Troposfære

Atmosfære
Lagdelingen af Jordens atmosfære.
Magnetosfæren800 - millioner km
Her er Jordens magnetfelt stærkt nok til at afbøje ladede partikler fra den kosmiske stråling. De to steder i rummet om Jorden, hvor partiklerne opkoncentreres og nedbremses kaldes Van Allen-bælterne.
Exosfæren500 - 190.000 km
Sidste lag mellem atmosfæren og det ydre rum eller bare rummet. I denne højde forlader luftmolekyler Jorden.
Termosfæren80 - 1000 km
Ionosfæren og Polarlys. Den Internationale Rumstation er i kredsløb her.
Mesosfæren50 - 80 km
Meteoroider bliver til meteorer (stjerneskud).
Stratosfæren8 - 50 km
Ozonlaget er i dette lag og højtflyvende fly som fx Concorden og U-2.
Troposfæren0 - 16 km
Biosfære med klimazoner

Troposfæren (græsk: tropē for vending og sphaîra for kugle) er det nederste lag af Jordens atmosfære og dermed en del af biosfæren. Den indeholder omkring 80% af atmosfærens masse og 99% af dens vanddamp og aerosoler, som aldrig forlader Jorden, men ophobes heri, dvs. forbliver i biosfæren. I troposfæren findes næsten al det vand, der er i atmosfæren; dels som vanddamp, og dels kondenseret til skyer, tåge eller som nedbør. Det er også her, langt det meste vejr "foregår".

I troposfæren aftager temperaturen med højden; for hver kilometer, man stiger til vejs, aftager luftens temperatur med ca. 6,5 grader Celsius. Dette fortsætter hele vejen op til den øvre grænse for troposfæren, som ved polerne ligger i ca. 7 kilometers højde, ved ækvator i ca. 18 kilometers højde, og på vore breddegrader ca. 12 kilometer over havoverfladen. Ovenfor afgrænses troposfæren af den såkaldte tropopause, hvor temperaturen er konstant uanset højden.

Store cumulonimbus- eller "byge-skyer" kan til tider vokse sig så høje, at de når op til den øvre grænse for troposfæren. Da væksten i disse skyer bl.a. "drives" af, at temperaturen i troposfæren aftager med højden, virker tropopausen med dens konstante temperatur som et "låg", der forhindrer skyen i at vokse yderligere opad. Men hvis der bliver ved med at stige fugtig luft op nedefra, tvinges den øverste del af skyen til at brede sig ud i vandret retning, hvorved skyen får facon som en kæmpemæssig ambolt.

Galleri

Se også

NaturvidenskabSpire
Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.


Medier brugt på denne side

Science-template.svg
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY-SA 3.0
Science stub icon.
Double-alaskan-rainbow.jpg
Forfatter/Opretter: Eric Rolph at English Wikipedia, Licens: CC BY-SA 2.5
Full featured double rainbow in Wrangell-St. Elias National Park, Alaska.
AirFranceConcorde.jpg
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY-SA 3.0
Artist’s impression of an Air France Concorde in flight.
Top of Atmosphere.jpg
View of the crescent moon through the top of the Earth's atmosphere. Photographed above 21.5°N, 113.3°E by International Space Station crew Expedition 13 over the South China Sea, just south of Macau (NASA image ID: ISS013-E-54329).
ISS Aug2005.jpg
ISS photo taken from shuttle Discovery in August 2005.
Original description: "Backdropped by a colorful Earth, this full view of the International Space Station was photographed from the Space Shuttle Discovery during the STS-114 Return to Flight mission, following the undocking of the two spacecraft." The upper part of the Caspian Sea is visible in the background (the Volga delta is the dark area in the lower right.
Editing: Brightness and contrast was enhanced, saved 85% JPEG.
Boliden-Phasen.jpg
Abb.A zeigt ein Meteor-Ereignis das als Feuerkugel oder Bolide bezeichnet wird und man erkennt die beiden Plasmaphasen Abb.B ist ein zerschlagener Meteoroid in der letzten Flugphase als Bolide oder Feuerkugel
Magnetosphere rendition.jpg
Artist's rendition of Earth's magnetosphere.
Skyformation cumulomnibus.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0