. – °C Maks. – °C |
| Atmosfære | |
| Atmosfæretryk | 0 hPa |
| Atmosfærens sammensætning | – |
Umbriel er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 24. oktober 1851 af William Lassell.
I 1852 foreslog Herschels søn John Herschel at kalde de fire Uranus-måner man kendte dengang, for Ariel, Oberon, Titania og Umbriel. William Lassell, som året forinden havde opdaget månerne Ariel og Umbriel, bakkede op om forslaget, ligesom han støttede John Herschels navneforslag vedrørende Saturn-måner og selv fulgte det ved at kalde den Saturn-måne han selv havde opdaget, for Hyperion.
Alle Uranus' måner er opkaldt efter skikkelser fra William Shakespeares og Alexander Popes værker. Umbriel har sit navn fra den "mørke, melankolske fe" i Popes The Rape of the Lock, og kendes desuden også under betegnelsen Uranus II (II er romertallet for 2).
Umbriels overflade
De hidtil eneste nærbilleder af Umbriel stammer fra rumsonden Voyager 2's forbiflyvning i januar 1986: På dette tidspunkt vendte Umbriel sin sydlige halvkugle mod Solen, så dette område er det eneste af månen der er blevet studeret fra nært hold.
Umbriel har den mørkeste overflade blandt Uranus' måner; den tilbagekaster blot 21 % af det lys der falder på den. Den er ogå den mindst geologisk aktive. Umbriel består mest af vand-is, men indeholder også silikat-klippemateriale og frossen metan. Det meste af metan-isen findes på overfladen.
Et af de mest slående overfladetræk på Umbriel er Wunda; en stor ring af lyst materiale nær ækvator (ses allerøverst på billedet øverst i denne artikel). Man formoder at der er tale om et krater, men det er ikke sikkert.
Ikke så langt fra Wunda findes krateret Skynd (skråt nedenfor til højre i forhold til Wunda på billedet): Det er ikke omgivet af en lys ring som Wunda, men har til gengæld en lys forhøjning i midten.
Medier brugt på denne side
Original Caption Released with Image: The southern hemisphere of Umbriel displays heavy cratering in this Voyager 2 image, taken Jan. 24, 1986, from a distance of 557,000 kilometers (346,000 miles). This frame, taken through the clear-filter of Voyager's narrow-angle camera, is the most detailed image of Umbriel, with a resolution of about 10 km (6 mi). Umbriel is the darkest of Uranus' larger moons and the one that appears to have experienced the lowest level of geological activity. It has a diameter of about 1,200 km (750 mi) and reflects only 16 percent of the light striking its surface; in the latter respect, Umbriel is similar to lunar highland areas. Umbriel is heavily cratered but lacks the numerous bright ray craters seen on the other large Uranian satellites; this results in a relatively uniform surface albedo (reflectivity). The prominent crater on the terminator (upper right) is about 110 km (70 mi) across and has a bright central peak. The strangest feature in this image (at top) is a curious bright ring, the most reflective area seen on Umbriel. The ring is about 140 km (90 miles) in diameter and lies near the satellite's equator. The nature of the ring is not known, although it might be a frost deposit, perhaps associated with an impact crater. Spots against the black background are due to 'noise' in the data. The Voyager project is managed for NASA by the Jet Propulsion Laboratory.