Ulv

Ulv
Ulv. Foto: Gary Kramer
Ulv.
Foto: Gary Kramer
Bevaringsstatus

Ikke truet  (IUCN 3.1)[1]

Sårbar (DKRL)[2][3]
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseMammalia (Pattedyr)
OrdenCarnivora (Rovdyr)
FamilieCanidae (Hunde)
SlægtCanis
ArtC. lupus
Videnskabeligt artsnavn
Canis lupus
Linnaeus, 1758
Kort
Ulvens udbredelse                historisk          nuværende
Ulvens udbredelse
               historisk          nuværende
Hjælp til læsning af taksobokse
Ulv
Hylende ulve

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Ulven eller den grå ulv (Canis lupus) er et rovdyr, der lever i Europa, Asien og Nordamerika. Den er Europas næststørste landrovdyr, idet kun den brune bjørn er større.

Ulven holder til i skov og på steppelignende arealer, hvor den jager i et kobbel, en stor flok, bestående af et forældrepar og dets voksne afkom.[4] Ulven er et typisk superrovdyr i sit område, med kun mennesker og tigre[5][6] som reelle trusler imod den. Den lever hovedsagelig af større hovdyr, men tager også mindre dyr som mus, lemminger, harer og ryper. Den kan desuden leve af ådsler og af husdyr som kvæg, og omkring mennesker kan den gå i affald.[7]

Ulven er stamfader til tamhunden (Canis lupus familiaris). For omkring 15.000 år siden begyndte mennesket at tæmme ulven og bruge den som vagthund eller jagthund. Der er fortsat tale om samme art, idet ulve og hunde kan avle frugtbart afkom sammen.

Ulven er et af verdens bedst kendte og velundersøgte dyr, og der er sandsynligvis skrevet flere bøger om den end om nogen anden dyreart.[8] Den har en lang historie med mennesker, både som jaget i de fleste hyrdesamfund på grund af dens trussel mod husdyr og som respekteret i nogle landbrugssamfund såvel som blandt jæger-samlere.[9] Selvom frygten for ulven er udbredt hos mange mennesker, har størstedelen af de dokumenterede angreb på mennesker været forbundet med ulve, der led af rabies. Der findes eksempler på, at ulve, der ikke er smittede af rabies, har angrebet og dræbt mennesker, hovedsageligt børn, men dette er usædvanligt, eftersom ulve normalt holder sig på afstand af mennesker grundet deres skyhed som følge af den menneskelige forfølgelse.[10]

Navnet ulv kommer af det fællesgermanske wulfaz 'ulv'.[11] Ulverelaterede navne var almindelige blandt førkristelige germanske krigere: Wolfhroc (Ulvefrakke), Wolfhetan (Ulveskind), Isangrim (Gråmaske) Scrutolf (Ulveklæde), Wolfgang (Ulvegang) og Wolfdregil (Ulveløber).[12]

Det latinske lupus er et låneord fra sabinerne, som ifølge englænderen Edward Topsell, kendt for bestiarier i 1600-tallet, er af græsk oprindelse og enten er afledt fra λεοπος (leopos), med betydningen "løve-fodet", eller fra λουκᾶς (loukas), med betydningen "lys".[13]

Ulv i talemåder

I talemåden "der er ugler i mosen" var der oprindelig tale om ulve. Efter at ulven blev udryddet i Danmark, tog ugler ulvens plads. Udtrykket "ugleset" kunne forklares ud fra gammel overtro, da det ansås for ildevarslende at se en ugle om dagen. Men faktisk er udtrykkets oprindelige form "ulveset", og det er så gammelt, at Plinius og Virgil brugte det.[14]

Beskrivelse

Ulven er det største medlem af hundefamilien, når man ser bort fra visse hunderacer.[15] Vægt og størrelse varierer meget på tværs af udbredelsesområdet, og øges generelt proportionalt med breddegraden,[16] hvor de største ulve i Alaska og Canada undertiden vejer 3-6 gange mere end deres slægtninge i Mellemøsten og Sydasien.[17] I gennemsnit måler ulve 105 til 160 cm i længden og 80 til 85 over skulderen.[16] Halen måler 29–50 cm i længden. Den gennemsnitlige vægt er 40 kg, varierende fra 12 kg til 80 kg.[18][15][19][20][21] I gennemsnit vejer europæiske ulve 38,5 kg, nordamerikanske ulve 36 kg og indiske og arabiske ulve 25 kg.[22] Hunner vejer typisk 2–5 kg mindre end hanner.[23] Det er sjældent, at ulve vejer over 54 kg, selvom ekstraordinært store individer er registreret i Alaska, Canada og det vestlige Ruslands skove.[23][16] Den hidtil tungest målte ulv vejede 79,4 kg og blev nedlagt i Alaska den 12. juli 1939.[24]

