Trygge Slot

Trygge Slot eller Virket Slot^[1] (mere sjældent Tryggelev Slot^[2]) er folkemundets benævnelse for en stor vikingetids- og middelalderborg på Falster.^[3] Museum Lolland-Falster foretog i 2016, 2020 og 2021 arkæologiske undersøgelser af voldanlægget ved Virket Sø (tidligere: Borre Sø, Burresø eller Borre Søe) ved byen Virket.^[4][5][6]

Historie, undersøgelser og teorier

Trygge Slot beskrives i en præsteindberetning fra omkring år 1800 i hele det omfang, der senere i begyndelsen af det 21. århundrede er kommet under nærmere undersøgelse, men siden gik anlæggets fulde omfang mere eller mindre i glemmebogen. En af de første til på et videnskabeligt grundlag at foreslå og erkende, at Trygge Slot var identisk med falstringernes fælles virke eller en "folkeborg", som beskrevet af Saxo i forbindelse med året 1158, var kulturhistorikeren Jørgen Olrik tilbage i 1908.^[7] Dette efterlader altså Trygge Slot som en god kandidat til at være det fælles virke (publica monitio^[1]) for falstringerne som Saxo nævner. En anden nærliggende lokalitet bærer dog også navnet Falsters virke, men denne lokalitet er ikke identisk med Trygge Slot, selvom der muligvis godt kan vise sig at være en form for sammenhæng mellem de to anlæg.^[8][6] Disse volde i Hannenovskoven kan være et fremskudt forsvar af Trygge Slot eller noget helt tredje.

Trygge Slot ligger på grænsen mellem Falsters Søndre og Falsters Nørre Herred. Det formodes, at voldstedet med sine ca. 78.000 m² og med en omkreds på ca. 1,5 kilometer muligvis udgør den største kendte befæstning fra vikingetiden, der kendes indenfor det nuværende Danmarks grænser.^{[5][6][fn 1]}

Forsvarsanlægget ligger på en banke med flere naturlige forsvarselementer. Mod øst afgrænses banken af en 18 meter lodret skrænt ned til Virket Sø. Mod vest er banken afgrænset af et nu afdrænet sumpet vådområde. De arkæologiske undersøgelse viser, at mod syd og nord er der anlagt markante volde og grave, som har været forsynet med palisader. Trygge Slot er delt i to af en tværgående midtervold. Forsvarsværket har blandt andet fungeret som tilflugtsborg for Falsters befolkning fra yngre jernalder og frem til tidlig middelalder.

Nordvolden fremstår som en markant vold. Arkæologerne påviste i 2020, at den er menneskeskabt og udgør selve fæstningens nordlige afgrænsning. Med til anlægget må derfor også høre den imponerende adgangsrampe, der langs volden fører op til dennes østligste punkt, hvor indgangen formentligt var. I det relativt lille nordlige felt var der spor af store stolper, som måske har været del af en bulvægs-palisade, der befæstede voldkronen. Boreprøver viser, at volden her har en menneskeskabt højde på mindst fire til fem meter over oprindelig overflade.

Mellemvolden fremstår som et markskel, der på tværs deler Trygge Slot i to. Under udgravningerne i 2020 kunne arkæologerne påvise, at den er menneskeskabt. Den oprindelige højde vurderes til mere end 2,5-3  meter over daværende terræn. En lav voldgrav og rester af en stenpakning på den nordlige side af volden viser, at forsvaret var rettet mod nord. Også i denne vold fandtes spor af pæleværk, der kunne være del af en bulvægs-palisade.

Sydvolden har stået i en højde af 3-4 meter over nuværende terrænoverflade. Denne del af anlægget blev forstærket og forhøjet mindst fem gange i forsvarsanlæggets levetid. Brandlag og de mange faser i sydvolden tyder på, at borgen oftest var udsat for angreb der. Dele af voldopbygningslagene består af op til 30 centimeter tykke lag af brændt og knust lerklining. Altså vægge fra konstruktioner, der brændte, formentligt under et angreb. I forbindelse med genetablering af forsvarsanlægget og et ønske om en højere og kraftigere vold, genanvendte man de nedbrændte konstruktioner som byggemateriale til selve volden.

