Ula-klassen

Ula-klassen
KNM Utstein (S302) under international øvelse (Odin-One) i 2003
KNM Utstein (S302) under international øvelse (Odin-One) i 2003
Klasseoversigt
TypeUndervandsbåd
Bruger(e)Flag of Norway, state.svg Sjøforsvaret
VærftNordseewerke, (Emden, Tyskland)
Byggeperiode19871992
Planlagte enheder8
Byggede enheder6
Pris700 millioner norske kroner per styk
Operative enheder6
Tekniske data
Deplacement1.040 (uddykket tons)
1.150 tons (neddykket)
Længde59 meter
Bredde5,40 meter
Dybgang4,60 meter
Testdybde250 meter i fredstid
FremdriftMTU 16V 396 SB83 dieselmotorer, på hver 1.350 HK (970 kW)
Siemens elektromotor på 2200 kW (3000 HK)
Fart11 knob (uddykket)
23 knob (neddykket)
Rækkevidde5.000 sømil
Sensorpakke1× Kelvin Hughes 1007 overfladeradar
1× Atlas Elektronik CSU83 sonar (passiv/aktiv)
1× Thompson Sinatra passiv sonar
1× Racal Sealion ESM-udstyr
Torpedoer8× 533 mm torpedorør
14× AEG DM2A3 torpedoer

Undervandsbåde af Ula-klassen (type 210) afløste Kobben-klassen, som tjente fra ca. 1964–2001. Bådene benytter dieselelektrisk fremdrift, og har en officiel operativ dykkedybde på 250 meter i fredstid. Det er imidlertid en kendsgerning at ubådene kan gå langt dybere – et kvalificeret gæt siger omkring 500 meter, hvilket er en meget stor operationsdybde for ubåde af denne størrelse. De seks både er alle opkaldt efter ubådene af U-klassen. De er alle hjemmehørende på Haakonsvern orlogsstasjon i Bergen. Bygningen af Ula-klassen var en del af MDAP, og forventes at være i aktiv tjeneste frem til 2020. Bådene dækker pennantnummer S 300 til S 305. Da de blev bygget, var meningen at de skulle bruges sammen med et antal ombyggede ubåde af Kobben-klasse, men dette er siden blev skrinlagt og bådene i Kobben-klassen enten er solgt eller hugget op.

Historie

Ula-klassen var som udgangspunkt et fælles projekt mellem den norske, delvis franske og tyske marine i 1972, men tyskerne trak sig ud i 1978 mens Norge fortsatte udviklingen. Frankrig producerede sidesonarene til ubåden, Norge stod for skrog og kampinformationssystemer mens Tyskland producerede angrebssonaren. Komponenterne blev sat sammen hos Thyssen Nordseewerke i Emden, Tyskland.

Da de blev indsat i aktiv tjeneste, var Ula-bådene de eneste ubåde i NATO som kunne angribe fjender kun ved hjælp af passive sensorer. Dette betyder at ubådene ikke afhænger af aktive sensorer, som kan alarmere fjenden om deres position.

I perioden 1983–1992 blev der leveret seks både fra Thyssen Nordseewerke. Yderligere to var en option, men i stedet blev nogle af bådene i Kobben-klassen ombygget og opdateret – og siden solgt eller hugget op.

På grund af sine batterier og diesel-elektriske maskineri, er Ula-klassen blandt de mest lydløse ubåde i verden, og er meget nemme at manøvrere. Siden ubådene er små, er de vanskeligere at opdage for en eventuel fjende, og dette gør dem også ideelle for operationer i snævre og lavtvandede farvand. På NATO-øvelsen Joint Winter i 2004 måtte KNM Utvær dømmes ude af øvelsen, fordi hun ganske enkelt havde "sænket" for mange af fjendens skibe, deriblandt Royal Navys flagskib, HMS Invincible. I den norske marine ses Ula-klassen som den mest effektive af alle fartøjer.

Strategi

Tro til sin tid blev Ula-klassen udviklet for operationer af den type man forventede var nødvendige under den kolde krig. Som diesel-elektriske både var deres hovedopgave maritimt forsvar af egen kyst, særlig på lave vanddybder. Desuden skulle Ula-klassen under den kolde krig også overvåge fjenden til havs og på kysten, være i stand til at indsætte specialstyrker samt torpedere og ødelægge vigtige skibsmål. Ula-bådene er afhængig af snorkeling, hvilket gør dem sårbare hvis fjenden er udrustet med overfladevarslingsradar. Da radar ikke kan "se igennem" terræn, er de dybe fjorde, mange øer og lignende norsk natur optimale omgivelser for ubådenes, i deres ønske om at forblive skjult.

Operationer

Siden slutningen af 2001 har flere Ula-både taget del i NATO-operationen Active Endeavour, som finder sted i Middelhavet. Ubådenes opgave er at indhente information om skibstrafikken, og de har udmærket sig som værende blandt de mest effektive til dette formål. Under operationerne i det subtropiske klima blev der opdaget et et problem med kølingssystemerne, og KNM «Ula» har derfor fået en opgradering som skal sørge for at temperaturene ikke bliver for høje. Yderligere to ubåde er blevet opgraderet på samme måde.

Skibe i klassen

Pnt.NavnKølen lagtSøsatIndgåetSkæbneKaldesignal
S300Ula29. januar 198729. juli 198827. april 1989I tjenesteLBAS
S301Utsira15. juni 199021. november 199130. april 1992I tjenesteLBAT
S302Utstein6. januar 198925. april 199114. november 1991I tjenesteLBAV
S303Utvær8. december 198820. april 19908. november 1990I tjenesteLBAU
S304Uthaug15 juni 198918. oktober 19907. maj 1991I tjenesteLBAW
S305Uredd23. juni 198822. september 19893. maj 1990I tjenesteLBAX

Kilder

  • Janes Fighting Ships 2004-2005 edited by Stephen Saunders (ISBN 0-7106-2623-1)

Eksterne links

Medier brugt på denne side

Flag of Norway, state.svg

The state flag of Norway. (See also the image of the national flag of Norway.)

The proportions of the state flag are 27:16, or 6:1:2:1:6:11 horizontally and 6:1:2:1:6 vertically.
The Norwegian ULA class submarine Utstein (KNM 302) participates in NATO exercise Odin-One.jpg
030827-N-4307F-011 North Sea (Aug. 27, 2003) -- The Norwegian ULA class submarine Utstein (KNM 302) participates in NATO exercise Odin-One. The Norwegian submarine and other naval vessels joined U.S. active and reserve anti-submarine forces, including the stealth nuclear-powered submarine, USS Seawolf (SSN 21). The mission of the North Sea War-time exercise was to hunt Allied and NATO submarines. During the exercise, the “Emerald Knights” of Helicopter Anti-Submarine Squadron Seventy-Five (HS-75) logged nearly fifty hours of submarine contact within three days and performed countless simulated contacts and kills. Exercise Odin-One represents the strong Allied bond between the U.S. and Norway. U.S. Navy photo. (RELEASED)