Udspring

Kvindelig udspringer på en vippe

Udspring er en vandsportsgren i hvilken det gælder om at falde eller springe i vandet fra en vippe på en, ofte, akrobatisk måde. Udspring kan dyrkes i en svømmeklub, men alle steder hvor der er en vippe, klippe eller platform over vand kan der foretages udspring. I Danmark foregår det meste udspring indendørs i en svømmehal, men enkelte udendørs bassiner har også vipper eller tårne, fra hvilke udspring kan udføres.

Udspring hører i Danmark under Dansk Svømmeunion.


Klassificering af spring

Indenfor udspring bruges et identifikationsssystem til at beskrive de spring som man kan deltage med i konkurrence.

Identifikationen af et spring består af en gruppe, antal af rotationer, samt en position. For specielle spring kan der ligeledes indikeres antal skruer og eventuelt markering af flyvende start.

Springgrupper

Springet indplaceres først i en gruppe som indikerer udgangposition og rotations retning(er). Grupperne 1-5 bruges både på vippe og tårn, mens gruppe 6 alene anvendes på tårn.

  • Gruppe 1 – front mod bassinet, forlæns rotation
  • Gruppe 2 – ryggen mod bassinet, baglæns rotation
  • Gruppe 3 – front mod bassinet, baglæns rotation
  • Gruppe 4 – ryggen mod bassinet, forlæns rotation
  • Gruppe 5 – spring med skrue
  • Gruppe 6 – start fra håndstand

Position

Under gennemførslen af springet indtages en af følgende positioner

  • A – Strakt, springeren har strakte knæ og hofter
  • B – Hoftebøjet, springeren har strakte knæ, men fuldt sammenbøjet i hoften
  • C – Sammenbøjet, springeren har både knæ og hofter fuldt sammenbøjet
  • D – Fri, springeren vælger frit sin position

Positionen kan også være med flyvende start, hvilket vil sige at den egentlige position først indtages ca. halvvejs igennem springet. Dette indikeres med cifferet 1 efter springgruppen, modsat det normale 0.

Rotationer

For henholdsvis saltoer og skruer angives antallet af halve omdrejninger om rotations akslen.

En hel skrue bliver således til 2, mens to en halv salto udtrykkes med 5.

Springnummer

Springnummeret sammenstilles af ovenstående komponenter, som et 3 eller 4 ciffret nummer efterfulgt af et bogstav.

  • For grupperne 1 til 4 sammenstilles nummeret:
Gruppenummer + Flyvende position + Antal salto rotationer + Position
  • For gruppe 5 sammenstilles nummeret:
Gruppenummer 5 + Gruppenummer for rotation + Antal salto rotationer + Antal skruer + Position
  • For gruppe 6 uden skrue sammenstilles nummeret:
Gruppenummer 6 + Gruppenummer for rotation + Antal salto rotationer + Position
  • For gruppe 6 med skrue sammenstilles nummeret:
Gruppenummer 6 + Gruppenummer for rotation + Antal salto rotationer + Antal skruer + Position

Eksempler

  • 101A – Forlæns hovedspring strakt
  • 203C – Baglæns halvanden salto sammenbøjet
  • 305C – To og en halv molberg sammenbøjet
  • 113B – Forlæns flyvende halvanden salto hoftebøjet

Sværhedsgrad

For ethvert spring udregnes en sværhedsgrad. Sværhedsgraden bruges i forbindelse med udregningen af et springs karakter. Den karakter som gives af dommerne ganges med sværhedsgraden for at give den endelige karakter.

Indtil midten af 1990'erne var sværhedsgraden fastsat af FINA, men dette er nu ændret til en formel, hvormed man kan udregne sværhedsgraden for ethvert spring.[1]

Udspring som konkurrencesport

Udspringer til internationalt ungdomsstævne i Graz i 2013

Til stævne konkurreres der fra enten vippe eller tårn. Vipperne er henholdsvis 1 eller 3 m over vandets overflade, mens tårnene er 5, 7½ eller 10 m over vandoverfladen. Konkurrencerne er inddelt i køn og typisk også aldersklasser.

Der konkurreres også i synkront udspring. I denne disciplin springer to udspringere samtidig fra hver sin vippe, og alle bevægelser skal koordineres således at de sker synkront.

Point gives for hvert spring, og afhængig af hvilken gruppe man er i, har man en serie af spring. Disse spring er inddelt efter sværhedsgrader som der gives point ved uførelse af springet. Der gives hele og halve point fra 0 til 10. Eksempelvis kan et spring have en sværhedsgrad på 2.0 og til konkurrence laves springet og der gives point af dommere som følgende: 5, 4, 6.5 Disse point ligges sammen, altså; 15.5 point i alt, og ganges med springets sværhedsgrad: 15.5 x 2.0 = 30 point. Jo højere sværhedsgrad man har, altså en sværer serie og højere point man får desto større chance har man for at vinde.