Datering: Kulstof 14-dateringer viser, at Trygge Slot har været i brug i vikingetiden og i den tidlige middelalder i perioden fra 800-tallet og op i 1200-tallet. Sydvolden har faser fra 892 og 1020 e.Kr. Nordvolden har byggefaser, der kan dateres mellem 1021 og 1158 e.Kr. og mellemvolden har byggefaser mellem år 770 og 894 e.Kr. Dermed var Trygge Slot fuldt udbygget i vikingetiden, men forsvarsanlægget er med stor sandsynlighed meget ældre, da der er tykke voldaflejringer under de daterede lag, som endnu ikke har kunnet dateres. Hvornår de første dele af Trygge Slot er opført er uvist, men de kan være så langt tilbage som 600-tallet.

Museum Lolland-Falster har gennemført arkæologiske udgravninger på Trygge Slot i 2016, 2020 sammen med Aarhus Universitet og 2021. Leder af undersøgelserne er arkæolog og borgforsker Leif Plith Lauritsen. Udgravningen i 2016 var koncentreret om sydvolden. Udgravningen i 2020 bekræftede, at både nordvolden og den mellemvold, som deler forsvarsværket i to dele er menneskeskabte. Udgravningen i 2021 testede anomalier fremkommet med dronebåret magnetometersystem af DTU Space.

Der knytter sig også forskellige sagn an til Trygge Slot.^[9]

Tilbage omkring ca. 1910 eller lidt før var der forslag fremme om, at placere det årlige grundlovsmøde på Midtfalster oppe på selve toppen af bakkekammen, "hvor den middelalderlige Borg, Trygge, har ligget".^[10]

Se også

• Falsters Virke
• Folkeborgene på Lolland og Falster
• Lollands Østerborg
• Hejrede Vold
• Lollands Vesterborg

Fodnoter

Referencer

Eksterne henvisninger

• Der findes en hel videoserie på YouTube, hvor så godt som alle dele af Trygge Slot er blevet gennemfilmet: "Trygge Slot" - også kendt som "Falsters Virke"

