Tycho Brahe

Tycho Brahe
Porträtt av Tycho Brahe - Skoklosters slott - 90153.tif
Brahe 1596 Skokloster slot
Personlig information
FødtThyge Ottesen Brahe
14. december 1546
Knudstrup, daværende danske Skåne i Danmark-Norge
Død14. okt. (gs) / 24. okt. (ns) 1601 (54 år)
Prag, Tysk-romerske rige
GravstedTýnkirken i Prag
NationalitetDansk
FarOtte Thygesen Brahe Rediger på Wikidata
MorBeate Clausdatter Bille Rediger på Wikidata
SøskendeKnud Brahe,
Jørgen Ottesen Brahe,
Steen Brahe til Knudstrup,
Axel Ottesen Brahe,
Sophie Brahe Rediger på Wikidata
BarnSidsel Brahe Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet
Elev afValentin Thau, Caspar Peucer Rediger på Wikidata
BeskæftigelseAstronom, astrolog, alkymist, selvbiograf, digter Rediger på Wikidata
ArbejdsstedPrag, Uranienborg (1576-1597), Benátky nad Jizerou (1599-1601) Rediger på Wikidata
EleverAdriaan Adriaanszoon, Ambrosius Rhode, Simon Marius, Johannes Kepler Rediger på Wikidata
Kendt forUranienborg
Kendte værkerDe nova stella, Tychonisk system, De rudolfinske tabeller Rediger på Wikidata
Signatur
Tycho Brahe Signature.svg
Andet
Krateret TychoMånen og krateret Tycho BraheMars er opkaldt efter ham. Det gælder også Tycho Brahe Planetarium i København.
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1580

Thyge Ottesen Brahe, oftest kaldet Tycho Brahe (født 14. december 1546Knudstrup borg i Skåne, død 24. oktober 1601 i Prag i det Tysk-romerske rige) var en dansk astronom og adelsmand, som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi. Fornavnet "Tycho" er en latinisering af det danske Thyge. Han blev født i SkåneKnudstrup (Knutstorp) uden for Landscrone og døde i Prag i Bøhmen, hvor han er begravet i Teyn-kirken. Krateret TychoMånen og krateret Tycho BraheMars er opkaldt efter ham.

Tycho Brahes mest betydningsfulde indsats var, at han indså, at fremskridt i astronomien forudsatte systematiske observationer nat efter nat, og at det krævede instrumenter med den størst mulige nøjagtighed. Med dette for øje opførte han observatorierne Uranienborg og Stjerneborg på øen Hven i Øresund og havde som assistent sin søster Sophie Brahe.

Universitetet

19. april 1559 begyndte Tycho Brahe sine studier på Københavns Universitet kun 12 år gammel, hvilket ikke var usædvanligt på den tid. Han begyndte på jurastudiet, men blev interesseret i astronomi. En partiel solformørkelse den 21. august 1560 gjorde et stort indtryk på ham, især fordi den var blevet forudsagt. Han begyndte derfor egne studier af astronomi hjulpet af nogle af sine professorer. I september 1574 og til næste forår var Tycho tilbage på Københavns Universitet, hvor han forelæste i astronomi.

Tychos næse

En kunstig næse af den type Brahe brugte. Dette eksemplar var dog ikke ejet af Brahe.

I 1566 rejste Brahe til Rostock for at studere på Universität Rostock. Her studerede han med professorer i medicin på universitetets berømte lægestudie, og han blev interesseret i alkymi og botanisk medicin.[1] Den 29. december 1566 mistede Brahe en del af sin næse under en duel med sværd mod den danske adelsmand Manderup Parsberg, som han også var i familie med langt ude. De havde været fulde under professor Lucas Bachmeisters forlovelsesfest den 10. december, og de var kommet op at skændes om, hvem der var den bedste matematiker.[2] De fik afgjort deres fejde med en duel i mørke den 29. december. Selvom de fik sluttet fred og senere blev gode venner resulterede duellen i at Brahe mistede en del af næsen og måtte gå med en protese resten af sit liv. Den blev holdt på plads med klister eller lim, og det siges at den var fremstillet af sølv eller guld.[3] I november 2012 rapporterede danske og tjekkiske forskere, at hans protesen i virkeligheden var fremstillet af messing efter at have lavet kemisk analyse på en lille knogleprøve fra hans næse, som de havde taget i 2010, da hans grav blev åbnet.[4]