Ørerne er forholdsvis korte og afrundede. Øjnene er smalle og skråstillede med gul iris. Pelsens farve varierer meget. Der findes hvide, cremefarvede, rødlige, gullige, grå og sorte individer. I tempererede områder af Europa og Asien er de hovedsageligt grålige og i arktiske regioner mest sorte eller hvide. Undersiden er gulhvid eller gråhvid. Ofte er ulvens ryg mørkere end dens hale, bug, ører og snude. Ulve i Norden har på ryggen en mørkt grågul pels med sorte partier over lænd og skuldre. Om vinteren er pelsen lysere.[25]

Sorte individer er mere almindelige i Nordamerika end i Europa og Asien, med omkring halvdelen af ulvene i Yellowstone National Park sorte.[26]

Ulven kan forveksles med hunderacer som f.eks. schæferhund. Denne har dog længere ører og store vandretstillede øjne med brun iris, og ulvelignende hunderacer har tillige som udgangspunkt anderledes gangart, hoved- samt haleføring. [27][25]

Levevis

Ulve lever i familiegrupper, der består af et forældrepar, deres unger gennem de foregående par år, samt eventuelt nogle ældre individer. Gruppen forsvarer et territorium, der markeres ved hjælp af urinstænk og hylen. Under jagten på bytte samarbejder flokken. Et større bytte nedlægges ved under forfølgelsen at bide det i bagbenene, så det mister balancen og falder.[25]

Almindeligvis yngler kun forældreparret. Forår eller sommer føder hunnen mellem en og otte hvalpe i en hule under jorden. Hvalpene åbner øjnene, når de er omkring 10 dage gamle. Når ungerne er omkring to år, er de voksne og kan forlade familien. Ungdyr kan strejfe langt omkring, ikke sjældent 50 km om dagen.[25]

Det er en udbredt beskrivelse, at ulve lever i grupper ledet af en alfahan- og hun, som stammer fra studier af dyr i fangenskab.[28]

Levested

Ulven er en generalist, hvad angår levested (habitat) og kan opholde sig i ørkener, græssletter, skove og arktiske tundraer. Ulvens valg af levested hænger stærkt sammen med mængden af byttedyr, sneforhold, mangel eller lave forekomster af kvæg, vejtæthed, menneskelig tilstedeværelse og topografi. I kolde klimaer kan ulven mindske blodgennemstrømningen under sin hud for at holde på kropsvarmen. Fodpudernes varme reguleres uafhængigt af resten af kroppen og holdes kun lige over grænsen for frostskade, dér hvor puderne kommer i kontakt med is og sne. Ulve bruger forskellige steder for deres daglige hvile: Steder med læ foretrækkes under koldt og vindigt vejr, mens ulve i tørt, stille og varmt vejr gerne hviler sig i åbne landskaber. I efterårs- og forårsperioden, hvor ulve er mere aktive, ligger de gerne ude i det åbne uanset område. Hulerne er som regel lavet for ungerne i sommerperioden. Ved etableringen af hulerne gør hunnerne brug af naturlige læ såsom bjergspalter, klipper over flodbreder og huller dækket tæt af vegetation.

Ulvens fødegrundlag, som dokumenteret i Lausitz. Råvildt 53 %, Kronvildt 21 %, Vildsvin 18 %, Dådyr 2 %, Muflon 0,6 %, Harer 4 %, Husdyr 0,75 %, Andet 1,2 %
Ulv med bagben fra et rensdyr.
Kranium af en Ulv.

Føde

Ulven specialiserer sig generelt i sårbare individer blandt de store byttedyr.[29] Mange ulvebestande i områder med tætte befolkninger af mennesker er tvungne til at ernære sig af kvæg og affald, men vilde hovdyr såsom elg, kronvildt, råvildt og vildsvin er stadig det vigtigste fødegrundlag. Af andre byttedyr kan nævnes rensdyr, muflon og vildgeder.[30]

Selvom den primære føde er mellemstore til store hovdyr, er ulve ikke kræsne. Mindre dyr, som også kan i indgå i føden, er bl.a. harer, ræve, egern, mus, muldvarpe og andre gnavere. De spiser jævnligt vandfugle og deres æg. Når disse fødeemner er utilstrækkelige, jager de firben, slanger, frøer (sjældent tudser) og tilgængelige insekter. I tider med fødemangel spiser ulve villigt ådsler og besøger fx begravelsessteder for kvæg såvel som slagterier. Kannibalisme er ikke usædvanligt blandt ulve; under barske vintre kan et kobbel angribe svage eller skadede ulve og kan også spise resterne af sit eget kobbels døde medlemmer. Mennesker angribes meget sjældent, og det sker som regel først efter længere tid, hvis ulven har mistet deres normale skyhed for mennesker.[kilde mangler]

Fjender og konkurrenter

Ulven er et toprovdyr og befinder sig således øverst i sin fødekæde. Ulve dominerer typisk andre hundedyr såsom ræv, hyæne og sjakal i områder, hvor begge opholder sig.

