Troldhede
Troldhede | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Kulsøen | |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Midtjylland | ||||
Kommune | Ringkøbing-Skjern Kommune | ||||
Sogn | Troldhede Sogn | ||||
Postnr. | 6920 Videbæk | ||||
Demografi | |||||
Troldhede by | 639[1] (2023) | ||||
Kommunen | 56.348[1] (2023) | ||||
- Areal | 1.488,86 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.rksk.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Troldhede er en by i Vestjylland med 639 indbyggere (2023)[1], beliggende 16 km sydøst for Videbæk, 11 km sydvest for Kibæk, 26 km sydvest for Herning og 19 km øst for Skjern. Byen hører til Ringkøbing-Skjern Kommune og ligger i Region Midtjylland. I 1970-2006 hørte byen til Videbæk Kommune.
Troldhede er en del af Troldhede Sogn, som er udskilt fra Nørre Vium Sogn. Troldhede Kirke ligger i den sydøstligste del af byen.
Troldhede Brunkulsleje
Troldhede Brunkulsleje ligger knap to kilometer nordvest for byen. Arealet blev erhvervet af staten i 1917, men gravningen af brunkul var mest intensiv under 2. Verdenskrig, hvor der var sidespor til lejet fra Troldhede Station. Efter at kuludvindingen ophørte i 1946, blev Vonå ledt ind i Kulsøen. Åens løb er senere retableret, men søen får stadig en del af vandet, så fisk kan leve der – i modsætning til andre brunkulssøer. Der er anlagt stier omkring Kulsøen og gennem Ørkenarboretet.[2]
Faciliteter
- Nr. Vium Skole og Troldhede Skole med tilsammen omkring 140 elever blev i 2008 lagt sammen, først i Nørre Vium, senere i Troldhede, hvor skolen blev renoveret i 2010 og nyder godt af at ligge ved siden af Troldhede Kultur- og Idrætscenter. Nr. Vium-Troldhede Skole har 100 elever fordelt på 0.-6. klasse og 18 ansatte. Skolen har to SFO-afdelinger, en under Nr. Vium Børnehus og en under Troldhede Børnehus.[3]
- Troldhede Børnehus har hjemsted på skolen og er kombineret vuggestue/børnehave/SFO med 12 ansatte.[4]
- Troldhede Kultur Og Idrætscenter er bl.a. hjemsted for den årlige E-sport turnering T Lan med over 300 besøgende og deres computere.
- Troldhede Missionshus er løbende renoveret, senest i 2014, og har en stor og en lille sal.[5]
- Troldhede har en købmand og en tankstation. Troldhede Butikshus, der delvis er finansieret ved borgernes anpartstegning, blev indviet 1. september 2018 med åbningen af "Min Købmand". Den tidligere købmandsbutik blev samtidig lukket ned efter at have eksisteret i flere generationer.
- Fra stationen går tog til Skjern, Herning og Aarhus i timedrift.
Historie
Stationsbyen
Troldhede Station på Herning-Skjern Jernbane blev indviet i 1881[6] og var anlagt på jord, der tilhørte gården Viumkrog ved Vorgod Å, to kilometer mod nordvest. Gården drev hedebrug, baseret på engvanding med vand fra åen og dens to tilløb Pårup Bæk, som udspringer i Bukkær Enge og løber nord om Troldhede, og Vonå, der udspringer på Kibæk-egnen.
Trods placeringen på en næsten folketom hede opstod en by omkring stationen. I 1904 beskrives Troldhede således: "Troldhede Stationsby med Skole, Missionshus (opf. 1897), Kro, Mølle, Jærnbane- og Telegrafst."[7] Det lave målebordsblad fra 1900-tallet viser desuden et mejeri.
Troldhedebanen
Troldhede Station blev knudepunkt, da den blev endestation for Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (1917-68).[8] Fra lunden syd for Buen ses Troldhedebanens dæmning. Herfra er 1 kilometer af banens forløb (tracé) bevaret sydpå gennem heden mod Borrisvej.