Stella Nova

Uddybende Uddybende artikel: SN 1572
Tycho Brahes stjernekort over Cassiopeia med positionen af den nye stjerne (øverst). Fra Tycho Brahes De nova stella
Skyen efter Tychos supernova SN 1572, som vi "ser" den i dag. Billedet er kunstigt farvet efter energien af den modtagne røntgenstråling. Skyen, som består af gas og støv, befinder sig 7.500 lysår fra Jorden.

At Tycho Brahe valgte astronomien som livsopgave, skyldtes et ejendommeligt tilfælde: En aften i november 1572 iagttog han på Herrevad i Skåne en tilsyneladende ny, stærkt lysende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia. Da det siden oldtiden var alment accepteret, at stjerneverdenen var uforanderlig, søgte andre at bortforklare fænomenet ved at påstå, at dette himmellegeme måtte befinde sig i Jordens atmosfære. Ved nøjagtige målinger kunne han imidlertid afvise det, hvilket han publicerede i 1573 i bogen De nova stella. Det er herfra betegnelsen en nova stammer om en pludselig opflammende stjerne.

I dag ved vi, at han observerede en supernova. Supernovaer formodes at dannes, når en stjerne af typen hvid dværg gennemgår en kæmpemæssig termonuklear eksplosion; materiale fra stjernen slynges ud med hastigheder på op til 30.000 km/s, en tiendedel af lysets hastighed. Brahes supernova har senere fået navnet SN 1572; SN står for supernova og 1572 er årstallet da den blev observeret. Resterne fra supernovaen befinder sig 7.500 lysår fra jorden.[kilde mangler] Da selve eksplosionen blev observeret for 400 år siden og stjernen befandt sig 7.500 lysår væk, skete eksplosionen altså reelt for 7.900 år siden. Siden er der dannet en enorm sky af gas og støv efter eksplosionen. Den elektromagnetiske stråling, som aktuelt når os fra SN 1572, viser, at gas- og støvskyen i sine første 400 år nåede en diameter på mere end 20 lysår.[kilde mangler] Men selve beskaffenheden af den oprindelige eksplosion, som skabte denne rest, er ukendt.[kilde mangler]

Observationen af supernovaen fra 1572 blev en milepæl i videnskabshistorien. Brahe fastslog, at kometerne var længere væk end Månen og ikke noget i jordens atmosfære, som alle indtil da mente. Han fastholdt det ptolemaeiske verdensbillede, der var udbredt: Ikke alene var Jorden universets midtpunkt, men Jorden var ubevægelig. Himlens (tilsyneladende) daglige omdrejning var en virkelig omdrejning af den "sfære", hvorpå fiksstjernerne var fæstede. Den tanke kunne datiden acceptere, bl.a. fordi den i meget høj grad undervurderede universets dimensioner, og fordi mange som Aristoteles holdt på, at helt andre love rådede på "himlen" end på Jorden.

På grundlag af sine målinger fastslog han, at Solen måtte gå i en bane rundt om Jorden, da han ellers ville kunne måle Stellar parallakser, at stjernerne tilsyneladende flyttede sig lidt hvert halve år. Ellers måtte de i hvert fald være uhyre langt væk, når han ikke kunne måle det. Han kunne måle, hvad der svarer til et kvart lysår. Vi ved i dag, at den nærmeste stjerne til Jorden (bortset fra solen) er omtrent fire lysår væk.

Efter at det i løbet af 1600-tallet blev klart, at det virkelig var Jorden, der bevægede sig rundt om Solen, kæmpede alverdens videnskabsfolk med at foretage parallaksemålinger, der kunne vise, at denne bevægelse virkelig kunne måles på små årlige bevægelser af (nære) stjerner. Først i 1838 lykkedes det, som ingen kunne drømme om på Tycho Brahes tid takket være udviklingen af en kikkertteknologi samt en stærk tradition for systematiske videnskabelige målinger.

