Umberto Eco

Umberto Eco Italiensk litteratur Postmodernismen
Umberto Eco i 2007.
Personlig information
Pseudonym	Dedalus
Født	5. januar 1932(1932-01-05) Alessandria, Piemonte i Italien. Alessandria, Italien
Død	19. februar 2016 (84 år) Milano, Italien
Dødsårsag	Bugspytkirtelkræft
Nationalitet	Italiensk
Bopæl	Urbino, Milano, Alessandria
Ægtefælle	Renate Ramge (fra 1962)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Universitetet i Torino (til 1954)
Medlem af	Collège de 'Pataphysique, Internationale forbund for semiotisk forskning, Académie royale des sciences, des lettres et des beaux-arts de Belgique, Accademia Nazionale dei Lincei, CICAP med flere
Beskæftigelse	Essayist, pædagog, universitetslærer, semiotiker, litteraturforsker, historiker, manuskriptforfatter, mediævalist, oversætter, skribent med flere
Fagområde	Historisk roman, Filosofi i middelalderen, åben tekst, strukturel lingvistik, faglitteratur med flere
Arbejdsgiver	Università di Bologna, Collège de France
Arbejdssted	Bologna
Elever	Christos Thivaios, Marco Belpoliti
Kendte værker	Il nome della rosa (Rosens navn, 1980)
Genre	romaner
Påvirket af	Charles Sanders Peirce, Arthur Conan Doyle, James Joyce, Jorge Luis Borges, Immanuel Kant med flere
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Officer af Æreslegionen, Großes Verdienstkreuz mit Stern des Verdienstordens der Bundesrepublik Deutschland, Kommandør for Kunst- og Litteratur, Storkorset af Den Italienske Republiks Fortjenesteorden (1996), Pour le Mérite for videnskab og kunst med flere
Signatur
Eksterne henvisninger
Umberto Ecos hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Umberto Eco (født 5. januar 1932 i Alessandria, Piemonte i Italien, død 19. februar 2016) var en italiensk forfatter, semiotiker og filosof. Han opnåede verdensberømmelse med sin første roman, Il nome della rosa fra 1980 (dansk: Rosens navn), som er filmatiseret med Sean Connery i hovedrollen. Eco var intellektuel og samfundskritisk, men appellerede alligevel bredt med sin balance mellem svær litteratur og populær spænding.

Eco har i sit forfatterskab og i udtalelser flittigt kommenteret den politiske og kulturelle situation i Italien, Europa og verden generelt.^[1]

Bibliografi i udvalg

• Rosens navn (1980; dansk 1984)
• Efterskrift til Rosens navn (1983; dansk 1985)
• Om spejle og andre forunderlige fænomener (1985; dansk 1990)
• Middelalderens genkomst og andre essays (dansk 1988)
• Foucaults pendul (1988; dansk 1989)
• Med Platon til striptease (dansk 1991)
• Fortolkning og overfortolkning (1992; dansk 1995)
• Hvordan man rejser med en laks og andre essays (dansk 1993)
• Øen af i går (1994; dansk 1995)
• Kunsten at skrive speciale: Hvordan man udarbejder skriftlige opgaver (1995; dansk 1997)
• Kant og næbdyret (1997)
• Moralske tanker (1998)
• Baudolino (2000; dansk 2002)
• Dronning Loanas mystiske flamme (2004; dansk 2005)
• Fordele og ulemper ved døden - Essays (2006; dansk 2007)
• Kirkegården i Prag (2010; dansk 2012)
• Nr. 0 (2015)

Referencer

1. ^ "Ekspert: Umberto Eco blandede sig i alle store spørgsmål". Jyllands-Posten. 20. februar 2016.

Eksterne henvisninger

Se citater fra Umberto Eco i engelsk Wikiquote.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Umberto Eco
• Umberto Eco på Bibliografi.dk

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Spire Denne biografi om en italiener er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.