Udbredelse

Ulven fandtes tidligere over størstedelen af den nordlige halvkugle, men intens jagt i flere århundreder har udryddet den både lokalt og regionalt, så dens leveområder i dag primært befinder sig i et nordligt bælte fra Alaska i vest over Canada, Nordgrønland og Europa til det østlige Sibirien i øst.

I Danmark blev den sidste ulv skudt i begyndelsen af 1800-tallet, og i begyndelsen af 1900-tallet var ulven udryddet i det meste af Vesteuropa. I dag findes de største europæiske ulvebestande i Nordspanien, Italien, på Balkan samt i Polen og Rusland.

De seneste årtier er den dog begyndt at komme på fode igen i egne, hvor den tidligere var udryddet, fx i Centraleuropa og Skandinavien. I Sverige, Norge og Finland skønnes det, at der findes 500 dyr, mens der i Danmark anslås at være omkring 11 i Jylland. DNA-spor er fundet af i alt 19 individer, men en del af disse har formodentlig forladt landet igen.[31]

Ulve i Danmark - ældre tid

Allerede i den nordiske skabelsesmyte fortælles, hvordan Mundilfares to børn Sol og Måne blev sat på himlen af guderne, hvor de styrer vognene for sol og måne over himlen, forfulgt af jættefødte ulve, Skoll (Svig) og Hate (Hadefuld), der forsøger at sluge de lysende himmellegemer og lykkes med det i Ragnarok.[32]

I sin Danmarks Krønike fra 1652 skrev Arild Huitfeldt om Valdemar Atterdag, at han i 1357 lod fremstille en mængde ulvegarn, hvorpå han drog til Jylland og besværede både høj og lav med påbud om ulvejagt. Om 1630 skrev en hr Slange, at "Jylland var dette Aar ilde plaget af Ulfve, som efter deres naturlige Sædvane havde følget med Krigen fra Tyskland. Thi siden Kong Friederich den Førstes Tiid var det rart, at Jyderne saae dennem der udi Landet." I 1695 skrev biskop Jens Bircherod: "Det er visselig at bejamre, at det gode Land (Vendsyssel) skal med disse fordærvelige Dyr saaledes være belastiget." I 1600- og 1700-tallet blev der gentagne gange udstedt forordninger om mødepligt til ulvejagt, og bøde for udeblivelse. "Hvo, som kan fange eller døde nogen Ulv, skal den næste Tingdag efterhen, bringe den til Herreds- eller Birketinget, hvor Ulven skal aftages, og Raden på en Plads ved Tinget ophænges." Jægeren modtog så sin belønning.[33]

Ulvens udryddelse var vigtig for kongemagten. Således beordrede Christian 4. i 1630, at "Enhver, der havde nogen Jagtrettighed på sit Gods i Jylland, tre Aar efter hinanden uden ringeste Undskyldning skulde levere tre Ulveskind paa Kongens Tøjhus", mens Christian 5. i 1677 tildelte Johan Täntzer et kongeligt brev som "Ulvejæger i Jylland og Førstendømmet Slesvig." [34]

Fredhellig var ulven kun julenat, delvis fordi ulvene mentes at kunne være forheksede mennesker, varulve, som ifølge Olaus Magnus ved juletid forvandledes til ulve. Julefreden omfattede både ulv, bjørn, rotte og mus - alle skadedyr, som end ikke måtte kaldes ved deres rette navn - ulven blev omtalt som gråben. En særlig dansk skik gik ud på at hænge de dræbte ulve op til almen beskuelse. En fransk turist på Sjælland i 1652 bemærkede galgerne langs vejen, hvor tyve og ulve hang side og side. En polak besøgte i samme periode Nørrejylland, og skrev: "I Danmark flår man ikke ulvene, men hænger dem i en jernkæde i galger eller træer, hvor de får lov at hænge til de er rådnede op, og knoglerne falder ned af sig selv." Saxo beretter, hvordan Frode Fredegod ved lov befalede at straffe tobenende og firbenede ransmænd ens: "Hvem der stjal og blev grebet, skulde med Jernsøm nagles til Galgen og have en Ulv hængende ved side af til et Tegn, at de var Rovdyr begge to; og skulde derfor, som lige gode Brødre, ogå nyde lige god Ret." [35]

Ulven skal have været udryddet på Sjælland inden 1513, det år, hvor ulveskatten blev ophævet. Men Ed. Erslev hævdede i sin bog Om de glubende Dyrs Undergang i Nørrejylland fra 1871, at dér holdt ulven sig til langt ind i 1800-tallet. Den sidste danske ulv blev skudt i 1813 ved Estvadgård lidt sydvest for Skive. Fem nætter i træk sad skytten på Estvadgård i skjul ved kadaveret af et føl, før ulven viste sig. Natten til 21. juni 1813 fik han ram på den og dermed udryddet arten i Danmark. Den døde ulv, der viste sig at være en stor han, blev ført til retten i Holstebro, en belønning blev udbetalt, og skindet hængt op foran rådstuen.[36] Sådan afsluttedes 13.000 år med ulv i Danmark.