Uranienborg og Stjerneborg

Skitse over Uranienborg, udført i vandfarver

I august 1576 påbegyndtes den kombinerede bolig og observatorium Uranienborg på Hven. På grund af pladsmangel dér, og fordi vinden bevægede bygningen og dermed måleinstrumenterne, begyndte han at bygge observatoriet Stjerneborg seks år senere. Det lå lige uden for Uranienborgs have. Han havde lært af sine fejl og gravede det nye observatorium ned i jorden, så kun kuplerne stak op.

I dag er der kun rækker af sten, der markerer omkredsen af Uranienborg. Stjerneborg er markeret i beton. I observatoriet, som kan besøges af offentligheden, står kopier af en række måleinstrumenter. På skift bliver måleinstrumenterne fremhævet i en lille simulationssekvens med en svensktalende fiktiv Tycho Brahe som fortæller.

Stjerneborg blev opført med et centralt rum med gange ud til flere små observatorier, hvor assistenterne sad. På hans signal råbte de så deres forskellige resultater til Tycho Brahe, som sørgede for at få dem noteret korrekt ned.

Astronomi, digtning og bogtrykkeri

Illustration af Tycho Brahe i sit laboratorium

Tycho Brahe skrev sine astronomiske værker på latin; han digtede også på dette sprog.

Det var dog ikke kun astronomi og digtning, der optog ham. Sammen med sin morbror Steen Clausen Bille byggede han Danmarks første papirmølleHerrevad i Skåne og fik sit eget bogtrykkeri her.[5]

Emigration til Prag

Staten finansierede gavmildt såvel arbejdet som Tycho Brahes adelige levned. Men efter Frederik 2.s død blev Tycho Brahes forhold til den danske stat ændret. Det førte til, at han måtte flytte sine aktiviter til Bøhmen, hvor han slog sig ned i Prag, hvor han døde og blev begravet. Ifølge et af sine digte forstod han ikke, hvorfor han blev jaget ud af fædrelandet.

Død

Brahes hjem i Prag.

Tycho Brahe døde i 1601, efter han 13. oktober havde været til middag hos en af sine venner, Peter Vok von Rosenberg. Her blev Brahe syg under middagen – måske af en urinvejsinfektion.

En teori gik engang på, at han har behandlet sig selv med et kviksølvholdigt lægemiddel, og at han, da det ikke virkede, døde af enten en prostataforstørrelse eller af kviksølvforgiftning. [6]

En retsmedicinsk undersøgelse i 1901 af Tycho Brahes skæg fandt en høj koncentration af bly og en meget høj koncentration af kviksølv.[7] Teorien om kviksølvforgiftning blev hurtigt almindelig.

To engelske journalister har i deres bog Heavenly Intrigue[8] fremført en teori om, at Johannes Kepler forgiftede Tycho Brahe med sublimat – et kviksølvholdigt stof. Teorien blev modbevist, da man i 2010 åbnede graven i Prag for at undersøge Brahes dødsårsag. Den 15. november 2012 kom resultatet: "Tycho Brahe [blev] ikke forgivet med kviksølv og [var] heller ikke medicineret så meget, at han døde af det". [9]

En udbredt myte siger, at Brahes blære skulle være sprængt efter middagen hos Rosenberg: Myten siger, at han under middagen havde brug for at lade vandet, men at han af høflighed ikke ville forlade bordet. Dette er dog en myte, da en blære ifølge læger ikke kan sprænges af den grund.[10]

Brahe efterlod sig et meget omfattende og præcist observationsmateriale, og selv om opfindelsen af kikkerten i begyndelsen af 1600-tallet gav mulighed for langt mere forfinede målinger end Brahes, var Brahes materiale i særklasse. Observationsjournalerne blev skaffet til Danmark af Frederik 3., og her kom bl.a. Rasmus Bartholin og Ole Rømer til at forberede det store materiale til trykning og udgivelse. Det viste at være et stort og dyrt arbejde, der ikke umiddelbart kunne skaffes midler til at færdiggøre. Materialet havnede i Paris og kom senere tilbage til København, og først i 1913-29 blev det udgivet i 15 bind af astronomen Johan Ludvig Emil Dreyer.

