Udvandring fra Europa til Amerika

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Udvandringen fra Europa til Amerika startede i det 18. århundrede i Storbritannien, Irland og Tyskland, efterfulgt af en større bølge efter 1850 fra det meste af Nordeuropa, og i et mindre omfang fra Central- og Sydeuropa

"Push og pull"-teorien

Uddybende artikel: Push-Pull effekten

Maleri fra Larsens Plads i 1890 i København. Viser en scene hvor en gruppe mennesker gør sig klar til at forlade Danmark

Forskning i årsagerne til denne europæiske masseudvandring er baseret på sofistikerede, statistiske metoder.^[1] En teori, der har vundet stor udbredelse, er H. Jeromes analyse fra 1926 af "push and pull"- (skub og træk-)faktorer — skubbefaktorerne for emigrationen er i høj grad forholdene i henholdsvis Europa og USA. Jerome nåede frem til, at indvandringen havde højere kovarians med økonomisk udvikling i USA end i Europa, og udledte at træk-effekten var kraftigere end skubbe-effekten.^[2]

Udvandring fra Norden

Udvandringsmønstre i de nordiske lande Finland, Sverige, Norge, Danmark og Island viser en slående forskel. Nordisk masseudvandring startede i Norge, som også bevarede de højeste udvandringstal op gennem århundredet. Sverige kom i gang i starten af 1840’erne og havde den tredjehøjeste udvandring i hele Europa efter Irland og Norge. Danmark havde en konsistent, lav udvandring, mens Island havde en sen start, men hurtigt kom op på Norges niveau. ^[3]

I alt udvandrede 2.168.000 i perioden 1840-1914 fra Skandinavien. Herunder kan man se, hvordan disse fordeler sig:

Kilde: "Flugten til Amerika" af Kristian Hvidt, s.24 (ISBN 87-504-0288-9)

Dertil kommer udvandringen til Nordamerika fra den danske befolkningsgruppe i den prøjsiske provins Schleswig-Holstein i perioden 1864-1920.

Kilder