Ulve i Danmark - nyere tid

Siden 2009 er der i Jylland observeret flere ulve, særligt i Thy og Midtjylland. I oktober 2012 blev den første ulv set ved Nors Sø i Thy.[37][38] Dyret blev fundet dødt og undersøgt for at afklare, om det var en ulv eller ej.[39] Efter DNA-test kunne Veterinærinstituttet ved DTU fastslå, at der var tale om en ulv.[40] I december 2012 blev den anden ulv observeret af to grupper jægere, blandt andet en hundefører ved politiet ved Lem ved Ringkøbing. Ulven blev fotograferet på kort afstand, og siden er en ulv med stor sandsynlighed fotograferet ved Harrild Hede i nærheden af et hjortekadaver, som med sikkerhed er fortæret af ulve. Den 24. februar 2013 gik ulv nummer to i en fotofælde på Harrild Hede.[41] Den 5. marts blev endnu en ulv fotograferet ved Vinderup.[42] Den 7. april gik en ulv i en fotofælde ved Feldborg,[43] den 18. april blev en ulv fotograferet ved Ilskov,[44] og blot otte dage senere blev en anden ulv fotograferet i Sunds kort derfra.[45] Den 6. november 2013 gik en ulv i en fotofælde ved Tønder. Den 21. marts 2014 gik en ulv i en fotofælde ved Horsens.[46]

Det er derfor nu sikkert, at der igen er ulve i Danmark[47][48], men antallet er usikkert, indtil alle spor er DNA-testet.[49] Først blev tre forskellige ulve identificeret, alle unge hanner,[50] samt ulven, der blev fundet død i Thy. Den ene af de tre levende ulve er af tysk afstamning og er halvbror til Thy-ulven.[51] DNA-undersøgelser påviste også, at en kalv, der blev fundet død ved Hemmet ved Skjern, samt to får ved Skærbæk, også var blevet dræbt af to forskellige ulve.[49] Senere DNA-analyser påviste også ulvetilstedeværelse i Salling,[52] ved Hald Sø, Ulfborg, Børkop, Addit, Gludsted og Haderup; alle i efteråret 2013.[53] Disse sidste er endnu ikke individbestemte. Det samme er tilfældet for et ulveangreb i december 2013.[54] I 2014 var der identificeret 19 ulve på basis af DNA-spor.[55]

Observationer af ulve var pr. 29. april 2013 kun dokumenteret i Tønder, Ringkøbing-Skjern, Herning, Ikast-Brande, Silkeborg, Holstebro, Skive Vesthimmerlands og Thisted Kommuner,[47] mens der var gjort ikke-dokumenterede observationer i alle kommuner på det jyske fastland, bortset fra Fredericia, Struer, Jammerbugt, Brønderslev og Frederikshavn Kommuner.[47]

I 2017 blev det for første gang dokumenteret, at de danske ulve ynglede, idet tre ulvehvalpe blev optaget på vildtkamera i et naturområde syd for Holstebro.[56]

I oktober 2021 rapporterede DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet at der var 15 ulve i Danmark, heraf fire hvalpe fra 2021.[57] I 2022 var der 29 ulve,[58] og 37-50 i 2023.[59]

På trods af et antal rapporter om ulvedræbte dyr, er det et fåtal af tilfældene, der reelt drejer sig om drab begået af ulve. Ifølge en opgørelse fra Naturstyrelsen over formodede ulvedrab i 2017 kunne kun 24 af 95 anmeldte tilfælde tilskrives ulve. Guldsjakaler stod for 23 tilfælde, og i resten af episoderne var der tale om angreb fra hunde eller om selvdøde dyr.[60] For hele 2021 var der 78 dræbte husdyr i 16 ulve-angreb. I 2022 var ulve årsag til 32 angreb hvor 161 husdyr (mest får) gik tabt. Miljøstyrelsens kompensationsordning udbetalte 381.155 kroner.[58][61] I 2023 var ulve årsag til 57 angreb på husdyr. Miljøstyrelsens kompensationsordning udbetalte 660.000 kroner.[59]

Debat om ulven i Danmark

I april 2018 eksploderede ulvedebatten igen, efter at en hunulv var blevet skudt på folketingskandidat for Liberal Alliance Steffen Troldtofts bopæl. Det kom senere frem, at Troldtoft havde jagtet ulven med sin traktor sekunder før, den blev skudt ned af et af hans familiemedlemmer. Steffen Troldtoft valgte senere at trække sig fra dansk politik.[62][63][64]

En ny forening med navnet Ulvefrit Danmark blev dannet med det formål at udrydde ulven i Danmark igen, idet man mener, at ulven skaber utryghed i den danske natur.[65] Debatten fik også politikerne på Christiansborg til at reagere. Der var uenighed om, hvad man skulle stille op med ulve. Socialdemokratiet og DF mente, at det bedste ville være at hegne alle danske ulve ind, et forslag, som Venstre delvist støttede. De konservative ville ophæve fredningen af ulven, mens LA ville gøre det tilladt at skyde såkaldte "problem-ulve".