Tycho Brahe blev i en afstemning i 1999 af P4 Radio Malmös lyttere udråbt til "årtusindets skåning".[11]

Tycho Brahes navn lever

I astronomien bruges Tycho Brahes navn flere gange:

Tycho Brahes Dag

(c) ŠJů, Wikimedia Commons, CC BY-SA 3.0
Statue af Tycho Brahe og Johannes Kepler i Prag.

Tycho Brahe var også astrolog og lagde den nyfødte Christian 4.'s horoskop.

Ifølge observator ved Rundetårn, Erling Poulsen,[12] har ideen om at visse dage er uheldige intet med Tycho Brahe at gøre. Salmonsens Konversationsleksikon oplyser: "Det er dog sikkert ganske med Urette, at disse Dage er satte i Forbindelse med Tycho Brahe's Navn. Brahe nærede, i det mindste paa sine ældre Dage, stor Mistillid til Astrologien og i Flemløse's paa Uranienborg trykte Astrologi, der nærmest er en praktisk Meterorologi, omtales de uheldige Dage ikke med et Ord."[13] Ideen om at bestemte dage skulle være særlig uheldige har ingen videnskabelig basis, hverken astronomisk og astrologisk set.[14] Ideen kan føres tilbage til Den Romerske Republiks dage, hvorfra de første lister over uheldige dage kendes ("dies atri", grufulde dage eller "dies nefasti" uheldsvangre dage), det kan hænge sammen med at uheld blev knyttet sammen med bestemte faser af Månen, og da man på den tid brugte en månekalender ville Månens forskellige faser falde på den samme dag i måneden. Senere slog ideen rod i Ægypten og fra gammel tid er uheldige dage blevet kaldt "ægyptiske dage" i Danmark.[14]

De angiveligt uheldige dage skulle være[14]:

Leonora Christine mærkede sig, at 1. nytårsdag var en ulykkesdag, og skrev i Jammersminde fra sit næstsidste nytår indespærret i Blåtårn:

Velkommen, Nyt-Aars-Dag, hvorvel dig Brahe regner
at være første Tal af de, han onde tegner,
og mener, hvad som helst begyndes først paa dig,
ej kan god Fremgang faa og være lykkelig.

O Brahe, jeg tror vist, naar en Ting vel begyndes
idag som anden Tid, og dermed ikke syndes,
at det gaar lykkelig og falder ud til Gavn,
helst naar begyndes paa i søde Jesu Navn.

"Saa endtes denne Tychobrahes-dag," lader Frederik Paludan-Müller Adam Homo udbryde.[15]

Referencer

  1. ^ Se entry of Tycho Brahe i Rostock Matrikelportal
  2. ^ Benecke, Mark (July-August 2004). "The Search for Tycho Brahe's Nose". Annals of Improbable Research: 6. 
  3. ^ Boerst, William J. (2003). Tycho Brahe: Mapping the Heavens. Morgan Reynolds Publishing. s. 34-35. ISBN 978-1883846978. 
  4. ^ Gannon, Megan (16. november 2012). "Tycho Brahe Died from Pee, Not Poison". LiveScience. Hentet 17. november 2012. 
  5. ^ Lauritz Nielsen, Tycho Brahes bogtrykkeri. En bibliografisk-boghistorisk undersøgelse, Vald. Pedersens bogtrykkeri, 1946.
  6. ^ T. Morsing, "Mysteriet om Tycho Brahes død", Ingeniøren, side 16, 16. februar 2007.
  7. ^ Aase R. Jacobsen, Lars Petersen, "How Tycho Brahe Really Died", Planetarian, Bind 30, nummer 4, december 2001.
  8. ^ Joshua Gilder, Anne-Lee Gilder, Heavenly Intrigue: Johannes Kepler, Tycho Brahe, and the Murder Behind One of History's Greatest Scientific Discoveries, Doubleday, 2004. ISBN 0-385-50844-1.
  9. ^ dr.dk - Nyheder - Nu står det fast: Tycho Brahe blev ikke myrdet med kviksølv
  10. ^ – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet
  11. ^ Presspunkten
  12. ^ Rundetårn: Erling Poulsen Arkiveret 17. januar 2018 hos Wayback Machine, hentet 17. januar 2018
  13. ^ Salmonsens Konversationsleksikon: Dagvælger, hentet 17. januar 2018
  14. ^ a b c rundetaarn.dk: Erling Poulsen: Tycho Brahe dage Arkiveret 3. marts 2016 hos Wayback Machine, hentet 17. januar 2018
  15. ^ Ordbog over det danske Sprog: Tycho Brahes Dag, hentet 17. januar 2018

