U.S. Sassuolo Calcio
U.S. Sassuolo Calcio | |||
---|---|---|---|
Klubdetaljer | |||
Fulde navn | Unione Sportiva Sassuolo Calcio | ||
Grundlagt | 1920 | ||
Forbund | FIGC | ||
Hjemmebane | MAPEI Stadium – Città del Tricolore Reggio Emilia, Italien | ||
Kapacitet | 23.717 tilskuere | ||
Ejer | Giorgio Squinzi | ||
Cheftræner | Roberto De Zerbi | ||
Liga 2022–23 | Serie A | ||
Liga 2021–22 | Serie A, 11. | ||
Andet | |||
Websted | www.sassuolocalcio.it | ||
Infoboks opdateret: 3. marts 2014 Sæson 2022-23 | |||
Unione Sportiva Sassuolo Calcio er en italiensk fodboldklub fra Sassuolo i provinsen Modena, Emilia-Romagna. Klubben spiller sine hjemmekampe på Mapei Stadium – Città del Tricolore i byen Reggio Emilia, og var i sæsonen 2013-14 for første gang repræsenteret i den bedste italienske række, Serie A.
Historie
U.S. Sassuolo Calcio blev grundlagt i 1920. Farverne på trøjerne var fra starten gul og grøn, mod nutidens grønne og sorte kamptrøjer. I de første år deltog klubben ikke i de nationale ligaer, men spillede udelukkende små turneringer mod klubber fra nærområdet.
Liga
I 2006 rykkede klubben for første gang op i Serie C1, landets tredjebedste række. I 2007 tabte man finalen om oprykning til Serie B, og efter at Massimiliano Allegri overtog trænergerningen i Sassuolo, vandt man året efter rækken, og rykkede for første gang i klubbens historie op i Serie B.
Den første sæson i den næstbedste række endte med en 7. plads. I sæsonen 2009-10 endte klubben på en 4. plads, og sikrede sig en plads i play-off om oprykning til Serie A. Det endte med et samlet nederlag i semifinalen. Året efter blev det kun til en 16. plads i rækken. I 2011-12 blev man nummer tre i ligaen, men tabte igen i play-off semifinalen. Op til sæsonen 2012-13 fik klubben Eusebio Di Francesco som ny træner. Da sæsonen var slut var U.S. Sassuolo Calcio nummer 1, og rykkede for første gang i klubbens historie op i landets bedste række, Serie A.
Hjemmebane
Klubbens oprindelige hjemmebane er Stadio Enzo Ricci i Sassuolo. Stadionet blev bygget i 1972 og kan rumme 4.008 tilskuere. Da klubben i 2008 rykkede op i landets anden bedste række, Serie B, flyttede man til Stadio Alberto Braglia i nabobyen Modena. Dette skete på grund af reglerne for kapacitet for stadion i Serie B, da Alberto Braglia har plads til over 21.000 tilskuere.
Da klubben i sommeren 2013 rykkede op i Serie A, skiftede man hjemmebanen til MAPEI Stadium – Città del Tricolore i Reggio Emilia, med plads til 23.717 tilskuere.[1]
Referencer
- ^ sassuolocalcio.it: Sassuolo Calcio: presentato oggi il nuovo organico e ufficializzata la nuova denominazione dello stadio di Reggio Emilia “MAPEI STADIUM - Citta' del Tricolore” Arkiveret 10. november 2013 hos hos Archive.is (italiensk)
Eksterne henvisninger
- U.S. Sassuolo Calcios officielle hjemmeside (italiensk)
|
Medier brugt på denne side
Football kit template socks
body sassuolo 2013-2014 casa
Forfatter/Opretter: Pumbaa80 (soccer ball), Anomie (clock hands), David Vignoni (clock face/ring), David Göthberg (putting it all together, making the clock red, shadows)., Licens: LGPL
Football with clock to represent a "current sports or football event".
Scudetto - lille skjold med det italienske flag (Il Tricolore), som anvendes for at symbolisere et italiensk mesterskab indenfor en sportsgren.