Alternativet og Enhedslisten mente, at ulven gjorde naturen magisk, og at man derfor ikke skulle gøre noget ved dem.[66] De Radikales holdning var, at man skulle tage bestik af udviklingen, holde øje med dem og se, hvad der ville ske. SF mente, at ulven skulle bevares, men ikke på bekostning af får og landbrugsdyr.

Europas ulve

Antallet af ulve er ved begyndelsen af det 21. århundrede stabil eller øger i antal i mange europæiske lande, men især i Albanien, Finland, Makedonien, Portugal og i de spanske Sierra Morena-bjerge er der dog sket tilbagegange i bestanden.[67] Man regner med at Europas samlede ulvebestand mellem 2009 og 2013 er steget fra cirka 12.000 til 18.000 dyr, uden at medregne bestandene i Rusland og Ukraine.[68][69][70]

En arbejdsgruppe i organisationen IUCN skelner mellem 10 ulvepopulationer i Europa:[71]

RegionPopulationLande IUCN's rødliste (pr. 2008)[1]
Iberiske halvøNordvestligSpanien, PortugalNT – potentielt truet
Sierra MorenaSpanienCR (D) – kritisk truet
Alperne / ItalienVestalperneFrankrig, Italien, SchweizEN (D) – truet
Apenniniske halvøItalienVU (D1) – sårbar
Dinariske BalkanDinariske BalkanSlovenien, Grækenland, Bulgarien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro, Makedonien, AlbanienLC – ikke truet
KarpaterneKarpatiskTjekkiet, Slovakiet, Polen, Rumænien, Ukraine, SerbienLC – ikke truet
SkandinavienSkandinaviskSverige, NorgeEN (D) – truet
NordøsteuropaKarelskFinland, RuslandNT – potentielt truet
BaltiskEstland, Letland, Litauen, Polen, Rusland, Hviderusland, UkraineLC – ikke truet
CentraleuropaCentraleuropæiske lavlandTyskland, PolenCR (D) – kritisk truet

Willums-tolden

Fana er i dag en bydel i Bergen, men var tidligere et separat herred.[72] Fanas fattigvæsen opgav en "Willums-told" som indtægt, og overkommissionen i Bergen udbad sig ved gennemgang af regnskabet oplysninger om denne told. Fanas sogneråd forklarede, at "Willums-tolden" var bøndernes gave til de fattige. Ordningen var gammel, fra den gang "Landet var plaget med Udyr", dvs. ulve, "der stærkt grasserede" netop i Fana. Muligvis var gavens første modtager et fattiglem ved navn Willum, og gaven blev så opkaldt efter ham. I 1719 blev der indsamlet penge i Birkeland kirke[73] til de fattige, til kirken og til Sankt Jørgensgård (dvs. sygehuset for spedalske) i Bergen, i håb om, at Gud til gengæld ville bortjage ulvene, der påførte husdyrene stor skade. I 1744 var der stadig mange ulve og ræve i Fana.[74]

Underarter

Udbredelsen af ulvens underarter.
Polarulv (Canis lupus arctos).

Ulven Canis lupus har følgende anderkendte underarter:[75]

  • Canis lupus nubilus
sydlige Rocky Mountains, Midtvesten, Øst- og Nordøstcanada, sydvestligste Canada og Sydøstalaska; stabil bestand
  • C. l. lupus
Europa, Rusland, Kina, Mongoliet, Himalaya; den mest udbredte underart i Europa og Asien, anslået antal 100.000; stabil bestand
  • C. l. pallipes
Iran, Afghanistan, Pakistan, Indien; stærkt truet, i tilbagegang. Er muligvis en selvstændig art.[76]
  • C. l. campestris
Mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav; stærkt truet, i tilbagegang
  • C. l. occidentalis
Alaska, nordlige Rocky Mountains, Vest- og Centralcanada; denne underart blev i 1995 genudsat i Yellowstone Nationalpark og Idaho; stabil bestand
  • C. l. baileyi
Centrale Mexico, vestlige Texas, sydlige New Mexiko og Arizona; siden 1998 genudsat i Arizona, cirka 35-50 dyr; truet
Canadiske Arktis, Grønland; stabil bestand
  • C. l. lycaon
Sydøstlige Canada, østlige USA; truet
  • C. l. albus
Nordlige Rusland, Sibirien; stabil bestand