Henvisninger

Medier brugt på denne side

Keplerova, Tycho Brahe a Jan Kepler.jpg
(c) ŠJů, Wikimedia Commons, CC BY-SA 3.0
Prague-Hradčany, the Czech Republic. Keplerova, a statue of Tycho Brahe and Jan Kepler.
Tycho-supernova-xray.jpg
Tycho's Supernova Remnant. In 1572, the Danish astronomer Tycho Brahe observed and studied the explosion of a star that became known as Tycho's supernova. More than four centuries later, Chandra's image of the supernova remnant shows an expanding bubble of multimillion degree debris (green and red) inside a more rapidly moving shell of extremely high energy electrons (filamentary blue). As a huge ball of exploding plasma, it was Irving Langmuir who coined the name plasma because of its similarity to blood plasma, and Hannes Alfvén who noted its cellular nature. The filamentary blue outer shell of X-ray emitting high-speed electrons is also a characteristic of plasmas. This is a false-colour x-ray image in which the energy levels (in keV) of the x-rays have been assigned colours as follows: Red 0.95-1.26 keV, Green 1.63-2.26 keV, Blue 4.1-6.1 keV. All x-rays images must use processed colours since x-rays (as are radio waves, infra-red) are invisible to the human eye. But they are not invisible to suitable equipment, such as x-ray telescopes. The red and green bands highlight the expanding cloud of plasma with temperatures in the millions of degrees.
Tycho Brahe Signature.svg
Signature of Tycho Brahe.
Artificial nose, 17th-18th century. (9663809400).jpg
Forfatter/Opretter: Science Museum London / Science and Society Picture Library, Licens: CC BY-SA 2.0
Artificial nose, made of plated metal. Such noses would have been made to replace an original, which may have been congenitally absent or deformed, lost through accident or during combat or due to a degenerative disease, such as syphilis. Full view.
Uraniborgskiss 90.jpg

A hand-colored copper-plate engraving of Tycho Brahe's Uraniborg palace-observatory from Joan Blaeu's Atlas Maior, 1662-5 Volume 1, based on a woodcut Brahe Uraniborg 1598.jpg published in Brahe's own 1598 book Astronomiæ instauratæ mechanica.

This is his plan of the gardens, with the main building in the centre and servants' quarters, a printing studio, and other buildings just inside the outer walls. Note that Tycho's design was influenced by buildings he had seen in Venice, and was also constructed in a highly geometrical form. The castle and its ground were perfectly oriented in the points of the compass.

For a poorer quality scan see [1]. For a medium resolution scan with more details see File:Uraniborgskiss 45.jpg.
Porträtt av Tycho Brahe - Skoklosters slott - 90153.tif
Bemærkning: For documentary purposes the original description has been retained. Factual corrections and alternative descriptions are encouraged separately from the original description.
Porträtt av Tycho Brahe.
Nyckelord: Porträtt, Tycho Brahe, Målning, Mustasch, Man, Pipkrage, Svart, Smycken, Föremålsbild, Konst
Order of the Elephant (heraldry).svg
Forfatter/Opretter: Sodacan, Licens: CC BY-SA 3.0
Chain of the Order of the Elephant in heraldry
Tycho Cas SN1572.jpg
Star map of the constellation Cassiopeia showing the position of the Supernova of 1572. The labeled stars are: