Udeskole
Udeskole er en skoleform, hvor undervisningen regelmæssigt flytter ud i skolens nærmiljø, i naturen, i samfundslivet og i kulturelle institutioner– f.eks. en dag om ugen, året rundt. Begrebet udeskole blev kendt i Danmark omkring årtusindeskiftet, særligt inspireret af Arne N. Jordets værker (1998) og norsk uteskole, og naturklasseprojektet på Rødkilde skole (Mygind, 2005). I dag undervises der i udeskole i en eller flere klasser på ca. en femtedel af alle landets skoler (Barfod et al., 2016). Det er alle fag, der kan undervises i ude, men det er folkeskolens store fag dansk, matematik og natur/teknologi der oftest undervises i i udeskole (Ejbye-Ernst & Bentsen, 2016).
Afhængig af om der arbejdes forskningsmæssigt eller pædagogisk har der været flere definitioner af begrebet i spil. Forskning, der arbejder med elevers udkomme og effekter har i vid grad anvendt udeskoles omfang (antal timer ude/ uge eller år) som målestok, hvor pædagogisk litteratur i højere grad anvender definitioner der betragter udeskole som en holistisk, elevaktiverende og praksisrettet tilgang til undervisning (Bentsen et al., 2012).
I 2007 blev UdeskoleNet oprettet som en uafhængig forening for alle, der arbejder med udeskole. Foreningen definerer udeskole som ’pædagogiske arbejdsformer, hvor undervisningen regelmæssigt foregår udenfor skolens mure’ med vejledende underpunkter
- Tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger, skabes gennem oplevelser, handlinger, dialog og refleksion
- Undervisningen kan foregå i skolens nærmiljø, i naturen, i samfundslivet og i kulturelle institutioner.
- Skolens fag kan aktiveres i en integreret undervisning, hvor undervisningen ude og inde har nær sammenhæng.
En opsamling af effekter på elever i 2017 viste (Becker et al., 2017), at udeskole har positive effekter på elevers læring, fysiske aktivitet og sociale relationer.
Forekomsten og kvaliteten af udeskole er i 2013-2017 blevet understøttet af Undervisningsministeriet og Miljøministeriets udviklingsprojekt ’Udvikling af Udeskole’, med praksisnær videreudvikling og konsolidering af udeskole på 65 skoler fordelt over hele landet (emu.dk). Følgeforskning i forbindelse med dette projekt peger på, at både elever og forældre er glade for den variation i undervisningen, implementering af udeskole har medført.
Litteratur
- Barfod, K., Ejbye-Ernst, N., Mygind, L. & Bentsen, P. (2016). Increased provision of udeskole in Danish schools: An updated national population survey. Urban Forestry & Urban Greening, 20: 277–281. https://doi.org/10.1016/j.ufug.2016.09.012
- Becker, C., Lauterbach, G., Spengler, S., Dettweiler, U. & Mess, F. (2017). Effects of Regular Classes in Outdoor Education Settings: A Systematic Review on Students’ Learning, Social and Health Dimensions. International Journal of Environmental Research and Public Health, 14(5), 485. https://doi.org/10.3390/ijerph14050485
- Bentsen, P. & Jensen, F. S. (2012). The nature of udeskole : outdoor learning theory and practice in Danish schools. Journal of Adventure Education & Outdoor Learning, 12(3): 199–219. https://doi.org/10.1080/14729679.2012.699806
- Ejbye-Ernst, N. & Bentsen, P. (2016). Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014. Tilgået på https://www.emu.dk/sites/default/files/Unders%C3%B8gelse%20af%20udbredelsen%20af%20udeskole.pdf Arkiveret 22. december 2017 hos Wayback Machine - Emu.dk https://www.emu.dk/modul/udvikling-af-udeskole Arkiveret 22. december 2017 hos Wayback Machine
- Jordet, A. N. (1998). Nærmiljøet som klasserom. Oslo: Cappelen akademisk forlag [på Norsk].
- Mygind, E. (red.) (2005). Udeundervisning i folkeskolen. København: Museum Tusculanum.