Folketal
1911 | 1916[9] | 1921 | 1925 | 1930 | 1935[10] | 1940[11] | 1945 | 1950 | 1955 | 1960[12] | 1965[13] |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
159 | 260 | 397 | 369 | 375 | 536 | 502 | 653 | 671 | 616 | 681 | 684 |
I 1930 var fordelingen efter næringsveje følgende: 77 levede af landbrug, 102 af håndværk og industri, 26 af handel og omsætning, 73 af transport, 1 af immateriel virksomhed, 31 af husgerning, 60 var ude af erhverv og 5 havde ikke opgivet erhverv.[14]
Erhverv
Virksomheden Troldtekt har siden 1935 produceret akustikplader af træ og cement. Historien går tilbage til et århusiansk grossistfirma grundlagt i 1855. I 1935, hvor det hed L. Hammerich & Co., fik indehaveren Paul Hammerich øje på A/S Troldhede Pladeindustri, som havde et moderne fabriksanlæg til fremstilling af den eneste danske træfiberplade Danatex og træbetonpladen Troldtekt. Hammerich købte gradvist fabrikken og satte skub i produktionen. I 2003 blev Hammerich og Troldhede Pladeindustri fusioneret til ét selskab, stadig med salg og administration i Aarhus-området og produktion i Troldhede, tæt ved råvarerne. I 2010 blev navnet ændret til Troldtekt A/S.[15] Troldtekt har 62 ansatte og planlægger fordobling af kapaciteten med en ny produktionslinje i 2019.
I 1950'erne anlagde Jens Villadsens Fabrikker en fabrik for fremstilling af vejmaterialer, og i 1960 blev der bygget et mejeri til osteproduktion.[16] Troldhede Mejeri fremstiller skimmelost og har over 149 ansatte. Arla planlægger en udvidelse, som vil skabe 25 nye jobs.
Troldhede har mere end 345 arbejdspladser, fordelt på cirka 28 virksomheder og institutioner, med Arla og Troldtekt som de to største arbejdsgivere.[17]
Galleri
Troldtekt.
Arla.
Ny købmandsforretning.
Missionshuset.
Bevaret baneforløb (tracé).
Noter
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Kulsøen og Ørkenarboretet
- ^ "Nr. Vium-Troldhede Skole: Om skolen". Arkiveret fra originalen 22. juli 2018. Hentet 22. juli 2018.
- ^ "Troldhede Børnehus". Arkiveret fra originalen 22. juli 2018. Hentet 22. juli 2018.
- ^ "Velkommen til Troldhede Indre Mission: Troldhede Missionshus' historie 1897-2015". Arkiveret fra originalen 22. juli 2018. Hentet 22. juli 2018.
- ^ Aage Aagesen: Geografiske Studier over Jernbanerne i Danmark; København 1949
- ^ Nørre Vium Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 5. bind, 1904), s 618
- ^ Jensen og Jensen, s. 84
- ^ Folketællingen 1916, s. 74
- ^ Folketællingen 1935, s. 182
- ^ Folketællingen 1940, s. 133
- ^ Folketællingen 1960, s. 203
- ^ Folketællingen 1965, s. 19
- ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 156
- ^ "Troldtekt A/S". Arkiveret fra originalen 23. juli 2018. Hentet 22. juli 2018.
- ^ Jensen og Jensen, s. 92
- ^ Troldhede: Erhverv – klik på billedet af hver virksomhed for at se antal ansatte mv.
Eksterne kilder/henvisninger
- Troldhede
- Troldhede Lokalarkiv
- SDFE kortviser: Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971 Arkiveret 11. november 2020 hos Wayback Machine
Litteratur
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region Central Jutland in Denmark, color adjusted
Equirectangular projection, N/S stretching 181 %. Geographic limits of the map:
- N: 57.10° N
- S: 55.60° N
- W: 8.00° E
- E: 11.70° E
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Troldhedebanens tracé mellem Buen og Borrisvej
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Troldhedes ny købmandsforretning, der blev indviet 1. september 2018
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Fabrikken Troldtekt i Troldhede