Uge

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
For alternative betydninger, se Uge (by).

En uge er 7 dage eller døgn.

En sådan inddeling på 7 dage eller døgn har været anvendt i årtusinder. Allerede i Kaldæa, i det gamle Egypten og hos jøderne var en sådan tidsinddeling – helt uafhængig af året – taget i brug. Det er sandsynligt, at syvdagesugen har fungeret ubrudt lige siden trods alle kalenderreformer.

Syvdagesugens oprindelse er uvis, men hvis man inddeler måneden (den naturlige synodiske) i fire lige store dele, bliver hver på 7,38 døgn.

I Europa eksisterede der, før kristendommen blev udbredt, rundt omkring "uger" med andre antal dage, men den kristne kirke, der havde overtaget syvdagesugen fra jøderne, indførte ved sin fremtrængen denne overalt.

Ugens dage

I Danmark er mandag ugens første dag og søndag den sidste, siden 1. januar 1973 i overensstemmelse med ISO 8601. I enkelte andre lande starter ugen med søndag og slutter med lørdag. De to sidste ugedage, lørdag og søndag, kaldes også weekend.

Ugedage

  1. Mandag
  2. Tirsdag
  3. Onsdag
  4. Torsdag
  5. Fredag
  6. Lørdag
  7. Søndag

Mandag betyder månens dag, tirsdag betyder Tyrsdag, onsdag betyder Odins dag, torsdag betyder Thors dag, fredag betyder Frejas og Friggs dag, lørdag betyder vaskedag (laugardag), og søndag betyder solens dag.

Ugenummerering

I dag, onsdag 17. april 2024, ligger i uge 16 ifølge ISO 8601, som er benyttet i Danmark.

Ugerne nummereres fortløbende gennem året.

I det danske kalendersystem defineres den første uge i et år som den første uge, der indeholder mindst fire dage af det nye år. Det er således den uge, der indeholder den første torsdag i året, da torsdag er midterste ugedag og ugen starter på en mandag. Et ugenummer omfatter altid syv dage.[1]

Sædvanligvis bliver der 52 uger på et år, men da 52 gange 7 kun er 364, kan det forekomme at der er 53. Uge 1 er den første uge, som indeholder mindst 4 dage af det nye år. Derfor forekommer uge 53 i de år, hvor næste års logiske uge 1 indeholder færre end 4 dage af det nye år. Uge 1 vil altså altid indeholde den 1. torsdag i det nye år. Når 1. januar falder på en torsdag, vil året have 53 uger; det sker desuden i skudår hvor 1. januar falder på en onsdag.

Uge 1 kan starte i det foregående år, og uge 52 eller 53 kan gå ind i det efterfølgende år, når 1. januar ikke falder på en mandag; men dette gælder for europæisk ugenummerering.

Efter amerikansk ugenummerering kan et ugenummer ikke gå hen over nytåret. Et år kan slutte med et ugenummer, der har færre end 7 dage, og i disse tilfælde starter det nye år med nogle dage, der har ugenummer 0. Dette ugenummer anvendes aldrig i europæisk ugenummering.

I nogle andre lande er onsdag midterste ugedag, fordi ugen starter med søndag. Det kan give problemer i de år, hvor der er forskel i ugenummereringen mellem de to kalendersystemer. Især når der skal planlægges arrangementer på tværs af landegrænser og med it-systemer, der benytter ugenummerering. Og især i forhold til amerikansk ugenummering som anvendt i USA.

I Danmark indførtes nummerering af ugerne mandag d. 1. januar 1973. Samtidig ændredes ugens første dag fra søndag til mandag.

UgeBegynder tidligstSlutter tidligstBegynder senestSlutter senest
129. december4. januar4. januar10. januar
25. januar11. januar11. januar17. januar
312. januar18. januar18. januar24. januar
419. januar25. januar25. januar31. januar
526. januar1. februar1. februar7. februar
62. februar8. februar8. februar14. februar
79. februar15. februar15. februar21. februar
816. februar22. februar22. februar28. februar
923. februar29. februar1. marts7. marts
101. marts7. marts8. marts14. marts
118. marts14. marts15. marts21. marts
1215. marts21. marts22. marts28. marts
1322. marts28. marts29. marts4. april
1429. marts4. april5. april11. april
155. april11. april12. april18. april
1612. april18. april19. april25. april
1719. april25. april26. april2. maj
1826. april2. maj3. maj9. maj
193. maj9. maj10. maj16. maj
2010. maj16. maj17. maj23. maj
2117. maj23. maj24. maj30. maj
2224. maj30. maj31. maj6. juni
2331. maj6. juni7. juni13. juni
247. juni13. juni14. juni20. juni
2514. juni20. juni21. juni27. juni
2621. juni27. juni28. juni4. juli
2728. juni4. juli5. juli11. juli
285. juli11. juli12. juli18. juli
2912. juli18. juli19. juli25. juli
3019. juli25. juli26. juli1. august
3126. juli1. august2. august8. august
322. august8. august9. august15. august
339. august15. august16. august22. august
3416. august22. august23. august29. august
3523. august29. august30. august5. september
3630. august5. september6. september12. september
376. september12. september13. september19. september
3813. september19. september20. september26. september
3920. september26. september27. september3. oktober
4027. september3. oktober4. oktober10. oktober
414. oktober10. oktober11. oktober17. oktober
4211. oktober17. oktober18. oktober24. oktober
4318. oktober24. oktober25. oktober31. oktober
4425. oktober31. oktober1. november7. november
451. november7. november8. november14. november
468. november14. november15. november21. november
4715. november21. november22. november28. november
4822. november28. november29. november5. december
4929. november5. december6. december12. december
506. december12. december13. december19. december
5113. december19. december20. december26. december
5220. december26. december27. december2. januar
5327. december2. januar28. december3. januar


Et års første ugenummer

Årets første ugedagSkudår året før?Årets første ugenummer
Mandag1
Tirsdag1
Onsdag1
Torsdag1
Fredag53
Lørdagnej52
Lørdagja53
Søndag52

Noter

  1. ^ Dansk Standard DS 2098, april 1972, en oversættelse af ISO/R 2015-1971. Standarden fik fuld praktisk virkning pr. 1. januar 1973.

Eksterne henvisninger