v d r Vikingetid (793 til 1066) Vikingetidens Skandinavien Birka Danmarks forhistorie Handel Hedeby Jelling Kanhavekanalen Lejre Nordisk religion Kristendommens indførelse i Norden Kristendommens indførelse i Danmark Nordisk saga Ribe Ringborg Runesten Vikingerne Vikingeskib (rekonstruktioner) Árós (Århus) Vikingetidens udfarter Nordboerne Hertugdømmet Normandiet Landnam Færøerne Island Grønland Serkland Storbritannien Anglia Danelagen Dublin Isle of Man Mercia Skotland Wessex York Vinland Gardarige Væring Vikingetidens fæstningsanlæg Dannevirke Østervold (Dannevirke) Kovirke Aggersborg Trelleborg (ringborg) Trelleborg (Slagelse) Fyrkat Nonnebakken Trelleborg (Trelleborg) Borgeby Jomsborg Götavirke Borrering Trygge Slot Vikingetidens skriftlige kilder Brevis Historia Regum Dacie Ældre Edda Yngre Edda Færingesaga Gesta Danorum Landnámabók Lejrekrøniken Nestorkrøniken Ravnkel Frejsgodes Saga Roskildekrøniken Vita Ansgari Runesten Glavendrupstenen Gørlevstenene Hedeby-stenene Hærulfstenen Jellingstenene Rydsgårdstenen Sjellebrostenen Snoldelevstenen Søndre Vissing 1 Kunst i vikingetiden Broastil (Osebergstil) Berdalstil Borrestil Jellingstil Mammenstil Ringerikestil Urnesstil Danske konger Sigfred Godfred Hemming Sigurd Anulo Reginfred Harald Klak Horik 1. Horik 2. Bagsecg Sigfred Halvdan Helge Olaf Gurd Knud 1. Hardeknud Gnupa/Knud Sigtryg Gorm den Gamle Knud Danaást Harald Blåtand Toke Gormsen Svend Tveskæg Harald 2. Knud den Store Hardeknud Magnus den Gode Svend Estridsen Slag Krigsførelse og taktik Belejringen af Paris (845) Belejringen af Paris (885-86) Knud den Stores invasion af England Slaget ved Ashdown Slaget ved Assandun Slaget ved Barry Slaget ved Bauds Slaget ved Brissarthe Slaget ved Brunanburh Slaget ved Cathair Cuan Slaget ved Clontarf Slaget ved Confey Slaget ved Dollar Slaget ved Edington Slaget ved Epiphany Slaget ved Florvåg Slaget ved Fýrisvellir Slaget ved Glenmama Slaget ved Helgeå Slaget ved Hjörungavágr Slaget ved Islandbridge Slaget ved Largs Slaget ved London Bridge Slaget ved Luimech Slaget ved Mag Femen Slaget ved Maldon Slaget ved Renfrew Slaget ved Skyhill Slaget ved Stamford Bridge Slaget ved Strangford Lough Slaget ved Svold Slaget ved Sulcoit Slaget ved Tarbat Ness Slaget ved Tara Slaget ved Trans-la-Forêt Slaget ved York Vikingetogter i Rheinland Vikingetogtet mod Sevilla Rustning og våben Atgeir Daneøkse Hellebard Skjoldmø Skægøkse Store Hedenske Hær Vikingesværd (Ulfberht Ingelrii) Andre historiske personer Airdeconut Amlaíb Cenncairech Amlaíb Cuarán Amlaíb Conung Bagsecg Berle-Kari Birka kvindelige vikingkriger Bjørn (floruit 856–58) Bjørn Asbrandsson Bjørn Ragnarsson Jernside Bjarni Herjólfsson Egill Skallagrímsson Eohric of East Anglia Erik Blodøkse Erik den Røde Erik Ejegod Erik jarl Freydís Eiríksdóttir Freygeirr Garðar Svavarsson Godfrid Haraldsson Godfrid, hertug af Frisen Grímur Kamban Gudrid Thorbjørnsdatter Gudrum Gunnar fra Lidarende Guthred Hakon Rognvaldsson Håkon den Gode Håkon jarl Halfdan Hålegg Halfdan Ragnarsson Hagrold Harald Blåtand Harald Hårfager Harald Hårderåde Harald Hildetand Hastein Hemming Hrafna-Flóki Vilgerðarson Hvitserk Ingvar den vidfarne Ingólfur Arnarson Ivar Benløs Jomsvikinger Ketilsdóttir Ketill Fladnæse Ketil Þorkelsson Knud den Store Ladgerda Leif den Lykkelige Magnus Barfod Naddoddur Náttfari Olav Tryggvason Olav den Hellige Olav Hvide Oluf Skotkonung Orm Storolfsson Ottar fra Hålogaland Ottir Palnatoke Ragnar Ragnarsson Ragnhild Eriksdotter Ragnall ua Imair Regnar Lodbrog Raud den ramme Reginheri Rognvald Eysteinsson Rollo Rorik Rusla Snæfrithr Svásadottir Sigvald Jarl Sigurd Lodvesson Sigurd Orm-i-Øje Sigurd Ring Sitric Caech Skalla-Grímr Snorri Sturluson Steinunn Refsdóttir Styrbjørn den Stærke Svend Asleifsson Svend Tveskæg Þorbjörg Lítilvölva Torfinn Sigurdsson Rike Thorfinn Torf-Einarsson Thorkil den Høje Tore Hund Thorstein den Røde Tryggve Olavsson Turgesius Toke Gormsen Vagn Ågesen Veborg Ubbe Uí Ímair Unn den Dybtænkte Se også: Andre indgange til historien

Denne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

Koordinater: 54°50′09″N 11°57′51″Ø / 54.8357°N 11.9641°Ø / 54.8357; 11.9641