Tundra

For alternative betydninger, se Tundra (musiker).
Alpin tundra.

Tundra og skovtundra er biomer inden for det polare område. Ordet tundra stammer fra det kola-samiske ord tundar (som tilsvarer nordsamisk duottar = skovløst fjeld), der blev optaget i russisk som tundra og derfra spredt ud i verden.[1]

Tundra findes nord for den 50. breddegrad på den nordlige halvkugle. Frostperioden varer mellem 9 og 10 måneder, men selv i den frostfrie periode forbliver råjorden i den tilstand, der hedder permafrost. I modsætning til skovtundraen, som er udbredt langs polarområdets sydgrænse, findes der ingen større planter i den egentlige tundra. Derimod findes rigt varierede plantesamfund med mosser, laver, bregner, stauder og dværgbuske.

Store pattedyr som ren, moskusokse, bjørn, ulv og polarræv præger dyrelivet. Om sommeren er der en rig fauna af ynglende trækfugle, særligt ænder. Om vinteren er fuglelivet sparsomt med rype, sneugle og jagtfalk som karakteristiske arter. Hare og små gnavere som lemming er vigtige byttedyr.

Tundraen er på grund af den langsomme nedbrydning i det kolde klima regnet som et af de økosystemer, der er mest sårbare over for menneskelig aktivitet. Spor efter menneskelige indgreb vil kunne bevares i årtier eller århundreder, som man kan observere det på Svalbard. Permafrosten (under det tynde jordlag, der tør op om sommeren) bevarer biologisk materiale meget længe. Man har derfor kunnet finde en 20.000 år gammel mammut velbevaret i Sibiriens permafrost.[2] Af samme grund har forskere åbnet grave på Svalbard i håb om at finde virusset, der fremkaldte den spanske syge.

Skovtundra

Skovtundra (også kaldet parktundra) findes i den sydligste og varmeste del af tundra-området og er kendetegnet ved spredte forekomster af buske og mindre træer på beskyttede steder. Træerne er typisk birk, pil eller røn. Skovtundra fandtes i store dele af Europa efter istidens ophør, men findes i dag kun i Rusland og Canada på grænsen mellem tundra og taiga.

Alpin tundra

Alpint skovløst landskab i de schweiziske alper.

Alpin tundra er en økozone eller klimazone som karakteriseres af mangel på skov på grund af højden over havet. Alpin tundra ligger over skovgrænsen og adskiller sig fra arktisk tundra ved ikke at have permafrost. Desuden er jorden i alpine områder almindeligvis bedre afvandet end jord i arktiske områder.

Alpin tundra går over i subalpin skov under trægrænsen.

Alpin tundra forekommer i bjergområder over hele verden. Floraen i zonen karakteriseres af arter som kryber langs jorden. Det kolde klima i disse højtliggende områder forårsages af lavt lufttryk, og ligner polarklima. [3]

Tundraplanter

Træer langs skovgrænsen

Buske

  • dværgbirk (Betula nana)
  • arktisk alperose (Rhododendron lapponicum)
  • grønlandsk post (Rhododendron groenlandica)
  • Almindelig Blåbær (Vaccinium myrtillus)
  • blågrå pil (Salix glauca)
  • uldpil (Salix lanata)
  • spydpil ('Salix hastata)
  • laplandspil (Salix lapponum)

Stauder

Dyr i tundra og skovtundra

Se også

Henvisninger

  1. ^ Finn-Erik Vinje: Ut med språket (s. 44), forlaget Schibsted, Oslo 2005, ISBN 82-516-2161-5
  2. ^ "Baby mammoth Lyuba, pristinely preserved, offers scientists rare look into mysteries of Ice Age". Arkiveret fra originalen 26. juli 2011. Hentet 17. august 2010.
  3. ^ Alpine Tundra Biome: Location, Climate, Vegetation and Animals på conserve-energy-future.com hentet 30 marts 2021

Litteratur

  • Dieter Heinrich, Manfred Hergt (1992). Munksgaards atlas – økologi. København: Munksgaard. ISBN 87-16-10775-6.
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Medier brugt på denne side

GlarusAlps.jpg
Forfatter/Opretter: Matthias Zepper, Licens: CC BY-SA 3.0
The outflow of the Chüebodensee close to Elm, Kanton Glarus. The snow-topped mountain is the Piz Sardona (3056m) and the peaks on the right, just before the rock spur blocks the sight are the Tschingelhoren (2849 m). Cotton-sedge in the foreground.