Tyske antarktisekspedition 1938–1939

Kort over Antarktis. Det røde areal viser området, som blev flyfotogreaferet af den tyske antarktisekspedition 1938–39.

Den tyske antarktisekspedition 1938–39 var den tredje officielle antarktisekspedition foretaget af det tyske rige. Den blev igangsat af Hermann Göring som en del af Fireårsplanen, og Helmut Wohlthat blev givet i opdrag at lede planlægning og forberedelser. Ekspeditionen blev hovedsagelig gennemført af økonomiske hensyn: ved at søke etter nye fangstfelter for den tyske hvalfangstflåde skulle den tyske afhængighed af import af margarine og fedt reduceres. Planen var at skabe grundlaget for en fremtidig tysk annektering af en sektor i Antarktis, og forberedelserne til ekspeditionen blev gjort i dybeste hemmelighed. Målet med ekspeditionen var området mellem 20° vest og 20° øst.

Forberedelser

I juli 1938 blev kaptein Alfred Ritscher betroet opgaven at lede en ekspedition til Antarktis. I løbet af få måneder lykkedes det at sammensætte og udruste en ekspedition med det hovedformål at skaffe topografiske kundskaber for den tyske hvalfangstflåde. Samtidig skulle der gennemføres et videnskabeligt program indenfor biologi, meteorologi, oceanografi og jordmagnetisme langs kysten, og der skulle foretages rekognoscering med fly i det da ukendte indland.

Efter som der kun var et halvt år til rådighed for forberedelserne, måtte Ritscher tage til takke med det, som var tilgængeligt af skibe og fly. Efter en hastig ombygning af skibet MS Schwabenland og de to Dornier Wal-vandfly "Boreas" og "Passat" afrejste ekspeditionen fra Hamborg den 17. december 1938.

Ekspeditionens gennemførelse

MS "Schwabenland".

Den 19. januar 1939 nåede ekspeditionen frem til Kronprinsesse Märtha Kyst og opdagede hidtil ukendte isfrie bjergområder inde på kontinentet. I løbet af syv rekognosceringflyvninger mellem den 20. januar og den 5. februar 1939 blev der fotograferet et område på 350.000 km². Ved vendepunkterne blev metalpiller med suverænitetsmærker nedkastede for at kunne hævde suverænitet over området. På yderligere otte "specialflyvninger", hvor også Ritscher selv deltog, blev særligt interessante områder filmede og farvefotograferede. Ombord i "Schwabenland" og på havisen ved kysten blev biologiske undersøgelser gennemførte, men udstyret tillod hverken slædeekspeditioner på isshelfen eller landing med vandfly i bjergområderne.

Områderne mellem 10° vest og 15° øst, som ekspeditionen havde observeret fra skib eller fly, blev døbt Neuschwabenland. I mellemtiden havde den norske regering modtaget oplysninger fra hvalfangere om den tyske aktivitet, og den 14. januar 1939 blev sektoren mellem 20° vest og 45° øst erklæret som norsk territorium med navnet Dronning Maud Land.

Ekspeditionen forlod kysten af det antarktiske kontinent den 6. februar 1939 og gennemførte yderligere oceanografiske undersøgelser i området på Bouvetøen og Fernando de Noronha på hjemrejsen. Den 11. april 1939 nåede "Schwabenland" tilbage til Hamborg.

Videnskabeligt udbytte

I 1942 færdiggjorde Otto von Gruber topografiske kort over det østlige Neuschwabenland i skala 1:50.000 og et oversigtkort over Neuschwabenland. Blandt de nyopdagede områder blev for eksempel Kraulbjergene opkaldt efter ekspeditionens lods Otto Kraul. Behandling af resultaterne fra det vestlige Neuschwabenland blev afbrudt af udbruddet af 2. verdenskrig, og en stor del af de 11.600 skråfotografier gik tabt under krigen.

