Turing-prisen

A.M. Turing-prisen (eng. A.M. Turing Award) er en pris som gives én gang årligt af den amerikanske Association for Computing Machinery (ACM) til en person udvalgt på grundlag af sine teknisk-videnskabelige bidrag til datalogien. Bidragene bør have varig og betydelig indflydelse. Hovedparten af modtagerne har været dataloger.

Prisen er opkaldt efter Alan Turing (1912-1954), en britisk matematiker som betragtes som datalogiens grundlægger. Prisen omtales nogle gange som “datalogiens nobelpris”. Fra 2007 til 2013 udløste prisen en pengesum på $250.000 med støtte fra Intel og Google. Siden 2014 har prisen udløst en pengesum på 1 million $, med støtte fra Google.

Nedenfor er en liste over modtagere af Turing-prisen med angivelse af det felt, deres bidrag falder inden for. Den eneste dansker, der har modtaget Turing-prisen, er Peter Naur i 2005 for fundamentale bidrag til design af programmeringssprog, definitionen af ALGOL 60, til design af compilere og til computerprogrammering.

Modtagere af Turing Award

1960'erne
1970'erne
  • 1970 James H. Wilkinson (numerisk analyse, linær algebra, "baglæns" fejlanalyse)
  • 1971 John McCarthy (kunstig intelligens)
  • 1972 Edsger Dijkstra (programmeringssprog som videnskab og håndværk)
  • 1973 Charles W. Bachman (databaseteknologi)
  • 1974 Donald E. Knuth (analyser af algoritmer og design af programmeringssprog)
  • 1975 Allen Newell og Herbert A. Simon (kunstig intelligens, the psychology of human cognition)
  • 1976 Michael O. Rabin and Dana S. Scott (ikke-deterministiske maskiner)
  • 1977 John Backus (højniveau programmeringssystemer, formelle metoder til specifikation af programmeringssprog)
  • 1978 Robert W. Floyd (Metoder til effektive og pålidelige programmer)
  • 1979 Kenneth E. Iverson (matematisk notation for programmeringssprog, implementation af interaktive systemer, brug af APL i undervisning, teori og praksis for programmeringssprog)
1980'erne
  • 1980 C. A. R. Hoare (definition og design of programmeringssprog)
  • 1981 Edgar F. Codd (database-styrings-systemer, specielt relationelle databaseser)
  • 1982 Stephen A. Cook (kompleksitet af beregninger)
  • 1983 Ken Thompson og Dennis M. Ritchie (teori for styresystemer, implementation af styresystemet UNIX)
  • 1984 Niklaus Wirth (udvikling af programmeringssprog)
  • 1985 Richard M. Karp (algoritmeteori, specielt teori om NP-komplethed)
  • 1986 John Hopcroft og Robert Tarjan (design og analyse af algoritmer og datastrukturer)
  • 1987 John Cocke (oversætterteori, arkitektur af store systemer, udvikling af reduced instruction set computers (RISC))
  • 1988 Ivan Sutherland (computergrafik)
  • 1989 William Kahan (numerisk analyse)
1990'erne
2000'erne
  • 2000 Andrew Chi-Chih Yao (teori for beregning inkl. generering af pseudo-tilfældige tal, kryptografi og kompleksitet af kommunikation)
  • 2001 Ole-Johan Dahl and Kristen Nygaard (objekt-orienteret programmering)
  • 2002 Ronald L. Rivest, Adi Shamir and Leonard M. Adleman (public key kryptografi)
  • 2003 Alan Kay (objekt-orienteret programmering)
  • 2004 Vinton G. Cerf og Robert E. Kahn (TCP/IP protocol suite)
  • 2005 Peter Naur (Backus-Naur form)
  • 2006 Frances E. Allen (teknikker til optimerende compilere og parallelisering)
  • 2007 Edmund M. Clarke, E. Allen Emerson, og Joseph Sifakis
  • 2008 Barbara H. Liskov
  • 2009 Charles P. Thacker
2010'erne
  • 2010 Leslie Valiant
  • 2011 Judea Pearl
  • 2012 Shafi Goldwasser og Silvio Micali
  • 2013 Leslie Lamport
  • 2014 Michael Stonebraker
  • 2015 Martin E. Hellman og Whitfield Diffie
  • 2016 Tim Berners-Lee (opfindelsen af World Wide Web)
  • 2017 John L. Hennessy og David A. Patterson
  • 2018 Yoshua Bengio, Geoffrey E. Hinton og Yann LeCun
  • 2019 Edwin E. Catmull og Patrick M. Hanrahan
2020'erne

Eksterne adresser

Wikimedia Commons har medier relateret til: