US Open 1971 var den 91. udgave af US Open gennem tiden og den fjerde udgave af mesterskabet i tennissportens åbne æra. Turneringen blev spillet i West Side Tennis Club i Forest Hills, New York City, USA og skulle oprindeligt have været afviklet på 12 dage i perioden 1. - 12. september1971, men vedvarende regnvejr i finaleweekenden og den følgende mandag[1] medførte, at de sidste finaler – slutkampene i herresingle, damesingle og herredouble – først blev afviklet onsdag den 15. september. Og da stillingen i dagens sidste kamp, herredoublefinalen, nåede 2-2 i sæt tæt på mørkets frembrud, vurderede man, at der ikke var dagslys nok tilbage til at spille et helt femte og afgørende sæt, og i stedet valgte spillerne at spille en tiebreak som afgørelse på mesterskabet i stedet for femte sæt for at undgå endnu en udsættelse.[2]
Sejren i herredoubleturneringen gik til John Newcombe og Roger Taylor, som i finalen besejrede Stan Smith og Erik van Dillen med 6-7, 6-3, 7-6, 4-6, [5-3] i en spektakulær afgørelse, hvor femte sæt blev afgjort i form af en tiebreak. Herredoublefinalen var egentlig programsat til søndag den 12. september, men på grund af vedvarende regnvejr havde man på denne dag end ikke fået afviklet begge semifinaler. Det lykkedes først at få spillet den sidste semifinale den følgende tirsdag, og afviklingen af finalen om onsdagen gik først i gang sent på eftermiddagen, fordi Stan Smith først skulle spille sin singlefinale, og John Newcombe skulle rejse tilbage til New York City fra Milwaukee, hvor han allerede havde spillet første kamp i sin næste turnering. Ved stillingen 2-2 i sæt begyndte mørket at falde på, og da der åbenbart ikke var dagslys nok til at spille et helt sæt mere, valgte spillerne at spille en tiebreak som afgørelse på mesterskabet i stedet for at spille kampen færdig dagen efter.[2]Newcombe vandt sin anden US Open-titel i herredouble og 12. grand slam-titel i herredouble i alt, mens Taylor opnåede sin første grand slam-titel i den første grand slam-finale sin karriere.
Den samlede præmiesum for US Open 1971 androg $ 160.000.
Vinderen af herresingletitlen modtog en førstepræmie på $ 15.000 og en ny bil af mærket Ford Torino. Derudover modtog han $ 5.000 til dækning af omkostninger. Der var $ 5.000 i førstepræmie til vinderen af damesingletitlen, og dertil kom $ 2.500 til dækning af rejseomkostninger.
Nedenfor er resultaterne fra ottendedelsfinaler og frem i singlerækkerne samt fra kvartfinalerne og frem i doublerækkerne angivet. For komplette resultater henvises til de uddybende artikler.
Herresingle
Uddybende artikel: US Open-mesterskabet i herresingle 1971
Flag of South Africa (1928-1982).svg Flag of South Africa, used between 1928 and 1982. It is identical to the 1982 to 1994 version except that the shade of blue is darker. It is also known as the "Oranje-Blanje-Blou".
Tennis pictogram.svg Pictograms of Olympic sports - Tennis. This is unofficial sample picture. Images of official Olympic pictograms for 1948 Summer Olympics and all Summer Olympics since 1964 can be found in corresponding Official Reports.
Flag of Rhodesia (1968–1979, 2-3).svg Flag of Rhodesia, used between 1968 and 1979. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.