Udødelige træktvangsparti

Det Udødelige træktvangsparti er et af de berømteste skakpartier i skakhistorien. Det blev vundet af Aaron Nimzowitsch, der spillede sort, mens Friedrich Sämisch førte de hvide brikker. I en rundspørge foretaget af Chessbase i Tyskland for at finde "alletiders 10 bedste partier" stod dette parti i april 2005 på 6. pladsen.

Det spilledes i 7. runde af den internationale turnering i København 1923. Nimzowitsch vandt turneringen.

Træktvang

Træktvang betyder, at den ene side egentlig står ganske godt, men denne side skal trække, og ethvert træk medfører desværre en forringelse af stillingen eller fører endog til tab eller mat. Mens træktvang ofte spiller en rolle i slutspillet, forekommer den meget sjældent i midtspillet. Nimzowitsch var derfor med rette stolt over sin præstation.

Nimzowitsch om partiet

	Min kære kollega Sämisch bedes undskylde mig, når jeg benytter enhver lejlighed til at offentliggøre dette parti, som i Danmark kendes under navnet det " udødelige træktvangsparti ". Jeg har imidlertid intet valg, for med henblik på den offervilje, der ser ganske ukonventionel ud, er partiet nøjagtig så karakteristisk for vor tid, som "det udødelige parti" var for Anderssens tidsalder. I dag ofrer vi imidlertid af profylaktiske grunde eller for at gennemføre en eller anden blokade... og netop ikke med brutal magt. Brutalitet er ikke mere på programmet.
Nimzowitsch

Partiet Sämisch – Nimzowitsch

	a	b	c	d	e	f	g	h
8									8
7									7
6									6
5									5
4									4
3									3
2									2
1									1
	a	b	c	d	e	f	g	h

Stilling efter hvids 14. træk

1.d2-d4 Sg8-f6 2.c2-c4 e7-e6 3.Sg1-f3 b7-b6 4.g2-g3 Lc8-b7 5.Lf1-g2 Lf8-e7 6.Sb1-c3 0-0 7.0-0 d7-d5 8.Sf3-e5 c7-c6 9.c4xd5 c6xd5 10.Lc1-f4 a7-a6 11.Ta1-c1 b6-b5 12.Dd1-b3 Sb8-c6 13.Se5xc6 Lb7xc6 14.h2-h3

Hvid spiller temmelig planløst.

	a	b	c	d	e	f	g	h
8									8
7									7
6									6
5									5
4									4
3									3
2									2
1									1
	a	b	c	d	e	f	g	h

Stillingen efter sorts 19. træk

14...Dd8-d7 15.Kg1-h2 Sf6-h5 16.Lf4-d2 f7-f5 17.Db3-d1 b5-b4 18.Sc3-b1 Lc6-b5 19.Tf1-g1 Le7-d6

20.e2-e4 f5xe4!

	Dette offer, som virker ganske overraskende, er udfundet gennem den nøgterne kalkulation: To bønder og 7. række og en dronningefløj hos modparten, som ikke lader sig ordne - alt dette for kun en enkelt officer!
Nimzowitsch

	a	b	c	d	e	f	g	h
8									8
7									7
6									6
5									5
4									4
3									3
2									2
1									1
	a	b	c	d	e	f	g	h

Slutstilling

21.Dd1xh5 Tf8xf2 22.Dh5-g5 Ta8-f8 23. Kh2-h1 Tf8-f5 24. Dg5-e3 Lb5-d3 25.Tc1-e1 h7-h6!!

Et strålende træk, som deklarerer træktvangen. Hvid har ikke længere noget fornuftigt træk. På f.eks. Kh2 sker T5f3, og det samme sker på g3-g4 (Lxf3, Th2 mat). Sort behøver kun at foretage ventetræk med kongen, og hvid må selv løbe ind i kniven (Nimzowitsch).

Bemærk også, at Lf1 ligeledes besvares med T5f3. Te1 ikke kan flyttes til d1 eller c1 på grund af Te2, der fanger hvids dronning, og det koster et tårn at gå til f1 med det. Endelig koster Lc1 springeren på b1.

I denne stilling opgav Sämisch efter en times betænkningstid.

0:1

Skak er ikke alene en god score i en turneringstabel. Det er spil som dette, der gør, at skak somme tider kan betragtes som kunst.

Partiets historie iøvrigt

Trods partiets anerkendte værdi kan skakhistorikeren Edward Winter fortælle, at det ikke dengang rigtigt interesserede nogen. Det mangler i næsten alle betydningsfulde skaktidsskrifter fra 1923 (som f.eks. Deutsche Schachzeitung, Wiener Schachzeitung, BCM, American Chess Bulletin og Tijdschrift van den Nederlandschen Schaakbond).

Ligeledes opføres det ikke i det 25-sider lange afsnit Games of 1923 i Chess-of-today af Alfred Emery (London 1924) eller i Ludwig Bachmanns Schachjahrbuch 1923, som indeholder næsten 180 partier. ^[1].

Denne udvidenhed lod ikke Nimzowitsch i ro. Han påbegyndte, hvad Winter kalder en propaganda-kampagne. I 'Wiener Schachzeitung' fra februar 1925 påberåber han sig en Hemmer Hansen, angiveligt en dansk "amatør" og mesterspiller som den, der i danske skakkredse taler om det "udødelige træktvangsparti" (Winter, s. 243).

Kort efter øger Nimzowitsch i sine bøger tempoet, og i 1925 nævner han i skriftet Die Blockade et vigtigere vidne. Han skriver "Dette usædvanligt smukke tvangsapparat hæver partiet, som (verdensmesteren) Dr. Lasker i et hollandsk blad har betegnet som en pragtfuld præstation, til at være et sidestykke til det 'Udødelige parti'." ^[2]

Den altid skeptiske Winter bemærker: "Denne Lasker-artikel (i et hollandsk blad?) mangler endnu at blive fundet." ^[3]

Og i bogen Mein System taler Nimzowitsch sluttelig om "et kort parti, som vidt og bredt kendes under navnet det udødelige træktvangsparti." ^[4]

Det var et succesfuldt reklamefelttog.

Se også

• Andre berømte skakpartier

Litteratur

• A. Nimzowitsch (2006). Mein System (oprindelig 1965 udgave). Hamborg: Verlag Das Schach-Archiv. ISBN 3-88086-073-4.
• Gero H. Marten (1995). Aaron Nimzowitsch 1886 - 1935, ein Leben für das Schach. Hamborg: Verlag Das Schacharchiv. ISBN 3-88086-108-2 (fejlagtigt).

Henvisninger

• Rundspørge på tysk chessbase Arkiveret 6. marts 2005 hos Wayback Machine

Noter