Se også

Referencer

  1. ^ a b Mech, L.D. & Boitani, L. (IUCN SSC Wolf Specialist Group) (2010), Canis lupus, IUCN, hentet 3. december 2017
  2. ^ Elmeros, M., Baagøe, H.J., Sunde, P., Theilmann, J. og Vedel-Smith, C. (2019), "Pattedyr", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 21. januar 2020
  3. ^ Ulv på bios.au.dk
  4. ^ Mech, L. David; Boitani, Luigi (2003). Wolves: Behaviour, Ecology and Conservation. University of Chicago Press. ISBN 0-226-51696-2.
  5. ^ Perry, R. (1964). The World of the Tiger, Cassell & Company ltd, s. 148
  6. ^ Mech & Boitani 2003, s. 265
  7. ^ Mech, L. D. & Boitani, L. (2004). Grey wolf Canis lupus Linnaeus, 1758, pp. 124-129 in Sillero-Zubiri, C., Hoffmann, M. & Macdonald, D.W. (eds), Canids: Foxes, Wolverhampton Wanderers F.C., Jackals and Dogs: Status Survey and Conservation Action Plan, IUCN/SSC Canid Specialist Group. Gland, Switzerland and Cambridge, UK. ISBN 2-8317-0786-2.
  8. ^ Mech & Boitani 2003, s. xi
  9. ^ Boitani, L. (1995). "Ecological and cultural diversities in the evolution of wolf-human relationships", in Ecology and conservation of wolves in a changing world, eds. Carbyn, L. N., Fritts, S. H., and Seip, D. R., eds. pp. 3-12, Edmonton: Canadian Circumpolar Institute
  10. ^ Linnell, J. D. C. (2002), The Fear of Wolves: A Review of Wolf Attacks on Humans, NINA, ISBN 82-426-1292-7
  11. ^ Jan Katlev (2000): Politikens Etymologisk Ordbog, side 653. ISBN 87-567-6200-3.
  12. ^ Marvin, Garry (2012). Wolf. Reaktion Books Ldt. ISBN 978-1-86189-879-1. s. 74-75
  13. ^ Young & Goldman 1944a, s. 5–6
  14. ^ Hvorfor taler man om "Ugler i mosen"?, dr.dk, 6. februar 2010
  15. ^ a b L. David Mech (1974), A new profile for the wolf. Natural History 83:26–31.
  16. ^ a b c Heptner, V.G. and Naumov, N.P. (1998). Mammals of the Soviet Union Vol.II Part 1a, SIRENIA AND CARNIVORA (Sea cows; Wolves and Bears), Science Publishers, Inc. USA., pp. 164-270, ISBN 1-886106-81-9
  17. ^ Hunter, Luke & Barrett, Priscilla (2011). A Field Guide to the Carnivores of the World, New Holland Publishers, p. 100, ISBN 978-1-84773-346-7
  18. ^ L. David Mech (1970), The Wolf: the Ecology and Behavior of an Endangered Species. Natural History Press, New York, New York, 384 pp.
  19. ^ Macdonald, D. W. (1984), Encyclopedia of Mammals. Facts on File Incorporated, New York, New York, 895 pp.
  20. ^ Anyonge, William; Roman, Chris (2006). "New body mass estimates for Canis dirus, the extinct Pleistocene dire wolf". Journal of Vertebrate Paleontology. 26: 209-212. doi:10.1671/0272-4634(2006)26[209:NBMEFC]2.0.CO;2. ISSN 0272-4634.
  21. ^ Heptner, V. G. & Naumov, N. P. (1998) Mammals of the Soviet Union Vol.II Part 1a, SIRENIA AND CARNIVORA (Sea cows; Wolves and Bears), Science Publishers, Inc. USA., pp. 184-187, ISBN 1-886106-81-9
  22. ^ Lopez 1978, s. 19
  23. ^ a b Lopez 1978, s. 18
  24. ^ Young & Goldman 1944, s. 69
  25. ^ a b c d Jan Kjærgaard Jensen; Ole Frank Jørgensen (2017), Pattedyr i Norden, Gyldendal, ISBN 978-87-02-17556-1
  26. ^ Anderson, T. M.; Vonholdt, B. M.; Candille, S. I.; Musiani, M.; Greco, C.; Stahler, D. R.; Smith, D. W.; Padhukasahasram, B.; Randi, E.; Leonard, J. A.; Bustamante, C. D.; Ostrander, E. A.; Tang, H.; Wayne, R. K.; Barsh, G. S. (2009). "Molecular and Evolutionary History of Melanism in North American Gray Wolves". Science. 323 (5919): 1339-1343. Bibcode:2009Sci...323.1339A. doi:10.1126/science.1165448. PMC 2903542. PMID 19197024.
  27. ^ Ulv
  28. ^ Kjørstad, Elise (20. april 2021). "Du har kanskje hørt om alfahannen og alfahunnen i en ulveflokk? Begrepet er basert på en misforståelse, ifølge eksperter". Forskning.no (norsk). Hentet 6. maj 2021.
  29. ^ Paquet, P. & Carbyn, L. W. (2003). "Gray wolf" Canis lupus and allies", in Feldhamer, George A. et al., Wild Mammals of North America: Biology, Management, and Conservation, JHU Press, pp. 482-510, ISBN 0-8018-7416-5
  30. ^ Mech & Boitani 2003, s. 107
  31. ^ Forsker: Vi har sikre spor efter 19 forskellige ulve i Danmark
  32. ^ Om Ragnarok 05 - heimskringla.no
  33. ^ Den nordiske verden 1 (s. 69), forlaget Gyldendal, ISBN 87-01-79030-7
  34. ^ Resumé af ulvens historie i Danmark
  35. ^ Den nordiske verden 1 (s. 70)
  36. ^ Citeret fra: http://skivefolkeblad.dk/article/20130621/LOKALT/130629982
  37. ^ Rewes, Henrik (16. oktober 2012), Nordjyske fuglekiggere stødte ind i vild ulv, Nyhederne.tv2.dk
  38. ^ Damløv, Louise (16. oktober 2012), Ulv spottet i Nordjylland - Er ulven tilbage i Danmark?, Nyheder, DR
  39. ^ "Den mulige jyske ulv er fundet død", Politiken, Ritzau, 19. november 2012, hentet 17. maj 2021
  40. ^ Det var en ulv, Naturstyrelsen, 7. december 2012, arkiveret fra originalen 10. december 2012
  41. ^ Wojcik, Jeppe (25. februar 2013), Ulv nummer to bekræftet af fotofælde, Videnskab.dk
  42. ^ Lauridsen, Lars (5. marts 2013), Se billedet: Ulv fotograferet ved Vinderup, TV/Midt-vest
  43. ^ Jørgensen, Asger N. (8. april 2013), Billede: Ulven er ved Feldborg, TV/Midt-vest
  44. ^ Poder, Søren (29. april 2013), Ulven er blevet knipset igen, aoh.dk - alt om Herning
  45. ^ Ulv fotograferet ved Sunds i Midtjylland, Danmarks Jægerforbund, 10. maj 2013, arkiveret fra originalen 10. november 2013
  46. ^ Ulvetracking Danmark - Ny ulv på banen?, arkiveret fra originalen 2. maj 2014, hentet 30. april 2014
  47. ^ a b c Hvor lever ulven i Danmark?, naturstyrelsen.dk, arkiveret fra originalen 29. april 2014
  48. ^ Nyt kort over ulvenes forekomst i Danmark, videnskab.dk, 29. april 2014
  49. ^ a b Madsen, Holger (6. september 2013), Nye DNA-spor afslører ulve-angreb ved Skærbæk og Skjern, Dagens.dk
  50. ^ Trolle, Mogens (13. juni 2013), Polske ulve i Danmark, Videnskab.dk
  51. ^ Ulvefakta, Naturhistorisk Museum, arkiveret fra originalen 28. oktober 2013, hentet 23. oktober 2013
  52. ^ "Ulv åd rådyr i Salling", Skive Folkeblad, 24. april 2014, hentet 17. maj 2021
  53. ^ Andersen, Liselotte Wesley (11. april 2014), Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer (PDF), Nationalt Center for Miljø og Biologi, hentet 17. maj 2021
  54. ^ DNA-prøver bekræfter: Bukkelam blev dræbt af ulv, Nyhederne.tv2.dk, 7. juni 2014
  55. ^ Persson, Charlotte Price (13. juni 2014), DNA-analyser afslører: Mindst 11 ulve i Danmark, Videnskab.dk, hentet 17. maj 2021
  56. ^ Ulvepar med hvalpe fanget på vildtkamera, naturstyrelsen.dk, 3. juli 2017, hentet 17. maj 2021
  57. ^ Dansk ulvebestand vokset til 15 individer Michael Strangholt, 15. oktober 2021, dce.au.dk, hentet 5. november 2021.
  58. ^ a b "161 husdyr endte sidste år som ulveføde, viser opgørelse - TV 2". nyheder.tv2.dk. 10. marts 2023.
  59. ^ a b "Ulveangreb på husdyr tæt på fordoblet i 2023". 15. august 2024.
  60. ^ Guldsjakal og hunde står bag flere anmeldte angreb end ulve, dr.dk, Ritzau, 21. april 2018, hentet 17. maj 2021
  61. ^ "Forvaltning af ulv i Danmark". mst.dk. Miljøstyrelsen.
  62. ^ Quass, Lisbeth; Sørensen, Lars Damgaard (29. april 2018), Ulvedrabet: Det skete der i timerne før og efter nedskydningen, DR, hentet 17. maj 2021
  63. ^ Quass, Lisbeth; Sørensen, Lars Damgaard; Sung, Lisbeth (29. april 2018), Ulven blev skudt på LA-kandidats bopæl, DR, hentet 17. maj 2021
  64. ^ Ildor, Astrid (30. april 2018), LA-politiker trækker sig efter ulvedrab: Det kan skade partiet, DR, hentet 17. maj 2021
  65. ^ Ny forening vil have ulv udryddet fra danmarkskortet, DR, Ritzau, 16. april 2018, hentet 17. maj 2021
  66. ^ Mansø, Rikke Gjøl (30. april 2021), Gør den naturen magisk - eller skal den skydes? Det mener Folketingets partier om ulven, DR, hentet 17. maj 2021
  67. ^ European Commission: Status, management and distribution of large carnivores in Europe., Marts 2013 (PDF; 6,3 MB, side 44 f.).
  68. ^ Euronatur: Projekt Wolf. Projektbericht 2010–2012. Arkiveret 24. september 2015 hos Wayback Machine (PDF; 1,6 MB).
  69. ^ Ilka Reinhardt, Gesa Kluth: Leben mit Wölfen. 2007, side 21.
  70. ^ Karte: Wolfsverbreitung und Populationen in Europa Stand 2016 [1] Arkiveret 30. marts 2019 hos Wayback Machine
  71. ^ Linnell J., V. Salvatori & L. Boitani (2008). Leitlinien für Managementpläne auf Populationsniveau für Großraubtiere. Ein Bericht der Initiative Großraubtiere für Europa erstellt für die Europäische Kommission (Vertrag 070501/2005/424162/MAR/B2) Arkiveret 7. november 2017 hos Wayback Machine, side 48
  72. ^ Fana og Ytrebygda bydeler (norsk), bergen.kommune.no, 19. februar 2021, hentet 17. maj 2021{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  73. ^ Birkeland kirke (norsk), bergenbyarkiv.no, 25. januar 2001, hentet 17. maj 2021
  74. ^ Johannessen, Marianne Herfindal (7. marts 2020), "Ulvefrygt i Fana", Bergens Tidende (norsk), hentet 17. maj 2021
  75. ^ Claudio Sillero-Zubiri: Family Canidae (Dogs). In: Don E. Wilson, Russell A. Mittermeier (red.): Handbook of the Mammals of the World. Band 1: Carnivores. Lynx Edicions, Barcelona 2009, ISBN 978-84-96553-49-1, side 352–446.
  76. ^ R. K. Aggarwal, T. Kivisild, J. Ramadevi, L. Singh: Mitochondrial DNA coding region sequences support the phylogenetic distinction of two Indian wolf species. In: Journal of Zoological Systematics and Evolutionary Research. Bd. 45, Nr. 2, 2007, S. 163–172, doi:10.1111/j.1439-0469.2006.00400.x.

