Udenrigsminister (Sverige)

Sveriges udenrigsminister, (formelt: statsråd och chef för Utrikesdepartementet, er departementschef for Utrikesdepartementet) og minister i den svenske regering.

Fra 1809 havde ministeren titel som udenrigsstatsminister. Den nuværende titel blev indført i 1876.

Ministeriet (departementet) er fra 1791. Oprindeligt hed det Konungens kabinett för den utrikes brevväxlingen. Ministeriet fik sit nuværende navn i 1840.

I sine første år blev departementet ledet af en kabinetssekretær. Denne stilling findes stadig. Siden 1809 har sekretæren været ministeriets nummer to (dvs. viceudenrigsminister).

Udenrigsstatsministre 1809–1876

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

• 1809–1824: Lars von Engeström
• 1858–1868: Ludvig Manderström
• 1871–1872: Baltzar von Platen d.y.

Udenrigsministre siden 1876

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

• 1914–1917: Knut Agathon Wallenberg
• marts–oktober 1917: Arvid Lindman
• 1921–1923: Hjalmar Branting
• 1924–1926: Östen Undén (1. gang)
• 1928–1930: Ernst Trygger
• 1932–1936: Rickard Sandler (1. gang)
• 1936–1939: Rickard Sandler (2. gang)
• 1939–1945: Christian Günther
• 1945–1962: Östen Undén (2. gang)
• 1978–1979: Hans Blix
• 1998–2003: Anna Lindh
• 2003–2006: Laila Freivalds
• april–oktober 2006: Jan Eliasson
• 2006–2014: Carl Bildt
• 2014–2019: Margot Wallström
• 2019–nu: Ann Linde

Kabinetssekretærer siden 1791

Kabinetssekretæren er den næstøverste i Udenrigsministeriet. Han er placeret lige efter udenrigsministeren.

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

• 1840–1855: Ludvig Manderström
• 1934–1937: Christian Günther
• 1949–1951: Dag Hammarskjöld
• 1994–2000: Jan Eliasson

Spire Denne artikel om svensk politik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.