Ved siden af billederne og kortene, som blev offentliggjort af Ritscher, overlevede kun ca. 600 flyfoto krigen. Disse blev imidlertid ikke genfundet før i 1982.^[1] Resultaterne af de biologiske, geofysiske og meteorologiske undersøgelser blev først publicerede mellem 1954 og 1958. Ritscher planlagde en ny ekspedition med mere egnede fly, men på grund af udbruddet af 2. verdenskrig blev denne plan aldrig gennemført.^[2]

Offentlig omtale

Forberedelserne til ekspeditionen blev hemmeligholdte for offentligheden, og det var kun lokalpressen i Hamburg, som bragte en notis om tilbagekomsten.^[3] Ekspeditionens geolog, Ernst Herrmann, publicerede i 1941 en populærvidenskabelig bog, som i mere end 60 år var den eneste rapport om ekspeditionen for et bredere publikum.^[4] Den knappe information førte til, at der i den følgende tid opstod myter og konspirationsteorier vedrørende ekspeditionen og det nyligt opdagede Neuschwabenland.^[5]

Noter

Litteratur

• Lüdecke, Cornelia (2003): «In geheimer Mission zur Antarktis. Die dritte Deutsche Antarktische Expedition 1938/39 und der Plan einer territorialen Festsetzung zur Sicherung des Walfangs». Deutsches Schiffahrtsarchiv 26, s. 75-100
• Ritscher, Alfred (1942): Wissenschaftliche und fliegerische Ergebnisse der Deutschen Antarktischen Expedition 1938/39. Bind 1, 304 s., Koehler & Amelang, Leipzig.
• Ritscher, Alfred (1954–58): Wissenschaftliche und fliegerische Ergebnisse der Deutschen Antarktischen Expedition 1938/39. Bind 2, 277 s., Striedieck, Hamburg.

v d r Polarekspeditioner Grønlandsekspeditioner Graahs ekspedition 1828-31 Konebåds-ekspeditionen 1883-85 Pearys ekspedition til Grønland 1891-1892 Den østgrønlandske ekspedition 1891-92 Amdrupekspeditionen 1898-1900 Den litterære Grønlandsekspedition 1902-04 Danmark-ekspeditionen Alabama-ekspeditionen 1909-12 1. Thule-ekspedition 1912 2. Thule-ekspedition 1916-18 3. Thule-ekspedition 1919-20 4. Thule-ekspedition 1919 5. Thule-ekspedition 1921-24 6. Thule-ekspedition 1931 7. Thule-ekspedition 1932-33 Den danske Treårsekspedition til Østgrønland 1931-34 British Arctic Air Route Expedition Nordvestpassagen Frobishers ekspeditioner 1576-1578 Davis ekspeditioner 1585-1587 Halls ekspeditioner 1605-1607 Hudsons ekspedition 1610 Jens Munks ekspedition 1619-1620 Coppermine-ekspeditionen 1819–1822 Franklin-ekspeditionen 1845 Rae–Richardsons arktiske ekspedition 1848 McClures arktiske ekspedition 1850 Lady Franklin Bay ekspeditionen 1881-1884 Fram-ekspeditionen 1898-1902 Gjøa-ekspeditionen 1903-1906 Den kanadiske polarekspedition 1913—1918 HMS Terror (1813) Nordøstpassagen Chancellors ekspedition 1553 Stephen og William Boroughs ekspedition 1556 Pets og Jackmanns ekspedition 1580 Barents' 1. ekspedition 1594 Barents' 2. ekspedition 1595 Barents' 3. ekspedition 1596 1. Kamtjatka-ekspedition 2. Kamtjatka-ekspedition Vega-ekspeditionen Maud Nordpolsekspeditioner Tyske Nordpolsekspedition 1869 Polaris-ekspeditionen 1871 Østrig-Ungarnske Nordpolsekspedition 1872–74 Jeannette-ekspeditionen 1879–81 Amundsens nordpolsekspedition Britiske Arktisekspedition 1875-1876 Den norske Nordhavsekspedition 1876-1878 Dijmphna-Ekspeditionen 1882—83 Fram-ekspeditionen 1893-96 (Fram) Jackson-Harmsworth-ekspeditionen 1894-97 Andrées polarekspedition 1896–1897 Zieglers nordpolsekspedition Sydpolsekspeditioner Første russiske antarktisekspedition 1819-21 Challenger-ekspeditionen 1872-76 Dundee-ekspeditionen 1892–93 Antarctic-ekspeditionen 1894-1895 Belgica-ekspeditionen 1897-1899 Valdiva-ekspeditionen 1898-1899 Southern Cross-ekspeditionen 1898-1900 Den svenske antarktisekspedition 1901–03 Gauss-ekspeditionen 1901-1903 Discovery-ekspeditionen 1901-1904 Scotia-ekspeditionen 1902-1903 Charcots første ekspedition 1903–05 Nimrod-ekspeditionen 1907–09 Charcots anden ekspedition 1908–10 Den japanske antarktisekspedition 1910–12 Den australasiatiske antarktisekspedition 1911-14 Fram-ekspeditionen 1910-1912 Terra Nova-ekspeditionen 1910-1913 Den tyske antarktisekspedition 1911–13 Endurance-ekspeditionen 1914-1917 Norvegia-ekspeditionerne 1927-1931 Thorshavn-ekspeditionerne 1931-1937 Byrds 1. ekspedition 1928-1930 Byrds 2. ekspedition 1933-1935 Tyske antarktisekspedition 1938–1939 Danske polarforskere Georg Carl Amdrup Vitus Bering Kaj Birket-Smith Jacob Christian Demant Bloch Jørgen Brønlund Willi Dansgaard Knud Ellitsgaard-Rasmussen Bent Fredskild Peter Freuchen Achton Friis Børge Fristrup Paul Gelting W.A. Graah Preben Gudmandsen Niels Steen Gundestrup Niels Peter Høeg Hagen Godfred Hansen Bent Hasholt Gudmund Hatt Gustav Holm A.P. Hovgaard J.A.D. Jensen Jens Gundahl Knudsen Eigil Knuth Johan Peter Koch Lauge Koch A.N. Kornerup Johannes Krüger Helge Larsen Therkel Mathiassen Jørgen Meldgaard Ejnar Mikkelsen Harald Moltke Ludvig Mylius-Erichsen Jørgen Münter Carl Petersen Didrich Pinning Christian Pingel Alf Erling Porsild Morten P. Porsild Hans Pothorst Knud Rasmussen Hinrich Rink Jens Rosing Hans Peder Steensby K.J.V. Steenstrup Lars Stemmerik William Thalbitzer Jens Vahl A.H. Vedel Theodor Zeilau Norske polarforskere Roald Amundsen Eivind Astrup Andreas Beck Olav Bjaaland Carsten Borchgrevink Lars Christensen Tryggve Gran Helmer Hanssen Sverre Hassel Hjalmar Johansen Erling Kagge Carl Anton Larsen Fridtjof Nansen Børge Ousland Kristian Prestrud Peder Ristvedt Johannes Skolp Jørgen Stubberud Otto Sverdrup Oscar Wisting Gunnar Østrem Amerikanske polarforskere Richard E. Byrd Frederick Cook George W. DeLong Elisha Kane Robert Peary Paul Siple Britiske polarforskere Pelham Aldrich Horatio Thomas Austin George Back William Baffin Frederick William Beechey Edward Belcher Stephen Borough William Borough David Buchan Thomas Button Robert Bylot Richard Chancellor Richard Collinson Samuel Gurney Cresswell Francis Crozier John Cunningham John Davis Luke Foxe John Franklin Martin Frobisher Vivian Fuchs James Hall Henry Parkyns Hoppner Henry Hudson Edward Augustus Inglefield Frederick George Jackson Thomas James Henry Kellett Skeffington Lutwidge George Francis Lyon Albert Hastings Markham Francis Leopold McClintock Robert McClure George Mecham Arthur Fleming Morrell George Nares Erasmus Ommanney Sherard Osborn William Edward Parry Constantine Phipps, 2. baron Mulgrave James Clark Ross John Ross Edward Sabine Robert Falcon Scott Ernest Shackleton Henry Frederick Stephenson H.G. Watkins Hugh Willoughby Svenske polarforskere Hans W:son Ahlmann Alfred Gabriel Nathorst Adolf Erik Nordenskiöld Otto Nordenskjöld Louis Palander Islandske polarforskere Pálmi Hannesson Canadiske polarforskere Trevor Lloyd Vilhjálmur Stefánsson Franske polarforskere Jean-Baptiste Charcot Joseph Paul Gaimard Paul-Émile Victor New Zealandske polarforskere Edmund Hillary Italienske polarforskere Umberto Nobile Russiske polarforskere Fabian Gottlieb von Bellingshausen Mikhail Petrovitj Lazarev Vasilij Vasilevitj Prontjisjtjev Maria Prontjisjtjeva Semjon Ivanovitsj Tsjeljuskin Ferdinand von Wrangel Tyske polarforskere Carl Koldewey Alfred Wegener Nederlandske polarforskere Willem Barents Joris Carpolus Jacob van Heemskerk Jan Huygen van Linschoten Cornelis Corneliszoon Nay Anthur Pet Jan Corneliszoon Rijp Brand Ijsbrantszoon Tetgales Portugisiske polarforskere João Vaz Corte-Real Se også: Inuit