Ulveangreb

Gustave Dorés illustration til Den lille Rødhætte, der blev udgivet i en tid med specielt mange ulveangreb i Frankrig.
EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen. En pony på hendes landejendom blev dræbt i et ulveangreb i september 2022.[1]

Ulveangreb er angreb på mennesker og dyr af ulve.

Siden ulven kom tilbage til den danske natur har der været ulveangreb i Danmark. I 2022 mistede 161 husdyr livet som følge af 32 ulveangreb. Det var primært får og lam der var bytte.[2] I foråret 2023 blev en pony fundet dræbt ved Borris efter hvad der kunne være et ulveangreb.[3] For hele året 2023 var der 57 registrerede angreb i Danmark.[4] Visse individuelle ulve kan stå bag en stor del af angrebene og afklæres for "problemulve".[5]

Ulveangreb kan til en vis grad afbødes med såkaldt ulvesikrede hegn,[6] men udgifterne kan være betydelige.[5] I Slesvig-Holsten forcerede en dansk-født ulv et ulvesikret hegn adskillige gange. Efter at den blev kategoriseret som problemulv blev en skydetilladelse udstedt, men det lykkedes ikke at skyde ulven før den 6 måneder senere døde i en trafikkollision i Niedersachsen.[5] Også i Danmark har ulve forceret ulvesikrede hegn. I 2020 blev et får bag et ulvesikret hegn dræbt. Ulven var formodentligt kommet igennem hegnet efter at flygtende vildt havde ødelagt hegnet.[7] Et "velfungerende og ulvesikret" hegn var ikke til hinder for at en ulv dræbte 17 får på en mark ved Vemb i 2025.[8]

Angreb på mennesker

Ulveangreb på mennesker i nutidens Europa er ekstremt sjældne.[9] Angreb indenfor de seneste 200 år i Europa er primært foretaget af rabiesinficerede ulve,[10] mens der i tidligere tider utvivlsomt har været flere mennesker som har været fortæret af ulve på rov frem for rabiesinficerede ulve.[11] Der har i Danmark siden ulvens tilbagekomst i naturen ikke været konstateret noget angreb på mennesker.[kilde mangler]

Tilbage i tiden har der været dødelige ulveangreb på mennesker i Sverige og Norge. I en tre-måneders periode i 1820 og 1821 døde 12 mennesker som følge af angreb på grænsen mellem Gästrikland og Dalarna.[12] Et eksempel på et ulveangreb gives i en sogneregistrering fra Saône-et-Loire i oktober 1749:[11]

Marie, omtrent 7 år gammel, datter af Jacques Prudent og hans første hustru, Tiennette Maroyer, blev revet væk fra hendes dørtrin af en ulv og fortæret på en mark. Kun hendes hoved, en arm og hendes mave blev fundet, og intet andet. Disse ynkelige rester blev begravet på kirkegården til denne kirke den følgende dag, den femte oktober, foran hele min menighed, som var samlet til søndagsmesse.

I Frankrig var der i perioden fra 1691 til 1695 det højeste antal ulveangreb. Omtrent samtidigt udgav Charles Perrault folkeeventyret Den lille Rødhætte, der handler om ulveangreb.[11]

Referencer

  1. ^ Ritzau (21. december 2023), "EU-Kommissionen foreslår at ændre ulvens beskyttelsesstatus", AgriWatchWikidata Q125811894
  2. ^ Ritzau (11. marts 2023), "Ny opgørelse: 161 får og lam endte sidste år som ulveføde", tvmidtvest.dkWikidata Q117321239
  3. ^ Frederik Helms (28. marts 2023), "Hest er fundet dræbt efter ulveangreb", tvmidtvest.dkWikidata Q117321254
  4. ^ Ritzau (15. august 2024), "Ulveangreb på husdyr tæt på fordoblet i 2023", TV2.dkWikidata Q129177433
  5. ^ a b c Martin Mayer; Kent Olsen; Björn Schulz; Jens Matzen; Carsten Nowak; Philip Francis Thomsen; Michael Møller Hansen; Christina Vedel-Smith; Peter Sunde (21. februar 2022), "Occurrence and Livestock Depredation Patterns by Wolves in Highly Cultivated Landscapes", Frontiers in Ecology and Evolution, 10, doi:10.3389/FEVO.2022.783027Wikidata Q117089907
  6. ^ Hjalte T. H. Kragesteen (10. marts 2023), "Ulveangreb på husdyr stiger: "Panikken vil indtræde, hvis man politisk læner sig tilbage og gør ingenting"", AltingetWikidata Q117751856
  7. ^ Alexandra Mollerup (5. juni 2020), "Ulv angreb får bag ulvesikkert hegn: Fåreavler foreslår tilskud til vedligehold", LandbrugsavisenWikidata Q132179149
  8. ^ Ritzau (8. februar 2025), "17 får er døde efter ulveangreb i Vestjylland", LandbrugsavisenWikidata Q132179171
  9. ^ Hvor farlig er ulven for mennesker?, ku.dk
  10. ^ Dansk resume af rapport The fear of wolves: A review of wolf attacks on humans, J.inell el. al. 2002
  11. ^ a b c Jean-Marc Moriceau (2014), The Wolf Threat in France from the Middle Ages to the Twentieth CenturyWikidata Q132179250
  12. ^ John D.C. Linnell; Reidar Andersen; Zanete Andersone; Linas Balciauskas; Juan Carlos Blanco; Luigi Boitani; Scott Brainerd; Urs Breitenmoser; Ilpo Kojola; Olof Liberg; Jonny Løe; Henryk Okarma; Hans C. Pedersen; Christoph Promberger; Håkan Sand; Erling J. Solberg; Harri Valdmann; Petter Wabakken (januar 2002), "The fear of wolves: A review of wolf attacks on humans", NINA oppdragsmelding, The Norwegian Institute for Nature Research, ISBN 82-426-1292-7Wikidata Q109496952

Medier brugt på denne side

Dore ridinghood.jpg
Red Riding Hood meets old father wolf. Untitled illustration from Les Contes de Perrault, an edition of Charles Perrault's fairy tales illustrated by Gustave Dore, originally published in 1862 (source).


Link to the page with the illustration in an online eBook edition of the original book.
Scholia logo.svg
Forfatter/Opretter: Lars Willighagen, Licens: CC BY-SA 4.0
SVG remake of proposal for Scholia logo (Scholia logo.png fra Theklan).
EPP Congress Bucharest - Day 1 (53579725407).jpg
Forfatter/Opretter: European People's Party, Licens: CC BY 2.0
EPP Congress Bucharest - Day 1