Ulrich Karnatz

Ulrich Karnatz
Født2. december 1952 (70 år) Rediger på Wikidata
Rostock, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland Rediger på Wikidata
Højde192 cm Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseRoer Rediger på Wikidata
Deltog ironing ved sommer-OL 1976 - mændenes otter,
roning ved sommer-OL 1980 - mændenes otter Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserFædrelandets fortjenstorden i guld Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ulrich Karnatz (født 2. december 1952 i Rostock) er en tysk tidligere roer, dobbelt olympisk guldvinder og firedobbelt verdensmester.

Karriere

Karnatz viste sig første gang på den internationale roscene, da han i 1972 var med til at vinde junior-VM i firer uden styrmand. Året efter skiftede han til otteren, hvor han forblev resten af sin karriere. Allerede første år i denne båd var han med til at blive national mester, og i 1975 var han med til at blive verdensmester samt national mester.[1]

Han var ligeledes med ved OL 1976 i Montreal, hvor den øvrige besætning udgjordes af Gottfried Döhn, Bernd Baumgart, Werner Klatt, Dieter Wendisch, Roland Kostulski, Hans-Joachim Lück, Karl-Heinz Prudöhl og styrmand Karl-Heinz Danielowski, og østtyskerne vandt deres indledende heat i ny olympisk rekordtid. I finalen var de ligeledes hurtigst og sejrede med et forspring på næsten tre sekunder ned til Storbritannien, der fik sølv, mens New Zealand tog bronzemedaljerne. I alt deltog 11 lande i konkurrencen.[2]

Karnatz var stadig med, da den østtyske otter vandt VM-guld i 1977, 1978 og 1979 (han blev ligeledes østtysk mester i 1977 og 1979).[1]

Han var fortsat med i otteren ved OL 1980 i Moskva, hvor besætningen nu ud over ham bestod af Bernd Krauß, Hans-Peter Koppe, Ulrich Kons, Jörg Friedrich, Jens Doberschütz, Uwe Dühring, Bernd Höing og styrmand Klaus-Dieter Ludwig. Østtyskerne vandt let deres indledende heat, og i finalen vandt de ligeledes, men var dog mere udfordret end ved de seneste verdensmesterskaber. Storbritannien fik sølv og Sovjetunionen bronze.[3]

Karnatz var af profession fregatkaptajn i den østtyske flåde. Efter den tyske genforening blev han direktør i en fiskebutik i Warnemünde.[1]

OL-medaljer

Referencer

  1. ^ a b c Ulrich Karnatz, olympedia.org, hentet 11. oktober 2023
  2. ^ Eights, Men, olympedia.org, hentet 11. oktober 2023
  3. ^ Eights, Men, olympedia.org, hentet 11. oktober 2023

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Med 1.png
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 2.0 fr
Olympic flag.svg
Olympic Movement flag

Proportions 2:3, created 1913, adopted 1914, first used 1920.