Ulrik Carl Ahlefeldt
| Ulrik Carl Ahlefeldt | |
|---|---|
| Født | 27. november 1704  |
| Død | 12. november 1757 (52 år) |
| Far | Carl Ahlefeldt |
| Mor | Ulrikke Antoinette Danneskiold-Laurvig |
| Søskende | Vilhelm Carl Ahlefeldt, Conrad Ahlefeldt, Frederik Ahlefeldt, Marie Antoinette von Ahlefeldt |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Kammerherre |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Ulrik Carl greve (von) Ahlefeldt (født 27. november 1704, død 12. november 1757 i Vordingborg) var en dansk officer, bror til Frederik, Vilhelm Carl og Conrad Vilhelm Ahlefeldt.
Ahlefeldt, greve til Langeland m. m., var næstældste søn af Carl Ahlefeldt. Han blev sekondløjtnant i Garden til Fods 1726 og avancerede efterhånden til oberstløjtnant ved Livregimentet til Hest (1732). Som sådan gjorde han tjeneste i året 1734 som generaladjudant hos general Joachim Mørner, da denne førte et dansk hjælpekorps på 6000 mand til Rhinen i Den polske Arvefølgekrig. Korpset fik ordre til at vende hjem i slutningen af 1735 uden at have taget del i krigen. Samme år var han blevet udnævnt til kammerherre. 1738 blev han oberst og var nu chef for 3. jyske Rytteriregiment, indtil han 1747 blev generalmajor og 1755 generalløjtnant i rytteriet. 1741 blev han Ridder af Dannebrog. Han døde ugift i Vordingborg 12. november 1757.
Ulrik Carl Ahlefeldt er begravet ved Tranekær Kirke.[1]
Kilder
- P.F. Rist, "Ahlefeldt, Ulrik Carl", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
- Moller, Nachricht von dem Geschlecht derer von Ahlefeldt, s. 491 f.
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |