Tver guvernement

Tver Guvernement lå centralt in den europæiske del af Rusland. Guvernementet blev oprettet i 1796 og eksisterede frem til 1929, hvor det blev til Tver oblast.

Landskabelige forhold

Arealet udgjorde 64.686 km² (56.837 verst²) med 1.769.135^{(pr. 1897)[1]} indbyggere eller 27 pr. km². Frem til oprettelse af Sovjetunionen var en meget betydelig del af Tver dækket af skov og moser. Omkring 1920 fandtes 32 % skov, 13 % uproduktivt områder, 28 % eng- og græsningsland og kun 27 % var opdyrket landbrugsområde. I de nordlige dele af guvernementet var gran og fyr fremherskende i de store skove, hvor imod birk og el var mest fremherskende i de sydlige dele.^[2]

Demografi

Omkring 1890 blev indbyggetallet anslået til 1.740.000, stor set alle russere fraset ca. 100.000 karelere, nogle polakker og enkelte andre.^[3] Ved folketællingen i 1897 var den samlede befolkning i guvernementet på 1.769.135.^[1]

Ved folketællingen udgjorde russere 92,8% af indbyggerne i guvernementet og tverkarelere, der var flygtet fra Karelen i begyndelsen af 1600-tallet efter freden i Stolbova 1617, hvor Østkarelen blev underlagt Sverige, 6,7%. Der ud over registreredes nogle få tusinder polakker, jøder og tyskere ved folketællingen.

I 1913 blev indbyggertallet anslået til 2.351.100.^[4] I 1915 blev indbyggertallet opgjort til 2.402.900, hvoraf 92,9 % var russere, 6,8 % af befolkningen var finner/karelere. Med hensyn til religion var i 1915 97,58 % græsk-katolske, 0,86 % romersk-katolske, 0,46 % protestanter, 0,89 % jøder og 0,2 % muslimer.^[5]

Næringsliv

På grund af klimaet og den ufrugtbare jordbund var agerbruget endnu omkring 1. verdenskrig ikke højt udviklet.^[2] Området egnede sig bedre til husdyravl end kornavl, hvorfor en del af behovet for brødkorn blev dækket ved indførsel fra andre områder.^[5] De vigtigste kornsorter var havre og rug, der ud over dyrkedes hør og kartofler, der måtte imidlertid hvert år indføres korn fra de sydlige naboguvernementer for at brødføde indbyggerne. Heller ikke kvægavlen var højt udviklet. I 1920 fandtes 379.236 heste, 828.440 stk hornkvæg, 1.160.147 får og 23.965 svin.^[2]

Fiskeriet var af stor betydning i guvernementet, særligt i de større søer som Seligher blev drevet med stort udbytte.^[2]

Skovene udnyttedes dels til fældning og flådning af tømmer, dels til udvinding af tjære, beg og terpentinolie. Derimod var bygningen af flodskibe, der tidligere havde været en vigtig indtægtskilde for Tver, omkring 1900 i tilbagegang.^[2]

Næsten alle vegne i guvernementet var hjemmeproduktion af trævarer og husgeråd udbredt, ligesom smedning af økser, leer, søm og lignende. Torzjok og omegn var særlig kendt for sine saffiansvarer. Omkring 1900 var industriproduktion i fremvækst, blandt andet bomuldsvarefabrikkerne, rebslagerierne, papir-, læder-, glas- og fajanceindustrien samt teglværkerne, savværker og brænderierne. De vigtigste industribyer var Tver, Rzjev, Vysjnij Volotjok, Ostasjkov og Kaljazin.^[2]

Handelen fremmedes af de sejlbare floder og af vigtige jernbanelinjer, og den koncentrerer sig navnlig om byerne ved Petrograd—Moskva-Banen samt om Rshev og Ostaschkov.^[2]

Administrativ inddeling

Guvernementet var i 1897 inddelt i 12 ujezd (russisk: уе́зд; dansk: ~ amter): Bezjetskij ujezd, Vesegonskij ujezd, Vysjnevolotskij ujezd, Zubtsovskij ujezd, Kaljazinskij ujezd, Kasjinskij ujezd, Kortjevskoj ujezd, Novotorzjskij ujezd, Ostasjkovskij ujezd, Rzjevskij ujezd, Staritskij ujezd og Tverskoj ujezd.

Ved oprettelsen af guvernementet i 1796 var det opdelt i 13 ujezd. Efter revolutionen oprettedes Kimrskij ujezd og Krasnokholmskij ujezd. Krasnokholmskij og Staritskij ujezd blev nedlagt i 1927.

