Tursiops
Tursiops | |
---|---|
![]() Øresvin, Tursiops truncatus | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
Orden | Cetacea (Hvaler) |
Underorden | Odontoceti (Tandhvaler) |
Familie | Delphinidae (Delfiner) |
Slægt | Tursiops Gervais, 1855 |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Tursiops er en slægt i familien delfiner med tre arter, der ligner hinanden meget.
Udbredelse
Øresvinet (Tursiops truncatus) findes i alle oceaner (inklusiv Nordsøen og Middelhavet). Det indopacifiske øresvin (Tursiops aduncus) findes derimod især i tropiske kystområder ved Det Indiske Ocean og det vestlige Stillehav. Den nyopdagede tredje art Tursiops australis har et meget lille udbredelsesområde ved kysten og i laguner i den australske delstat Victoria.[1]
Systematik
Man mente længe, at øresvinet var den eneste art i slægten Tursiops. Først omkring 2000 blev det indopacifiske øresvin anerkendt som selvstændig art, selv om den blev videnskabeligt beskrevet allerede i 1833.[2] I 2011 blev arten Tursiops australis tilføjet slægten. De undersøgte afsnit af dens mitochondrielle DNA afveg med 5,5 og 9,1 procent fra de to andre Tursiops-arter, hvilket er mere end for andre delfinarter i samme slægt. Søsterarten til Tursiops australis skulle være langnæbbet delfin (Stenella longirostris). Tursiops australis hører derfor nok til i en anden slægt, måske sammen med langnæbbet delfin.[1]
Arter
De tre arter i slægten Tursiops:
- Tursiops truncatus
- Tursiops aduncus
- Tursiops australis
Kilder
- ^ a b Charlton-Robb K, Gershwin L, Thompson R, Austin J, Owen K, et al. (2011), A New Dolphin Species, the Burrunan Dolphin Tursiops australis sp. nov., Endemic to Southern Australian Coastal Waters. In: PLoS ONE 6(9), e24047.
- ^ Möller Luciana M., Beheregaray Luciano B (2001), Coastal bottlenose dolphins from southeastern Australia are Tursiops aduncus according to sequences of the mitochondrial DNA control region. Marine Mammal Science 17(2): 249-263.
- Hadoram Shirihai & Brett Jarett (2008), Meeressäuger. Franckh-Kosmos Verlags GmbH, ISBN 978-3-440-11277-9
Medier brugt på denne side
Dolphin group photo made in Xcaret, Mexico