Udråbsord

Ytring i form af et udråbsord under demonstration i USA

Interjektioner eller udråbsord er en ordklasse, der rummer ord, der normalt ikke indgår i sætninger med andre ord, men i stedet selv danner en ytring.[1] Eksempler i det danske sprog er ja, av, ih, åh, wow, shh, hmm og uhh osv.

Den præcise definition af udråbsord er omdiskuteret. En problematik kan være spørgsmålet om hvornår et udråbsord kan betragtes som en selvstændig ytring, for eksempelvis efterfølges ordet øh ofte af mere, hvilket kan ses som en del af betydningen af øh, og ud fra den observation kan ordet ikke ses som en selvstændig ytring.[2]

Nogle udråbsord anses for at være primære udråbsord, mens andre er sekundære udråbsord. Primære udråbsord er dem der ikke kan tildeles andre ordklasser, dvs. de er fødte udråbsord, mens sekundære udråbsord egentlig tilhører andre ordklasser, men har interjektional funktion.[3][4]:110

Formmæssigt er udråbsord typisk kendetegnet ved ikke at have bøjningsformer.[3] Det er også udbredt at modificere dem prosodisk, f.eks. ved forlængelse eller særlige intonationsmønstre.[5]

På dansk kan visse udråbsord indgå i en sammensætning, for eksempel "aha-oplevelse", "jasiger" og "øvdag".

Referencer

  1. ^ Karker, Allan. "interjektion". Den Store Danske. lex.dk. Hentet 22. maj 2022.
  2. ^ Sørensen, Søren Sandager; Bruun, Andrea; Jørgensen, Maria; Miltersen, Ehm Hjorth; Steensig, Jakob (2019). "Øh(m) i samtalegrammatik.dk". I Goldshtein, Yonatan; Hansen, Inger Schoonderbeek; Hougaard, Tina Thode (red.). 17. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog (PDF). Aarhus: Nordisk - Institut for Kommunikation og Kultur. s. 523-534. ISBN 978-87-91134-04-3. Hentet 22. maj 2022.
  3. ^ a b Ameka, Felix K. (1992). "Interjections: The Universal Yet Neglected Part of Speech" (PDF). Journal of Pragmatics. 18 (2-3): 101-118. doi:10.1016/0378-2166(92)90048-g. hdl:11858/00-001M-0000-0011-5356-1. ISSN 0378-2166.
  4. ^ Hansen, Erik; Heltoft, Lars (2011). Grammatik over det Danske Sprog (1. udgave). Odense: Syddansk Universitetsforlag. ISBN 9788775330089.
  5. ^ Sørensen, Søren Sandager (2020). The Prosody of Response Tokens in Danish (PDF). Aarhus University. Hentet 22. maj 2022.
SprogSpire
Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Women's March Washington, DC USA 4.jpg
Forfatter/Opretter: Ted Eytan , Licens: CC BY-SA 2.0

2017.01.21 Women's March Washington, DC USA 00079

Women's March on Washington