Tymfi

Tymfi
Tymphe
Sommerbillede af vestsiden af Tymfi
Højeste punkt
Højde	2.497 m
Primærfaktor	1.266 m
Koordinater	39°58′54″N 20°48′54″Ø / 39.98167°N 20.81500°Ø / 39.98167; 20.81500Koordinater: 39°58′54″N 20°48′54″Ø / 39.98167°N 20.81500°Ø / 39.98167; 20.81500
Navngivning
Lokalt navn	Τύμφη
Geografi
Tymfi Beliggenhed i Grækenland
Land	Grækenland
Beliggende i	Ioannina

Tymfi eller Tymphe, Timfi, også Tymphi ( græsk: Τύμφη , [ˈTimfi] ) er et bjerg i den nordlige del af Pindusbjergkæden, i det nordvestlige Grækenland. Det er en del af den regionale enhed Ioannina og ligger i regionen Zagori, kun få meter syd for 40 ° parallel. Tymfi danner et massiv med sin højeste top, Gamila, på 2.497 moh.

Tymfi-massivet omfatter i den sydlige del Vikoskløften, mens de begge er en del af Vikos–Aoös Nationalpark, der har over 100.000 besøgende om året.^[1] Den tidligere kommune med samme navn havde navn efter bjerget. Det gav også navn til det oldgræske land kendt som Tymphaea og til Tymphaeans, en af stammerne i det gamle Epirus.

Etymologi

Τύμφη er translittereret i mange lignende former: Tymfi, Tymphe, Timfi eller Tymphi . Den nøjagtige betydning af navnet er ikke kendt, men har været i brug siden oldtiden. Navnet "Tymphe" eller "Stymphe" er nævnt af den antikke geograf Strabon.^[2]

Geografi

Drakolímni (2054 m) med Gamíla-toppen (2.497 m) i baggrunden. Klipperne på højre kant af billedet høre til Plóskos (2.377 m)

Bjerget er omgivet af forskellige massiver, der også udgør en del af den nordlige Pindus-bjergkæde. Nordøst for Tymfi ligger det højeste bjerg i Pindus, Smolikas. Bjerget Trapezitsa ligger nord, Lygkos mod øst og Mitsikeli mod syd. Aoos- floden løber mod nord og dens biflod Voidomatis mod sydvest. Vikoskløften er dannet af sidstnævnte på den sydvestlige side af bjerget. Bjergets længde er ca. 20 til 25 km med retning fra øst til vest og bredden er cirka 15 km fra nord til syd. Bjergets sydlige og sydøstlige skråninger er forholdsvis glatte. Nordsiden danner dog klipper, der når 400 moh.

Der findes et antal lodrette huler og afgrænsninger i området omkring landsbyen Papingo, der ligger nær Gamila og Astraka-toppene. Nogle af dem bærer navne inspireret af mytologi, såsom Odysseus hul og Epos kløften. Disse undersøges og udforskes af grotteforskere. Hulen af "Provatina" (Lit. "Ewes hule"), med en dybde på 408 m, en af de dybeste i verden, blev først opdaget i 1965 af britiske speleologer fra Cambridge University Caving Club og er siden da blevet undersøgt af et stort antal ekspeditioner. Den nærliggende Eposkløften med en dybde på 451 m , er afløb for vandet, der kommer fra de omkringliggende plateauer.^[3]

Panoramaudsigt over Tímfi. Til venstre ses Gamíla-toppen i skyerne, i midten er Plóskos og under den en Drakolímni, til højre med toppen i skyer er Astráka og yderst til højre Lápatos. Ved grænsen mellem Astráka og Lapatos ligger bjerghytten D. Georgoulis.

Αdgang

Bjerget ligger ved Zagori-regionen, og de nærmeste bebyggelser er hovedsageligt landsbyer. Iliochori, Vrysochori og Laista ligger mod øst, Skamneli og Tsepelovo mod syd og Papingo og Vikos mod henholdsvis vest og sydvest.^[4] Den nærmeste by er Konitsa mod nordvest. Den nærmeste by med en lufthavn er Ioannina, cirka 60 km syd for Papingo.^[5] GR-20 ( Kozani - Siatista - Ioannina ) passerer tæt på bjergets vestlige, nordvestlige og nordlige side.

