DkWiki > Trekløftalant

Trekløftalant
Trekløftalant (Inula conyzae) Foto: Benjamin Zwittnig
Bevaringsstatus
Næsten truet (DKRL)^[1]
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse	Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden	Asterales (Kurvblomst-ordenen)
Familie	Asteraceae (Kurvblomst-familien)
Slægt	Inula (Alant)
Art	I. conyzae
Videnskabeligt artsnavn
Inula conyzae DC.
Synonymer
Conyza squarrosa Conyza vulgaris Inula squarrosa Inula vulgaris Jacobaea conzyae
Hjælp til læsning af taksobokse

Trekløftalant (Inula conyzae) er en vildstaude med en opret vækst. Planten tilhører de kurvblomstrede, men er kendelig på, at kurvene mangler de ydre tungeblomster, og den har i stedet oprette og mere eller mindre trekløvede randkroner. Kurvsvøbbladene har desuden udadbøjede eller tilbagekrummede spidser.

Arten findes i det meste af Eurpoa. Nordgrænsen for dens udbredelse går gennem Danmark hvor den kun findes på få lokaliteter. Den er kategoriseret som næsten truet på den danske rødliste 2019.^[1]

Kendetegn

Trekløftalant er en to- eller flerårig, urteagtig plante med en opret vækst. Skuddene er tynde og rødlige med bløde, filtagtige hår. Bladene er spredt stillede og ægformede til lancetformede med en grovtakket bladrand. Oversiden er græsgrøn med tydeligt forsænkede bladribber, mens undersiden er lysegrøn og hvidfiltet. Blomstringen foregår i juli-august, hvor man finder de endestillede blomster samlet i smalle, oprette kurve, som igen er samlet i en løs top. De enkelte blomster er alle rørformede (egentlige randkroner mangler) og brungule. Frøene er nødder med en kort fnok.

Rodsystemet består af en tyk, lodret rodstok, som er forlænget i en dybtgående pælerod med mange siderødder.

Trekløftalant når en højde på 100 cm og en bredde på ca. 25 cm.

Hjemsted

Trekløftalant hører hjemme på tørre, lysåbne områder med en kalkrig jordbund. Derfor findes den på overdrev, kystskrænter og i skovbryn og lysninger. Planten er på sin nordgrænse i Danmark, hvor den kun findes i Molslandet, ved Horsens og den nordlige del af Storebæltsregionen. Ved landsbyen Vellinge i det sydvestlige Skåne, findes en lav skråning. Her er jorden veldrænet, kystnær og kalkrig, og her vokser arten sammen med bl.a. Agerpadderok, Agertidsel, Almindelig kvik, Draphavre, Enggedeskæg, Følfod, Horsetidsel, Hvas randfrø, Lodden dueurt, Rød svingel, Rørgræs og Stortoppet hvene^[2]

Galleri

Trekløftalant
Vækstform	Blade	Frugter
Blomster	Habitat	Bladstilling

Kuriosa

Arten er udset til at være underlagt Aarhus Kommunes særlige beskyttelse, idet den nemlig findes "i den nordligste del af kommunen".^{[kilde mangler]}

Noter

^ ^a ^b "Trekløft-alant", Den danske Rødliste, 2019, hentet 1. januar 2021
^ Rune Svensson, Erling Jirle og Nils-Arvid Andersson: Brunkrissla åter i Sverige Arkiveret 24. august 2017 hos Wayback Machine (svensk)

Eksterne henvisninger

Trekløft-alant - Inula conyzae på arter.dk

Søsterprojekter med yderligere information:

Billeder og medier fra Wikimedia Commons
Taksonomi fra Wikispecies

v d r Rødlistede danske karplanter

Regionalt forsvundet	Kantet løg Krybende sumpskærm Bjergmelbærris Fladhoved-brøndsel Topspirende slangeurt Hvas klokke Krum star Strandstar Fåblomstret star Hoved-tusindgylden Poselæbe Kalkøjentrøst Tysk visse Kærbrandbæger Risgræs Bjergulvefod Hestetunge Bittermælk-gyvelkvæler Kongescepter Strandpileurt Almindelig loppeurt Hvidplettet lungeurt Lundranunkel

Kritisk Truede	Kortskaftet skeblad Nordisk radeløv Krybende søpryd Køllestar Rød skovlilje Korsarve Brun fladaks Murdraba Knælæbe Fin kæruld Strandvortemælk Nordisk øjentrøst Klitøjentrøst Langakset trådspore Sodsiv Foldfrø Flad ulvefod Liden najade Bakkegøgeurt Flueblomst Røllikegyvelkvæler Tidselgyvelkvæler Sandpileurt Almindelig skjoldbregne Rødlig vandaks Bakkepotentil Mosepost Rosmarinpil Spydbladet skjolddrager Betonie Sylblad Tørveviol

