Tyskbaltere
Tyskbaltere (tysk: Deutsch-Balten, eller Baltendeutsche) var et tysk mindretal af indbyggere på Østersøens østkyst, som i dag udgøres af landene Estland og Letland. Tyskbalterne udgjorde aldrig mere end 10 procent af det samlede indbyggertal i området.[1] De udgjorde den sociale, økonomiske, politiske og kulturelle elite i området i adskillige århundreder. Nogle af dem havde høje stillinger i både militæret og det civile liv i det Russiske Kejserrige, i særdeleshed i Sankt Petersborg.
I 1881 var der cirka 46.700 tyskere i det område som i dag udgør Estland, hvilket var cirka 5,3 procent af befolkningen. Antallet af tyskere i Estland efter 1. verdenskrig var faldet til 18.300 i 1922, hvilket var cirka 1,7 procent af befolkningen.[2] Ifølge den russiske folketælling fra 1897 var der 120.191 tyskere i det område som i dag udgør Letland, hvilket var cirka 6,2 procent af befolkningen.[3]
Se også
- Livland
- Kurland
- Terra Mariae
- Klaipėda-regionen
- Nordiske korstog
- Tyske Orden
- Frikorps i Baltikum
- Molotov-Ribbentrop-pagten
Kildehenvisninger
- ^ James H. Bater, Romuald J. Misiunas. "Baltic states :: Gradual modernization" (engelsk). Encyclopædia Britannica. Hentet 17. april 2011.
- ^ "Baltic Germans in Estonia" (engelsk). Eesti Instituut. Arkiveret fra originalen 27. maj 2012. Hentet 17. april 2011.
- ^ Walter R. Iwaskiw. "Latvia – Population" (engelsk). Federal Research Division of the Library of Congress. Hentet 17. april 2011.
Spire |
Spire Denne artikel relateret til Estland er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Spire Denne artikel relateret til Letland er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Spire Denne artikel relateret til Tyskland er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Storfyrst Vytautas den Store af Litauens segl, 1407.
Flag of the Baltic Germans according to the book The German Freikorps, 1918-23 by Carlos Caballero Jurado & Ramiro Bujeiro