Udmurtere

Udmurtere
Votjaker
Votjaker i begyndelsen af 1900-tallet
Antal og fordeling
Antal i altca. 641.000 (2002)
Rusland Rusland:636.906 (2002)[1]
* Republikken Udmurtien460.584 (2002)[1]
* Perm kraj26.471 (2002)[1]
* Republikken Tatarstan24.207 (2002)[1]
* Republikken Basjkortostan Republikken Basjkortostan22.625 (2002)[1]
* Kirov oblast Kirov oblast17.952 (2002)[1]
* Sverdlovsk oblast17.930 (2002)[1]
Ukraine Ukraine:4.712
Etnografi
Sprog:Udmurtisk, russisk;
Religion:Russisk-ortodoksne kristne, shamanisme.
Levevis:Agerbrugere, kvægavl, biavl
Udbredelse
Udmurtrepublikkens beliggenhed

Udmurtere eller votjaker er et finsk-ugrisk folk, bosat fortrinsvis i området mellem floderne Kama og Vjatka, nord for Volga og indtil Uralbjergene, i Rusland. De taler overvejende udmutisk, men tillige russisk. I alt omkring 636.000 lever i Rusland, hovedsageligt i Republikken Udmurtien, hvor de udgør 32% af befolkningen. I Republikken Tatarstan lever mellem 205.000 og 235.000 udmurter, eller 5,9% af befolkningen der; i Republikken Basjkortostan lever omkring 20.000. I øvrigt findes mindre grupper i blandt andet Kirov oblast, Perm kraj og Republikken Marij El i Rusland, samt i Kazakstan (16.000 ifølge opgivelser fra 1989), Ukraina og Uzbekistan. De er nærmest beslægtede med komier.

Udbredelse

Udmurterne lever på Urals vestside på bredderne langs floderne Kama, Vjatka og disses bifloder Tšeptsa, Kilmez, Ižj. Omkring halvdelen af deres bosætningsområde er dækket af skov, mod nord nåletræ, mod syd løvtræ; resten er overvejende landbrugsjord.

Udmurterne bor fortrinsvis i deres egen autonome republik mens desuden i Baškorthostan, Tatarstan, Perm og Kirov oblaster samt i Mari EL (mariernes republik).[2]

Historie

De ældste spor af bosættelser i utmurternes udbredelsesområde stammer fra paleolitikum. Deres forfædre beboede i begyndelsen områder omkring Tjeptas mellemste og øvre løb men udstrakte senere deres bosættelsesområde til Vjatka og Kama. 2000 f.Kr. flyttede komiernes forfædre nordpå, mens udmurterne forblev på deres oprindelige bopladser.

Udmurternes historiske baggrund ligner mordvinernes og mariernes. Fra 700-800-tallet befandt udmurterne sig under bulgarernes overhøjhed, indtil tatarerne i 1236 undertvang sig det bulgariske rige. Talrige volgabulgariske lånord vidner om en dybtgående indflydelse på jordbrug, byggeteknik og samfundsstruktur. Dette er det væsentligste træk, som adskiller utmurterne fra komierne.

Udmurterne var underlagt Den Gyldne Horde i 1200-tallet, og Kazan-khanatet i 1300- og 1400-tallet. Lige som mordviner og marier bidrog også udmurter med soldater til tatarernes angreb på Europa. Den tatariske overhøjhed indebar for udmurterne en kulturel tilbagegang, men samtidig fik de også del i tatarernes særegne kulturarv. Den udmurtiske adels og fyrsternes magt begrænsedes betragteligt. Magten koncentreredes i stedet hos de tatariske administratorer. Krigsmagtens rekvisitioner berørte der imod hele folket. Udmurterne deltog gentagne gange i frugtløse oprørsforsøg mod tatarerne.

Under russisk overhøjhed

Udmurterne var oprindeligt shamanister men flertallet konverterede til islam inden russerne, som de kom i kontakt med i 1200-tallet, erobrede deres land i 15- og 1600-tallet (især 1552 under Ivan IV). Et biskopssæde etableredes i deres område, i Vjatka 1636, men ikke før i 1740'erne gik et omvendelsearbejde i gang for alvor. Udmurterne er i dag fortrinsvis russisk-ortodokse kristne, men en del er muslimer, og shamanisme findes endnu, omend fortrinsvis som et kulturelt træk (i 1800-tallet opstod dog antikristne sekter, som udsattes for forfølgelser). Endnu 1897 regnede man med, at det fandtes 31.488 udøbte (af en befolkning på 420.976).[3]

Den russiske periode indledtes med en russificering[4] af den udmurtiske adel. Bønderne blev livegne i de områder, hvor adel og kirke havde magten. Den russiske kolonialisme og det russiske tryk havde til følge, at udmurterne flere gange gjorde oprør eller sluttede sig til sådanne, fx det basjkiriske oprør 1705-1711 og Pugatjovs bondeoprør 1773-75.

