Arvefølge

En arvefølge er en rækkefølge, hvori de forskellige slægtsgrupper arver efter en afdød. Når det, der skal arves, er en herskertitel eller lignende, taler man om en tronfølge, eksempelvis den danske tronfølge.

Tronfølgereglerne var oprindelig blot en konsekvens af de almindeligt gældende arveregler, sådan at fyrstens gods blev delt mellem arvingerne. Den saliske lov i den tidlige middelalder indførte at den ældste søn skulle arve alt, så deling kunne undgås (førstefødselsret eller primogenitur). Princippet var endnu ikke indført i Frankerriget, da Karl den Stores søn, Ludvig den Fromme, døde i 841, så det mægtige rige blev delt mellem de tre sønner. I nordisk/germansk ret havde kvinderne flere rettigheder, så her tog det længere tid før den saliske lov slog igennem i tronfølgen. Flere lande, herunder Danmark, havde faktisk begrænset kvindelig tronfølge indtil 1800-tallet, hvor de af forskellige grunde indførte den saliske lov, der kun tillod mænd på tronen. I den feudale tid blev reglerne oftest reguleret af fyrstehusene selv i deres huslove, men i nyere tid er tendensen at landenes folkevalgte parlamenter bestemmer over tronfølgen.

I Spanien og Monaco kan døtre arve tronen, men søn går forud for datter. Det samme gælder de fleste baron- og lordtitler i Storbritannien. Reglen har gjort Victoria og Elizabeth 2. til regerende dronninger af Storbritannien, Wilhelmina, Juliana og Beatrix af Nederlandene.

(Også kaldet absolut, lige eller lineært primogenitur). I Sverige (fra 1980), Nederlandene (1983), Norge (1990), Belgien (1991), Danmark (2009) og Storbritannien (UK) (2015), arver den ældste tronen uanset køn. Sverige og Norge havde aldrig haft den tidligere danske regel om, at søn går forud for datter, men overgik direkte fra rent mandlig arvefølge til fuld ligestilling. Det blev ikke praktiseret af noget land før 1980.^{[kilde mangler]}

Den britiske regering bekendtgjorde allerede i april 2008 at den ville indføre ligestilling i arvefølgen og afskaffe forbuddet mod katolikker på tronen, men forslaget blev den gang trukket tilbage.^[1] Hvis samme lovændring havde været indført tidligere, ville Kejser Wilhelm 2. af Tyskland være blevet udråbt til britisk konge i 1901.^[2]

(Også kaldet semi-salisk lov). I Luxembourg kan kvinder arve som sidste udvej, men mandlige linjer går forud for kvindelige. Det er omtrent samme regel som i Danmark under Kongeloven, i det tidligere russiske kejserrige og i Østrig-Ungarn. Maria Theresia af Østrig og Anna Ivanovna af Rusland m.fl. sad på tronen som følge af denne regel.

(Også kaldet salisk lov). I Liechtenstein kan kun mænd arve tronen, gennem mandlige linjer. Dette var tidligere den almindelige regel i Tyskland, Frankrig og Centraleuropa og gælder stadig i de tyske fyrstehuse samt for for visse adelige titler i Storbritannien.

Rent kvindelig arvefølge (matrilinealt primogenitur) forekommer nogle steder i Afrika.^{[kilde mangler]} Samisk tradition har ikke nogen førstefødselsret; derimod arver yngste barn alt (ultimogenitur)^{[kilde mangler]}.

Spire Denne artikel om familie og parforhold er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.