De 95 grafiktegn (mellemrum som første "tegn")
ASCII (udtales aski) er et tegnkodetabel og et akronym for American Standard Code for Information Interchange (amerikansk standardkode til udveksling af information).
ASCII er en standard,[1] der definerer en transformation mellem grafiske tegn (ASCII-tegn) og binære værdier i IETF RFC 20. ASCII finder dermed anvendelse når tekst på grafisk form, der er læsbar af mennesker, ønskes repræsenteret på elektronisk maskinlæsbar form.
Digital repræsentation af tekst på ASCII-form er meget anvendt i computer- og telekommunikations-branchen, hvor stort set alle digitale enheder anvender ASCII, eller en repræsentation afledt af denne (Unicode, ISO 8859-1 o.l).
Udover grafiktegn indeholder ASCII også en række kontroltegn, der vidner om at ASCII oprindeligt også blev udviklet til at styre de enheder der gjorde brug af de grafiske tegn (for eksempel linefeed, formfeed og carriage return for linieorienterede printere).
ASCII definerer 33 kontroltegn og 95 grafiktegn, i alt 128 tegn, og kan dermed repæsenteres binært vha. syv bit. Dette giver et interval for ASCII-værdierne på [0;127] (decimal talbase), eller [00;7F] (hexadecimal talbase). (Hvis en tekstfil indeholder tegn større end hex 7F, er tekstfilformatet ikke ASCII.)
Historie
ASCII blev offentliggjort i 1963 af American Standards Association (ASA) som senere blev til ANSI.
ASCII bliver af mange (i USA) betragtet som den mest succesrige softwarestandard, der nogensinde er offentliggjort.
RFC 20 (ASCII) fra 1969 blev gjort til standard af IETF IESG i 2015.[1]
Bell laboratorierne (AT&T Corporation) udviklede i 1930'erne et telex-system, kaldet TWX (Teletype Wide-area eXchange). ASCII-koden, der bruges i computere i dag, er en variant af koden fra TWX-systemet. AT&T begyndte at anvende TWX den 21. november 1931.[2][3]
Kontroltegn
Nedenfor ses ASCII transformationen for kontroltegnene i tabelform. Kontroltegnene repræsenteres med værdier i intervallet [0;31] eller værdien 127 (begge i decimal talbase).
Formateringskoder
Formateringskoder[4] |
Binær | Decimal | Hex | Forkortet navn | Fuldt navn |
---|
0000 1000 | 8 | 08 | BS | Backspace |
0000 1001 | 9 | 09 | HT | Horizontal Tab |
0000 1010 | 10 | 0A | LF | Line feed |
0000 1011 | 11 | 0B | VT | Vertical Tab |
0000 1100 | 12 | 0C | FF | Form feed |
0000 1101 | 13 | 0D | CR | Carriage return |
Transmissionskontrol
Transmissionskontrol[4] |
Binær | Decimal | Hex | Forkortet navn | Fuldt navn |
---|
0000 0001 | 1 | 01 | SOH | Start of Header |
0000 0010 | 2 | 02 | STX | Start of Text |
0000 0011 | 3 | 03 | ETX | End of Text |
0000 0100 | 4 | 04 | EOT | End of Transmission |
0000 0101 | 5 | 05 | ENQ | Enquiry |
0000 0110 | 6 | 06 | ACK | Acknowledgement |
0001 0000 | 16 | 10 | DLE | Data Link Escape |
0001 0101 | 21 | 15 | NAK | Negative Acknowledgement |
0001 0110 | 22 | 16 | SYN | Synchronous Idle |
0001 0111 | 23 | 17 | ETB | End of Trans. Block |
Informationsseparatorer
Informationsseparatorer[4] |
Binær | Decimal | Hex | Forkortet navn | Fuldt navn |
---|
0001 1100 | 28 | 1C | FS | File Separator |
0001 1101 | 29 | 1D | GS | Group Separator |
0001 1110 | 30 | 1E | RS | Record Separator |
0001 1111 | 31 | 1F | US | Unit Separator |
Andre
Andre styretegn[4] |
Binær | Decimal | Hex | Forkortet navn | Fuldt navn |
---|
0000 0000 | 0 | 00 | NUL (indtil 1965 NULL) | Null character |
0000 0111 | 7 | 07 | BEL | Bell |
0000 1110 | 14 | 0E | SO | Shift Out |
0000 1111 | 15 | 0F | SI | Shift In |
0001 0001 | 17 | 11 | DC1 | Device Control 1 – anvendt til transmissionskontrolkoden XON |
0001 0010 | 18 | 12 | DC2 | Device Control 2 |
0001 0011 | 19 | 13 | DC3 | Device Control 3 – anvendt til transmissionskontrolkoden XOFF |
0001 0100 | 20 | 14 | DC4 | Device Control 4 |
0001 1000 | 24 | 18 | CAN | Cancel |
0001 1001 | 25 | 19 | EM | End of Medium |
0001 1010 | 26 | 1A | SUB | Substitute |
0001 1011 | 27 | 1B | ESC | Escape |
0111 1111 | 127 | 7F | DEL | Delete |
US-ASCII grafiktegn
Nedenfor ses ASCII transformationen for de grafiske tegn i tabelform. Grafiktegn repræsenteres af værdier i intervallet [32;126] (decimal talbase).