Udmurtiske ASSR

Gruppen Buranovskije Babusjki består af udmurter.
Udmurternes fordeling ifølge folketællingen 2010.

Den 21. januar 1921 oprettedes "Votjakernes autonome område", et område i det tidligere gouvernement Vjatka, på 30.355 km2 og med en befolkning på 756.284 indbyggere i 1926 hvoraf 55% var udmurter, resten russere.[5] Formelt skulle Udmurtiske ASSR sikre udmutisk sprog og kultur, men denne målsætning blev undergravet af en omfattende befolkningstilflytning fortrinsvis af russere gennem hele sovjetperioden:

FolkegruppeFolketælling 1926Folketælling 1939Folketælling 1959Folketælling 1970Folketælling 1979Folketælling 1989Folketælling 2002
Udmurter395,607 (52.3%)480,014 (39.4%)475,913 (35.6%)484,168 (34.2%)479,702 (32.1%)496,522 (30.9%)460,584 (29.3%)
Bessermanere9,200 (1.2%)2,998 (0.2%)
Russere327,493 (43.3)679,294 (55.7%)758,770 (56.8%)809,563 (57.1%)870,270 (58.3%)945,216 (58.9%)944,108 (60.1%)
Tatarer19,248 (2.5%)40,561 (3.3%)71,930 (5.4%)87,150 (6.1%)99,139 (6.6%)110,490 (6.9%)109,218 (7.0%)
Andre4,716 (0.6%)19,481 (1.6%)30,314 (2.3%)36,794 (2.6%)43,061 (2.9%)53,435 (3.3%)53,408 (3.4%)

Fra at have udgjort et flertal af den autonome republiks indbyggere endte udmurterne som et mindretal.

Levevis

Udmurternes traditionelle næringsvej er agerbrug, fortrinsvis rug, byg, havre og hvede, mens husdyrhold har spillet en mindre rolle. I sovjettiden voksede husdyrholdets betydning. Desuden har jagt, fiskeri og biavl spillet en rolle. I 1900-tallet blev et stort antal udmurtere industriarbejdere eller gik ind i andre byerhverv.[6]

Religion

Udmurterne er overvejende tilhængere af Den russisk-ortodokse kirke, selvom ca. 4% har tilsluttet sig "Udmurt Vos", en traditionel naturreligion, der fortsat er levende, især blandt de sydlige udmurtere.

Noter

  1. ^ a b c d e f g "Russian census of 2002". Arkiveret fra originalen 22. juni 2020. Hentet 4. april 2011.
  2. ^ Uibopuu, s. 264
  3. ^ Uibopuu 1988, s. 267
  4. ^ Uibopuu, s. 313-318
  5. ^ Salmonsen bd. 26, s. 1081
  6. ^ Uibopuu, s. 265f

Litteratur

  • Facta, 10 (1971)
  • Svensk uppslagsbok, 29 (1936)
  • Valev Uibopuu: Finnougrierna och deras språk; Studentlitteratur, Lund 1988; ISBN 91-44-25411-3 (svensk)

Eksterne henvisninger

Infoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.

Medier brugt på denne side

Flag of Tatarstan.svg
Татарстан Республикасының Дәүләт флагы
Flag of Bashkortostan.svg
State flag of the Republic of Bashkortostan
Khanty beauty.jpg
Forfatter/Opretter: Irina Kazanskaya from Moscow, Russia, Licens: CC BY 2.0
Khanty girls
List-Icon.svg
Forfatter/Opretter: Tango Project], Gnome, og VisualEditor team, Licens: GPL
Icon used to indicate a list
Flag of Kirov Oblast.svg
Flag of Kirov Region (Russia)
Map of Russia - Udmurt Republic (2008-03).svg
Forfatter/Opretter: Marmelad, Licens: CC BY-SA 2.5
Autogenerated image to indicate Russian subjects as of 2008-03. Subject as indicated by filename.
Ареал расселения удмуртов в Волго-Уральском регионе. По данным Всероссийской переписи населения 2010 года..png
Forfatter/Opretter: https://n-avdeev.livejournal.com, Licens: CC BY-SA 3.0
Ареал расселения удмуртов в Волго-Уральском регионе. По данным Всероссийской переписи населения 2010 года.
Buranovskiye Babushki 2011 14.jpg
Forfatter/Opretter: Лариса Горбунова, Licens: CC BY-SA 3.0
Buranovskiye Babushki
Flag of Perm Krai.svg
Perm Krai, flag