Ullerslev Kirke

Ullerslev Kirke
Ullerslev Kirke set fra syd
Generelt
OpførtTidlig middelalder
Geografi
AdresseOdensevej 13A,
5540 Ullerslev
SognUllerslev Sogn
PastoratFlødstrup-Ullerslev Pastorat
ProvstiKerteminde-Nyborg Provsti
StiftFyens Stift
KommuneNyborg Kommune
Eksterne henvisninger
www.ullerslevkirke.dk
Oversigtskort

Ullerslev kirke er en bygning i Ullerslev på Østfyn. Den hvidkalkede, blytækte kirke består af skib, kor og apsis hvortil er tilbygget tårn og våbenhus. Koret med rundingen og skibet er fra ca. år 1200, bygget i romansk rundbuestil. Skib, kor og apsis er opført af rå, kløvede kampesten, der hviler på en granitsokkel, ligesom nederste skifte i muren er af kvadersten. Sokkel og korets hjørner er i blank mur. I det halvrunde apsis er et mindre rundbuet vindue. Både korgavl og skibets gavl mod øst er opført af kampesten, sidstnævnte med tilføjede kamme af tegl stammende fra senmiddelalder. Tårnet og våbenhuset et par hundrede år yngre i gotisk spidsbuestil.

Inde i kirken ses den gamle kvindedør fra 1586, og over den et krucifiks fra omkring 1520.

Alterbordet, et fornemt billedskærerarbejde med arkader, stammer fra 1584. Altertavlen med malet årstal 1584 har indsat et maleri, kopi efter Christoffer Wilhelm Eckersberg: Kristus i Getsemane (signeret Hans R. 1936). Kirkens alterstager stammer fra omkring 1600.

Granitfonten i romansk stil.

Prædikestolen fra sengotisk tid med to rækker af foldeværksfyldninger (delvist fornyede) og snoede hjørnesøjler.

Nederst i kirken står orglet, indviet 9. september 1962.

Kirken har to klokker, den ene er støbt 1433 af Hans Ghyse, den anden 1906 af L. Andersen i Århus.

Kirken blev restaureret i 1928.

1952 blev opført et ligkapelkirkegården.

Litteratur

  • J.P.Trap: Danmark, 5 udgave, Bind 5-2: Svendborg amt, s. 884

Eksterne kilder og henvisninger

Medier brugt på denne side

Denmark South Denmark location map (da).svg
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Positionskort over Region Syddanmark, farverne er justeret.

Kvadratisk udsnit, N-S-strækning 177 %. Geografiske begrænsninger på kortet:

  • N: 56.00º N
  • S: 54.70º N
  • V: 8.00º Ø
  • Ø: 11.00º Ø
Ullerslev Kirke.jpg
Forfatter/Opretter: Mogens Engelund, Licens: CC BY-SA 3.0
Ullerslev Kirke i Ullerslev Sogn, Nyborg Kommune, Danmark.