Litteratur

  • Graves, Will (2007). Wolves in Russia: Anxiety throughout the ages. Detselig Enterprises. ISBN 1-55059-332-3.
  • Lopez, Barry H. (1978). Of Wolves and Men. J. M. Dent and Sons Limited. ISBN 0-7432-4936-4.
  • Marvin, Garry (2012). Wolf. Reaktion Books Ldt. ISBN 978-1-86189-879-1.
  • Mech, L. David (1981). The Wolf: The Ecology and Behaviour of an Endangered Species. University of Minnesota Press. ISBN 0-8166-1026-6.
  • Mech, L. David; Boitani, Luigi (2003). Wolves: Behaviour, Ecology and Conservation. University of Chicago Press. ISBN 0-226-51696-2.
  • Walker, Brett L. (2005). The Lost Wolves Of Japan. University of Washington Press. ISBN 0-295-98492-9.
  • Young, Stanley P.; Goldman, Edward A. (1944a). The Wolves of North America, Part I. New York, Dover Publications, Inc.
  • Young, Stanley P.; Goldman, Edward A. (1944b). The Wolves of North America, Part II. New York, Dover Publications, Inc.
  • Zimen, Erik (1981). "The Wolf: His Place in the Natural World". Souvenir Press. ISBN 0-285-62411-3. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Status iucn3.1 LC da.svg
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY 2.5
Danish version of system image for conservation status
Status iucn3.1 reg-VU-da.svg
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY 3.0
IUCN categories v3.1 for regional categorisation (Danish)
Wolf with Caribou Hindquarter.jpg
Wolf with Caribou Hindquarter, Denali National Park
Polarwolf004.jpg
Forfatter/Opretter:

Copyright© Ralf Schmode, http://www.schmode.net/

"All pics on this site are free to download, use and share with everybody. However, if you intend to use any of them on your own web site, please be sure to drop me a line, so that I can check out the all the new homes my pictures have found. I don't object to commercial use of my pictures but, if you intend to do so, please tell me about it.", Licens: Copyrighted free use
Arctic Wolf
Gnome-speakernotes.svg
Forfatter/Opretter: Gnome?, Licens: GPL
SVG recreation of Gnome speakernotes.
Canis lupus - skeleton of the skull.jpg
Forfatter/Opretter: Fritz Geller-Grimm, Licens: CC BY 4.0
Kranium av Varg.
Leefgebied wolf (canis lupus) 2.png
Forfatter/Opretter: Iceandsnow, Licens: CC0
Habitat of the gray wolf (Canis lupus). Global situation summer 2014. Single wolves not included.