Triage
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
.jpg)
(A: luftvej, B: saturation, C: respirationsfrekvens, puls, blodtryk, D: Glasgow Coma Score (GCS), E: temperatur)
Rød : livstruende (0 min)
Orange: haster (15 min)
Gul : haster mindre (60 min)
Grøn : haster ikke (180 min)[1]
Triage (fr. for sortering [2]) er en proces til bestemmelse af prioriteter i behandling af patienter baseret på sværhedsgraden af deres tilstand.
- "... Triage som proces bruges til klassificering og udvælgelse af patienter på baggrund af type, tilstand og akuthed. Triageprocessen handler om at få den rigtige patient det rigtige sted hen til de rigtige ressourcer på det rigtige tidspunkt. ..."[3]
Hensigten er at gøre behandlingen af patienten mere effektiv, når ressourcerne er for utilstrækkelige til at alle kan behandles med det samme. For eksempel kan triage bruges til patienter, der ankommer til en akutmodtagelse. Et triagesystem blev anvendt i Frankrig under første verdenskrig ved behandlingen af sårede soldater fra slagmarken ved feltlazaretter bag fronten.
Grundlæggende kan triage opdeles i tre kategorier[4] :
- Overlever uanset hvilken yderligere behandling der gives
- Dør uanset hvilken yderligere behandling der gives
- Øjeblikkelig behandling kan gøre en positiv forskel for overlevelse
Triageringssystemer
Et dansk triagesystem har akronymet DEPT for Danish Emergency Process Triage "... et nationalt tilgængeligt triageværktøj, der henvender sig til alle afdelinger med akut modtagefunktion. ..."[5]
Der findes andre systemer til triagering[6] :
- ATS – Australasian Triage Scale, risikofaktorer
- CATS – Canadian, vitalparametre og symptoner
- ESI – Emergency Severity Index
- MTS – Manchester Triage System
- METTS – Medical Triage and Treatment System
- ADAPT – Proces triage
Under- og overtriagering
Jo færre ressourcer der er til rådighed, jo vigtigere er det at ramme det rigtige triageniveau. Ved overtriagering tildeles der for mange og ved undertriagering for få ressourcer. Overtriagering kan resultere i at der er for få ressourcer længere nede i køen, og patienter dér kan derfor opleve undertriagering, hvilket kan være livstruende. Man søger derfor at ramme det rigtige triageniveau.[7]
Farvekoder
Man kan bruge kort, skilte, skemaer, små lygter om natten eller elektroniske indretninger som hæftes på patienterne.[8]
Galleri
|
|
|
Referencer
- ^ : Vitalparametrene : (luftvej, saturation, respirationsfrekvens, puls, blodtryk, Glasgow Coma Score (GCS), temperatur) indsættes i triageringsskemaet. : (danske udtryk her: "En landsdækkende triagemodel – en optimering af det samlede patientforløb" af Jørn Munkhof Møller, Ledende overlæge Akut‐ og Traumecenter, Aalborg Sygehus (Side 12: "Nationale grænser for Vitalparametre" med de danske betegnelser)
- ^ Om oprindelsen til triagesystemet:
- ^ "Udfordringer i triagefunktion" fra Dsr.dk, Dansk Sygeplejeråd
- ^ De tre kategorier i teksten er fra det norske forlæg – Alternativ formulering af de tre grundlæggende kategorier : "How war has driven medical advances" fra Bbc.com af Michael Mosley, 18. nov. 2011 : "... In World War I, French doctors first formalised the system of triage to treat mass casualties. Patients were split into three categories to allow prioritisation. Those who were most likely to benefit from treatment were selected ahead of those likely to live and those likely to die regardless. ..." (Dansk resumé : '... I første verdenskrig formaliserede franske læger triagesystemet til behandling af store mængder skadede fra fronten. Patienterne blev opdelt i tre kategorier for at muliggøre prioritering. Dem der havde den største sandsynlighed for at drage fordel af behandling, blev valgt forud for dem, der sandsynligvis ville leve og dem der sandsynligvis ville dø uanset ...')
- ^ DEPT (Danish Emergency Process Triage) : "Brugervejledning Danish Emergency Process Triage - DEP"T ("... DEPT er et nationalt tilgængeligt triageværktøj, der henvender sig til alle afdelinger med akut modtagefunktion. ...")
Systemet bruger fem hastegrader:– 1: Rød: Livstruende – 2: Orange: Kritisk – 3: Gul: Stabil tilstand, dog potentielt ustabil. – 4: Grøn: Stabil og stationær tilstand. – 5: Blå: Upåvirket.- DEPT, "Danish Emergency Process Triage" (Webside ikke længere tilgængelig) fra Sygehussonderjylland.dk har en omfattende beskrivelse
- 2010: Triage i Sverige: "... Vid sjukhusen i Sverige används främst tre triagemodeller METTS, ADAPT och MTS. En del av de sjukhus som valt att använda sig av triage har istället valt att utveckla sina egna triageringsmodeller som syftat till att förbättra patientsäkerhet och patientflöde (Statens beredning för medicinsk utvärdering [SBU], 2010) ..." : "Triage på akutmottagning - Sjuksköterskans upplevelser av spotcheck i reception" fra Diva-portal.se (PDF)
- 2020: : RETTS, Rapid Emergency Triage and Treatment System, "... används idag såväl hospitalt som prehospitalt i 95 % av de svenska landstingen och 60% av de norska Helseforetaken. Idag ser vi att allt fler även inom andra områden såsom primärvård och hemsjukvård intresserar sig för systemet. ..." fra Predicare.se
- ^ "En landsdækkende triagemodel – en optimering af det samlede patientforløb" af Jørn Munkhof Møller. Overlæge Akut‐ og Traumecenter, Aalborg Sygehus
- ^ Om under- og overtriagering i : "Triage-Manual" for Region Hovedstaden og Hillerød-Herlev
- ^ Om farvekoder:
- "Triage" Arkiveret 7. august 2020 hos Wayback Machine fra Nordsjaellandshospital.dk
- "Anvendelse af triage" Arkiveret 29. januar 2020 hos Wayback Machine fra Ouh.dk, Odense Universitetshospital, ver. fra 21-02-2019
Se også
- Akutmedicin – Nødbehandler – Glasgow Coma Scale (GCS) – Medicinsk etik – Sygepleje – Respirator
Eksterne henvisninger
Se Wiktionarys definition på ordet triage (en) – "Triage hos Ordnet.dk- "Grøn, gul, rød - indlagt" fra Dsr.dk, Dansk Sygeplejeråd (Sygeplejersken 2020 ; (1): 38-41) – Om ny triagemodel
- "battlefield triage" : "What Coronavirus Triage Could Look Like in American Hospitals" af Matt Stieb, 18. marts 2020 : "...In Italy [...] doctors in hospitals overrun with coronavirus patients have been forced to practice “disaster medicine” and enact battlefield triage to determine which cases receive treatment. ..."
