Trommesalen
Trommesalen er en 130 m lang gade på Vesterbro i København, der forbinder Gammel Kongevej og Vesterbrogade.
På gaden lå byens ældste kvægtorv 1671-1879, der blev anlagt af hofslagter og konsumptionsforpagter Niels Olufsen for at forhindre borgerne i at opkøbe lam og kreaturer og slagte dem uden at betale afgift. Når kvægtorvet åbnede, skete det med trommehvirvler; deraf stedets navn. Desuden hed den første såkaldte accisebod, der lå ud til torvet, også Trommesalen. Myndighederne nedlagde i 1879 kvægtorvet og erstattede det med nye slagtehaller ved Halmtorvet.
Gaden er desuden kendt for at have huset en række maleriforretninger, der solgte billeder fremstillet i kommercielt øjemed. Den type billeder blev senere kendt som trommesalsmalerier, fiduskunst eller trivialkunst.
Kilder
- Om Trommesalen på Københavnshistorie.dk Arkiveret 24. oktober 2007 hos Wayback Machine
Koordinater: 55°40′26.43″N 12°33′38.44″Ø / 55.6740083°N 12.5606778°Ø
Medier brugt på denne side
Trommesalen på Vesterbro.