Tychoniske system

Illustration af det Tychoniske system. Solen kredser om Jorden, men de andre planeter, kredser om Solen.

Det Tychoniske system er en model af Solsystemet fremført i 1588 af den danske astronom Tycho Brahe.

I det Tychoniske system er Jorden stadig det ubevægelige centrum, hvor omkring Solen og Månen bevæger sig, mens de andre planeter bevæger sig omkring Solen. Brahes model er således en kombination af geocentrisme og heliocentrisme.

Dette system begrundede Tycho Brahe med sine observationer. Hvis Jorden bevæger sig omkring Solen, skulle man i løbet af et år kunne måle en vinkel-forskydning (måle en såkaldt parallakse) af stjernerne. Tycho Brahe, der fejlagtigt troede, at stjernerne var meget tættere på Jorden end, hvad der er tilfældet, kunne ikke med sine vinkelinstrumenter måle en årlig vinkelforskydning af stjernerne.[1]

Referencer

  1. ^ http://www.rostra.dk/louis/andreart/Tycho_Brahe_2/Tycho_Brahe_2.html , Af Louis Nielsen, Sidst opdateret 24. november 2013. Besøgt d. 15. oktober 2019.
FysikSpire
Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Tychonian system.svg
Diagram depicting the basics of the Tychonian geocentric system. Basically, the objects on blue orbits (the Moon and the Sun and the fixed stars) revolve around the Earth. The objects on orange orbits (Mercury, Venus, Mars, Jupiter, and Saturn) revolve around the Sun. All is surrounded by a sphere of fixed stars (though they are fixed only with respect to each other, for the sphere revolves around the earth). The system is essentially geocentric, though everything except for the moon and the fixed stars and the earth centre itself revolves around the Sun.
Distances are of course just generalized, though it is important that the minor planets are always "tied" to the Sun while the major planets can be on either side of the Earth. This is a superior diagram of Tycho's system to most that you will find: the path of the sun's orbit intersects with the path of Mars' orbit, causing a problem for any astronomer thinking of the mechanism as incorporating nested physical "spheres".