- Hvem får behandling : "How Do Hospitals Decide Who Gets Treatment?" fra Nytimes.com. Af Mike Baker, Sheri Fink, 31. marts 2020
- "Danish Criteria-based Emergency Medical Dispatch – Ensuring 112 callers the right help in due time?" af Mikkel S. Andersen, 2014 –
"What is eTriage?" : "... a digital triage solution [...] to automatically checks-in and prioritise (triage) patients upon arrival ..." - "COVID-19: Førstehåndserfaringer fra frontlinjen" fra Akutmedicineren.dk – "COVID-19: Triage Tent Logistics" fra Hippoed.com, telttriage
Se
|
Medier brugt på denne side
.jpg)
- Bildbeschreibung: PLS-Tasche (Vorderseite)
- Übungstasche ohne Nummern
- Fotograf/Zeichner: de:Benutzer:DerSchim
Forfatter/Opretter: VOMATEC Innovations GmbH, Licens: CC BY-SA 3.0 de
Es ist das RescueNode von RescueWave abgebildet. Es ist ein digitales Sichtungsgerät zur Sichtung bei vielen Patienten (MANV).
Forfatter/Opretter: User:Aleichem, uploaded by en:User:Glogger on 8 November 2004., Licens: CC-BY-SA-3.0
DECONference triage tag
I captured this closeup picture of one of the triage tags worn by one of the decontaminees, at the 2002 DECONference.
(c) Zombi, CC-BY-SA-3.0
Eine Verletztenanhängekarte des DRK. Vorderseite
- Fotograf oder Zeichner: Sven Tombers
- Datum: 2.9.2005
Forfatter/Opretter: Wiki-observer, Licens: CC BY 3.0
Triage tag, Hamburg fire department and desaster defense, Germany.
Forfatter/Opretter: Triagelights, Licens: CC BY-SA 3.0
Emergency Triage (E/T) Lights - A new method and device for prioritizing patients during mass casualty incidents in particular those that occur at night or under adverse conditions. Improves patient collection times by over 30% with less patient errors.
(c) Zombi, CC-BY-SA-3.0
Eine Verletztenanhängekarte des DRK. Vorderseite
- Fotograf oder Zeichner: Sven Tombers
- Datum: 2.9.2005
Forfatter/Opretter: Vogler, Licens: CC BY-SA 4.0
Provtagningstält utanför akutmottagningen vid Mölndals sjukhus i Mölndal, för effektivare sortering av akutfall utan att riskera spridning av covid-19 bland patienter och sjukhuspersonal.
.jpg)
Algorithm for Triage of Patients with Possible COVID-19 Infection in Health Care Facilities (as of March 10, 2020).
Forfatter/Opretter: Paramedics Worldwide, Licens: CC BY 3.0 nl
Image of instruments for medical triage
(c) User:Wiki-observer, CC BY-SA 2.0 de
Triage tag, firefighter Hamburg, Germany.
The "wounded" are classified based on emergency medical needs at the triage site established by the 435th Air Medical and Dental Squadron during the U.S. Army Garrison Kaiserslautern's Warrior Response 2008 force protection exercise held Aug. 9, 2008 in Germany
Forfatter/Opretter: Barfod C et al., Licens: CC BY 2.5
Figure 2
Vital signs defining the colour-coded triage, T vitals . RR: respiratory rate; SpO2: saturation of peripheral oxygen (pulse oxymetry); HR: heart rate; GCS: Glasgow Coma Score; Tp: temperature; ICU: Intensive Care Unit.
Abnormal vital signs are strong predictors for intensive care unit admission and in-hospital mortality in adults triaged in the emergency department - a prospective cohort study
Charlotte BarfodEmail author, Marlene Mauson Pankoke Lauritzen, Jakob Klim Danker, György Sölétormos, Jakob Lundager Forberg, Peter Anthony Berlac, Freddy Lippert, Lars Hyldborg Lundstrøm, Kristian Antonsen and Kai Henrik Wiborg Lange
Scandinavian Journal of Trauma, Resuscitation and Emergency Medicine201220:28
https://doi.org/10.1186/1757-7241-20-28
Barfod et al; licensee BioMed Central Ltd. 2012
https://sjtrem.biomedcentral.com/articles/10.1186/1757-7241-20-28Forfatter/Opretter: Otis Historical Archives Nat'l Museum of Health & Medicine, Licens: CC BY 2.0
Wounded arriving at triage station, Suippes, France from sanitary train. Selected by Scott.