Truede	Pyramidelæbeløs Grå løvefod Butlappet løvefod Vårkobjælde Ugrenet edderkopurt Hjortetunge Rundfinnet radeløv Almindelig søpryd Kamillebladet månerude Stilkmånerude Enkelt månerude Stilkfrugtet vandstjerne Høstvandstjerne Grenet star Langbladet bakketidsel Nøgleblomstret tusindgylden Sværdskovlilje Stivhåret hønsetarm Øresundshønsetarm Afbidt høgeskæg Lyngsilke Hvidgul gøgeurt Hyldegøgeurt Kostnellike Hvidgrå draba Langbladet soldug Sekshannet bækarve Lav kogleaks Bredbladet kæruld Rank hjørneklap Baltisk svingel Smalbægret ensian Baltisk ensian Bredbægret ensian Engensian Tæt vandaks Hjertelæbe Filtet soløje Pukkellæbe Bjerghøgeurt Skærmarve Gulgrøn brasenføde Sortgrøn brasenføde Smalfliget brandbæger Stilksiv Fin siv Dværgsiv Enblomstret fladbælg Dyndurt Mygblomst Tvepibet lobelie Knudearve Liden sneglebælg Kantet kohvede Skovkohvede Enblomstret vintergrøn Liden vandarve Stor najade Strandrødtop Stor gyvelkvæler Spidshale Bakkesvovlrod Kvasthøgeurt Pilledrager Langsporet gøgelilje Bitter mælkeurt Norsk pileurt Vejbredvandaks Bændelvandaks Brodbladet vandaks Græsbladet vandaks Langbladet vandaks Hårfin vandaks Grå vårpotentil Melet kodriver Storblomstret brunelle Himmelblå lungeurt Grønlig vintergrøn Mosevintergrøn Krybende ranunkel Langstilket filtrose Sylfirling Gul stenbræk Blomstersiv Seksradet stenurt Mosdværgulvefod Engskær Vårspergel Tykbladet fladstjerne Trådvandaks Taks Kærfnokurt Uldtuekogleaks Humlekløver Spæd kløver Fugleklobukkehorn Kortsporet blærerod Lyngvikke Lav skovvikke Rank viol Sumpviol

Sårbare	Biblomst Brændeskærm Cypresulvefod Dansk rundbælg Finbladet svingel Forskelligblomstret viol Fruesko Hartmans star Horndrager Hvidgul skovlilje Kalk-radeløv Klipperøn Klitgøgeurt Koralrod Kratvikke Lav rapgræs Lysegul sølvpotentil Ringplettet gøgeurt Rust-skæne Skinnende storkenæb Skorem Storblomstret strandkamille Svømmende sumpskærm Symes vandranunkel Thors blærerod Vandpeberbækarve Vandportulak Vellugtende skabiose

Næsten truede	Trådstænglet løvefod Håret løvefod Blågrøn løvefod Kølet løg Pur-løg Sort rævehale Lægestokrose Salepgøgeurt Kattefod Grenet edderkopurt Kystmarkarve Guldblomme Sort radeløv Murrude Stilket kilebæger Rødbrun kogleaks Almindelig månerude Bakkestilkaks Enghejre Smalbladet hareøre Stivtoppet rørhvene Småfrugtet vandstjerne Smalbladet klokke Skræntstar Tvebo star Lyngstar Gul star Krognæbstar Dyndstar Bakkestar Loppestar Klitstar Rævestar Bakketidsel Tæppegræs Strandtusindgylden Skærmvintergrøn Liden steffensurt Forskelligbladet tidsel Fingerlærkespore Nældesilke Bægerbregne Fin bunke Strandnellike Liden soldug Nåle-sumpstrå Fåblomstret kogleaks Rød hullæbe Skagenhullæbe Storblomstret hullæbe Sumphullæbe Bakkejordbær Liden snerre Kærstorkenæb Bakkesoløje Gul evighedsblomst Bjergperikon Plettet kongepen Bruskbæger Trekløftalant Blå iris Flydende kogleaks Dansk kambunke Sort fladbælg Vårfladbælg Lav hindebæger Vedvarende måneskulpe Vandranke Agerkohvede Blåtoppet kohvede Glat snylterod Liden åkande Vandklaseskærm Stinkende krageklo Stor gøgeurt Ensidig vintergrøn Leverurt Engtroldurt Knopnellike Sandrottehale Vibefedt Strandbo Bakkegøgelilje Skovgøgelilje Kæmperapgræs Spæd mælkeurt Spidsbladet vandaks Rustvandaks linsende vandaks Jordbærpotentil Klokkevintergrøn Tusindfrø Kredsbladet vandranunkel Mangeblomstret ranunkel Stor skjaller Hvid næbfrø Brun næbfrø Multebær Klippe-skræppe Sumpskræppe Knudefirling Dueskabiose Sort skæne Seline Klitbrandbæger Strandlimurt Tarmvridrøn Smalbladet pindsvineknop Bakkefnokurt Kantbælg Løgurt Bugtet frøstjerne Rank frøstjerne Østlig kærtuekogleaks Engblomme Skærmelm Sumpnælde Storlæbet blærerod Almindelig blærerod Aksærenpris Vårærenpris Kassubisk vikke Langklaset vikke Krybende vandkrans

Søg en art på Den danske rødliste Den danske Rødliste 2019 Wind, P., 2019. Karplanter. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den danske Rødliste 2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

Navigation

navigation

Themenportale

Trekløftalant

Indholdsfortegnelse