Historie

Det oprindelig af finner beboede land^[2] var efterhånden blevet koloniseret af slaverne, hvis ældste by i området, Torzjok, allerede i 11. århundrede havde betydning som handelsplads. I 12. århundrede var området delt mellem fyrsterne af Novgorod, Smolensk og Suzdal.^[2] Omkring 1180 opstod et eget fyrsten dømme Tver med den omtrent samtidig anlagte by Tver som hovedstad. Fyrstendømmet bestod indtil 1484, hvor det blev en del af Storfyrstendømmet Moskva.^[2]

Guvernører

Den administrative ledelse lå i hænderne på en guvernør. Guvernører i Tver guvernement var:^[6][7]

• 1797–1800 Ignatij Antonovitj Tejls;
• 1800–1802 Vasilij Fjodorovitj Mértens;
• 1802–1804 Ivan Mikhajlovitj Ukhtomskij;
• 1804–1812 Aleksándr Andréevitj Usjakóv;
• 1812–1813 Luka Semjonovitj Kologrivov;
• 1813–1817 Pjotr Ivanovitj Ozerov;
• 1817–1826 Nikolaj Sergejevitj Vsevolozjskij;
• 1826–1830 Vasilij Andrianovitj Borisov;
• 1830 Dmitrij Mikhajlovitj Obrezkov;
• 1830–1831 Pjotr Grigorevitj Gorn;
• 1831 Pjotr Ivánovitj Apráksin;
• 1831–1834 Kirill Jakovlevitj Tjufjajev;
• 1834–1837 Aleksándr Petróvitj Tolstój;
• 1837–1842 Jakov Dmitrijevitj Bolgovskoj;
• 1842–1857 Aleksándr Pávlovitj Bakúnin;
• 1857–1862 Pável Trofímovitj Baránov;
• 1862–1868 Pjotr Románovitj Bagratión;
• 1868–1890 Afanasij Nikolajevitj Somov;
• 1890-1897 Pavel Dmitrijevitj Akhlestysjev;
• 1897–1903 Nikoláj Dmítrijevitj Golítsyn;
• 1903–1904 Aleksej Aleksandrovitj Sjirinskij-Sjikhmatov;
• 1904–1905 Sergej Dmitrijevitj Urusov;
• 1905–1906 Pavel Aleksandrovitj Sleptsov;
• 1906–1917 Nikoláj Geórgijevitj von-Bjúnting (Nikolai von Bünting), henrettet under Februarrevolutionen.

Noter

Eksterne henvisninger

• Nordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan, bind 16 (1892), sp. 1044-1045; opslag: Tver (svensk)
• Nordisk Familjebok, Uggleupplagan, bind 30 (1920), sp. 476-477; opslag: Tver (svensk)
• Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XXIII (1927), s. 960-961; opslag: Tver Guvernement

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Tver guvernement

v d r Ruslands historie Den varægiske periode Khazarer Væringer Gardarige Nestorkrøniken Volgabulgarske rige Kijevriget Rurikslægten Delfyrstendømmer og det mongolske herredømme Mongolernes invasion af Rusland Storfyrstendømmet Tver Storfyrstendømmet Vladimir-Suzdal Republikken Novgorod Republikken Pskov Nöteborg-traktaten Novgorod-traktaten (1326) Den Gyldne Horde Slaget ved Vozja Krim-khanatet Kazan-khanatet Aleksandr Nevskij Storfyrstendømmet Moskva Den russisk-svenske krig (1495-1497) Freden i Novgorod (1537) Freden i Novgorod (1557) Livlandske krig Zar-Rusland Opritsjnina Den nordiske 25-årskrig De urolige tider i Rusland Den polsk-russiske krig (1605–1618) Den ingermanlandske krig Den polsk-russiske krig (1654–1667) Karl 10. Gustavs russiske krig 1656-1658 Perejaslav-traktaten Andrusovo-traktaten Den Store Nordiske Krig Det Russiske Kejserrige Den kejserlige russiske flåde Kiachta-traktaten Den russisk-svenske krig 1788-1790 Polens tre delinger Freden i Tilsit Finske krig Napoleons felttog i Rusland Den Hellige Alliance Kaukasuskrigene Krimkrigen Russisk-japanske krig Slaget ved Tsushima Østfronten under 1. verdenskrig Kampene i Kaukasus Fjernøstlige Republik Russiske zarer Peter den Store Katarina den Store Alexander 1. Nikolaj 1. Aleksandr 2. Aleksandr 3. Nikolaj 2. De russiske-osmanniske krige De russisk-tyrkiske krige Ruslands opstande og revolutioner Pugatjovopstanden (1773–1775) Januaropstanden (1863) Den Russiske Revolution 1905 Februarrevolutionen (1917) Russiske Republik Den russiske provisoriske regering Oktoberrevolutionen (1917) Vladimir Lenin Den Russiske Borgerkrig Russiske SFSR og en del af Sovjetunionen Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande Molotov-Ribbentrop-pagten Østfronten under 2. verdenskrig Russiske Føderation efter 1990 Den Russiske Føderations historie Se også: Rusland

Koordinater: 57°N 36°Ø / 57°N 36°Ø / 57; 36