Dyreliv

Det meste af bjerget, med undtagelse af den sydligste del omkring toppen af Astraka, er en del af Vikos–Aoös Nationalpark. Parken er et udpeget beskyttet område, og besøgende skal være opmærksomme på begrænsningerne for aktiviteter, der er pålagt af loven. World Wide Fund for Nature (WWF) driver et informationscenter i landsbyen Papingo.^[6]

Tymfi besidder den største registrerede bestand af Balkan-gemser (Rupicapra rupicapra balcanica) i Grækenland, med en bestand på mellem 120-130 ud af en anslået nationale bestand mellem 477-750. Selvom gemser er registreret som mindst bekymrende på IUCNs rødliste, er underarten balcanica betanden faldende. Ifølge det hellenske ornitologiske samfund er Tymfi sammen med det nærliggende bjerg Smolika vigtige regioner for ynglende rovfugle, alpine fugle og skovfugle. Ådselgrib, Slangeørn, stendrossel yngler i regionen, mens arter som kongeørn, alpekrage, stenhøne, alpeallike, murløber, snefinke og alpejernspurv findes.^[7] Alpine krybdyr og padder er også til stede. Hugormearten Vipera ursinii bor i bjergets subalpine enge og betragtes som en truet art.^[8] De amfibiske bjergsalamander ( Triturus Alpestris ), der bor i bjergens alpine søer, især i og omkring Drakolimni, er forbundet med lokale folkeeventyr om drager og dragekampe.^[9] Gulbuget klokkefrø (Bombina variegata) er også almindelige i det samme område.

Galleri

• 

  Luftfoto af Tymfi

• 

  Hest i det snedækkede landskab

• 

  Heste i de snedækkede Tymfibjerge

• 

  Snedækket landskab i Tymfibjergene

• 

  Tymfi

• 
• 

  Gamila i Tymfibjergene

Kilder og henvisninger

• Kort over bjerget fra den græske nationale turistorganisation Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine
• Græsk bjergflora Arkiveret 22. april 2021 hos Wayback Machine
• Klatreruter på hellenske bjerge

Bibliografi

• Amanatidou, Despoina (2005). "A case study in Vikos-Aoos National Park - Greece" (PDF). University of Freiburg. Hentet 2011-05-27.
• Denoël, Mathieu; Schabetsberger, Robert (2003). "Resource partitioning in two heterochronic populations of Greek Alpine newts, Triturus alpestris veluchiensis". Acta Oecologica. 24: 55-64. doi:10.1016/S1146-609X(03)00043-2.
• Hughes, P.D.; Gibbard, P.L.; Woodward, J.C. (2003). "Relict rock glaciers as indicators of Mediterranean palaeoclimate during the Last Glacial Maximum (Late Wurmian) in northwest Greece". Journal of Quaternary Science. 18 (5): 431-440. doi:10.1002/jqs.764.
• "Natura 2000 Data Form. Site code: GR2130009" (PDF). NATURA 2000. Greek Ministry for the Environment, Physical Planning & Public Works. 2009. Arkiveret fra originalen (PDF) 2011-07-16. Hentet 2010-07-12.
• Papadopoulou, Varvara (2008). "Prefecture of Ioannina, Epirus-Greece" (PDF). Prefectural Committee of Tourist Promotion. Hentet 2009-11-02. (Webside ikke længere tilgængelig)
• Paschos, P.; Nikolaou, E.; Papanikos, D. (2004). Explore the landscape, the rocks and the nature of Vikos-Aoos and surrounding area. Find out its history and civilisation (PDF). Greek Institute of Geology & Mineral Exploration. ISBN 978-960-98903-5-9. Arkiveret fra originalen (PDF) 2011-07-21.
• Salmon, Tim; Cullen, Michael (2006). "chapter 6". The Mountains of Greece: Trekking in the Pindhos Mountains (2nd udgave). Cicerone. ISBN 978-1-85284-440-0. Hentet 26. april 2011.
• Woodward, J.C.; Hamlin, R.H.B.; Macklin, M.G.; Hughes, P.D.; Lewin, J. (2008). "Glacial activity and catchment dynamics in northwest Greece: Long-term river behaviour and the slackwater sediment record for the last glacial to interglacial transition". Geomorphology. 101 (1-2): 44-67. doi:10.1016/j.geomorph.2008.05.018.