Aktive klubber

I Danmark er der i øjeblikket 16 klubber der har udspring på programmet.[2] De seneste år har følgende 7 deltaget ved mesterskaber:

  • Lyngby Udsprings Klub af 2002
  • Farum Familie Svøm
  • AGF Udspring
  • Frem Odense
  • Hovedstadens Svømmeklub
  • JGI Swim
  • Greve Udspringsklub

Danske mesterskaber

Der afholdes årligt danmarksmesterskaber i regi af Dansk Svømmeunion. Mestrene fra de seneste år ses herunder:[kilde mangler]

Mænd

År1 m3 mTårn
2006Joen Bernhagen, LyngbyJoen Bernhagen, LyngbyMorten Lind, Lyngby
2007Morten Lind, LyngbyMorten Lind, LyngbyJohan Juel-Berg, Lyngby
2008Johan Juel-Berg, LyngbyJohan Juel-Berg, LyngbyJimmi Andersen, AGF
2009Daniel Klein, LyngbyDaniel Klein, Lyngby-
2010Daniel Klein, LyngbyDaniel Klein, LyngbyRasmus Olsen, Lyngby
2011Daniel Klein, LyngbyDaniel Klein, LyngbyGustav Friislund Sundgaard, Lyngby
2012Gustav Friislund Sundgaard, LyngbyGustav Friislund Sundgaard, LyngbyGustav Friislund Sundgaard, Lyngby
2013Daniel Klein, LyngbyDaniel Klein, LyngbyMartin Bang Christensen, AGF
2014Andreas Sargent Larsen, LyngbyAndreas Sargent Larsen, LyngbyMartin Bang Christensen, AGF
2015Andreas Sargent Larsen, LyngbyAndreas Sargent Larsen, LyngbyAndreas Sargent Larsen, Lyngby
2016Andreas Sargent Larsen, LyngbyAndreas Sargent Larsen, LyngbyMartin Bang Christensen, AGF
2017Martin Bang Christensen, AGFMartin Bang Christensen, AGFMartin Bang Christensen, AGF
2018Jonas Madsen, Frem OdenseJonas Madsen, Frem OdenseAugust Grau, Lyngby

Kvinder

År1 m3 mTårn
2006Signe Ellegaard Andreasen, Frem OdenseSigne Ellegaard Andreasen, Frem Odense-
2007Signe Ellegaard Andreasen, Frem OdenseSigne Ellegaard Andreasen, Frem OdenseSigne Ellegaard Andreasen, Frem Odense
2008Tenna Frydenberg, AGFTenna Frydenberg, AGFTenna Frydenberg, AGF
2009---
2010Sara Falkenberg, LyngbySara Falkenberg, Lyngby-
2011Caroline Pedersen, OdenseCaroline Pedersen, OdenseCaroline Pedersen, Odense
2012Sara Falkenberg, LyngbySara Falkenberg, Lyngby-
2013Victoria Hedegaard, LyngbyKimmie Frydenberg, AGFSara Falkenberg, Lyngby
2014Laura Valore, LyngbyLaura Valore, LyngbyCaroline Pedersen, Odense
2015Maja Houlby Jartved, LyngbyMaja Houlby Jartved, LyngbyLaura Valore, Lyngby
2016Laura Valore, LyngbyLaura Valore, LyngbyRebecca Koerner, Lyngby
2017Cecilie Vorm, FarumRebecca Koerner, LyngbyRebecca Koerner, Lyngby
2018Laura Valore, HSKLaura Valore, HSKRebecca Koerner, Lyngby

Referencer

  1. ^ Citeret fra artiklen Diving på Engelsk Wikipedia
  2. ^ "Her kan du se, hvor der tilbydes udspring". svoem.org. Hentet 24. august 2018. 

Ekstern henvisning

SportSpire
Denne artikel om sport er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

2013 06 Graz 2 (9038709313).jpg
Forfatter/Opretter: victor.valore, Licens: CC BY-SA 2.0
Girl diver at International Yout Dive Meeting Graz 2013
Diving.jpg
image from en:wp Originally uploaded by Minesweeper ---- Caption: 031205-N-2306S-003 Catania, Sicily (Dec. 5, 2003) -- Ensign Megan Barnett stationed at the U.S Naval Academy, completes a dive as she attempts to give the American Team their first medal. Ensign Barnett is a native Alexandria, Va., and is competing in the 3-meter spring-board diving event at the 3rd World Military Games. The Military World Games consists of 86 participating countries and are designed to promote "Peace through Sports.” U.S. Navy photo by Photographer’s Mate 2nd Class Isaiah Sellers III. (RELEASED)