Alfabetiske tegn
Binær | Decimal | Hex | Tegn |
---|
0100 0001 | 65 | 41 | A | 0100 0010 | 66 | 42 | B | 0100 0011 | 67 | 43 | C | 0100 0100 | 68 | 44 | D | 0100 0101 | 69 | 45 | E | 0100 0110 | 70 | 46 | F | 0100 0111 | 71 | 47 | G | 0100 1000 | 72 | 48 | H | 0100 1001 | 73 | 49 | I | 0100 1010 | 74 | 4A | J | 0100 1011 | 75 | 4B | K | 0100 1100 | 76 | 4C | L | 0100 1101 | 77 | 4D | M | 0100 1110 | 78 | 4E | N | 0100 1111 | 79 | 4F | O | 0101 0000 | 80 | 50 | P | 0101 0001 | 81 | 51 | Q | 0101 0010 | 82 | 52 | R | 0101 0011 | 83 | 53 | S | 0101 0100 | 84 | 54 | T | 0101 0101 | 85 | 55 | U | 0101 0110 | 86 | 56 | V | 0101 0111 | 87 | 57 | W | 0101 1000 | 88 | 58 | X | 0101 1001 | 89 | 59 | Y | 0101 1010 | 90 | 5A | Z |
| | Binær | Decimal | Hex | Tegn |
---|
0110 0001 | 97 | 61 | a | 0110 0010 | 98 | 62 | b | 0110 0011 | 99 | 63 | c | 0110 0100 | 100 | 64 | d | 0110 0101 | 101 | 65 | e | 0110 0110 | 102 | 66 | f | 0110 0111 | 103 | 67 | g | 0110 1000 | 104 | 68 | h | 0110 1001 | 105 | 69 | i | 0110 1010 | 106 | 6A | j | 0110 1011 | 107 | 6B | k | 0110 1100 | 108 | 6C | l | 0110 1101 | 109 | 6D | m | 0110 1110 | 110 | 6E | n | 0110 1111 | 111 | 6F | o | 0111 0000 | 112 | 70 | p | 0111 0001 | 113 | 71 | q | 0111 0010 | 114 | 72 | r | 0111 0011 | 115 | 73 | s | 0111 0100 | 116 | 74 | t | 0111 0101 | 117 | 75 | u | 0111 0110 | 118 | 76 | v | 0111 0111 | 119 | 77 | w | 0111 1000 | 120 | 78 | x | 0111 1001 | 121 | 79 | y | 0111 1010 | 122 | 7A | z |
|
Numeriske tegn
Binær | Decimal | Hex | Tegn |
---|
0011 0000 | 48 | 30 | 0 |
0011 0001 | 49 | 31 | 1 |
0011 0010 | 50 | 32 | 2 |
0011 0011 | 51 | 33 | 3 |
0011 0100 | 52 | 34 | 4 |
0011 0101 | 53 | 35 | 5 |
0011 0110 | 54 | 36 | 6 |
0011 0111 | 55 | 37 | 7 |
0011 1000 | 56 | 38 | 8 |
0011 1001 | 57 | 39 | 9 |
Punktuationstegn
Binær | Decimal | Hex | Tegn |
---|
0010 0000 | 32 | 20 | (mellemrum) | 0010 0001 | 33 | 21 | ! | 0010 0010 | 34 | 22 | " | 0010 0011 | 35 | 23 | # | 0010 0100 | 36 | 24 | $ | 0010 0101 | 37 | 25 | % | 0010 0110 | 38 | 26 | & | 0010 0111 | 39 | 27 | ' | 0010 1000 | 40 | 28 | ( | 0010 1001 | 41 | 29 | ) | 0010 1010 | 42 | 2A | * |
| | Binær | Decimal | Hex | Tegn |
---|
0010 1011 | 43 | 2B | + | 0010 1100 | 44 | 2C | , | 0010 1101 | 45 | 2D | - | 0010 1110 | 46 | 2E | . | 0010 1111 | 47 | 2F | / | 0011 1010 | 58 | 3A | : | 0011 1011 | 59 | 3B | ; | 0011 1100 | 60 | 3C | < | 0011 1101 | 61 | 3D | = | 0011 1110 | 62 | 3E | > | 0011 1111 | 63 | 3F | ? |
| | Binær | Decimal | Hex | Tegn |
---|
0100 0000 | 64 | 40 | @ | 0101 1011 | 91 | 5B | [ | 0101 1100 | 92 | 5C | \ | 0101 1101 | 93 | 5D | ] | 0101 1110 | 94 | 5E | ^ | 0101 1111 | 95 | 5F | _ | 0110 0000 | 96 | 60 | ` | 0111 1011 | 123 | 7B | { | 0111 1100 | 124 | 7C | | | 0111 1101 | 125 | 7D | } | 0111 1110 | 126 | 7E | ~ |
|
Dansk/Norsk version (non-US-ASCII)
Der har eksisteret en dansk/norsk version af ASCII, med følgende forskelligheder:
Binær | Decimal | Hex | ASCII | Dansk |
---|
0101 1011 | 91 | 5B | [ | Æ | 0101 1100 | 92 | 5C | \ | Ø | 0101 1101 | 93 | 5D | ] | Å | 0111 1011 | 123 | 7B | { | æ | 0111 1100 | 124 | 7C | | | ø | 0111 1101 | 125 | 7D | } | å |
|
Kilder/referencer
Se også
- ISO 8859 en række udvidelser af ASCII til 8 bit.
- fx ISO 8859-1 en udvidelse af ASCII, der omfatter de fleste vesteuropæiske tegn incl. ÆØÅ.
- Unicode er en ny "universel" transformation som stadig er ASCII kompatibel.
- C0 og C1 styrekoder - C0 styrekoder findes i ASCII - både C0 og C1 styrekoder findes i ISO 8859 og unicode.
- Tegnsætning
Eksterne henvisninger