Treenigheden

Broom icon.svgDer mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg
Traditionel fremstilling af treenigheden. Her understreges det, at både Faderen (Pater), Sønnen (Filius) og Helligånden (Spiritus) er (est) Gud (Deus), men at fx Faderen ikke er (non est) Sønnen.

Treenigheden er det centrale dogme i næsten alle kristne trossamfund, da mange betragter det som nødvendigt at acceptere dette dogme (symbolsk og/eller konkret bogstaveligt eller på anden vis) for at tro på Jesus som Kristus.

Ordet Treenighed forekommer ikke i Bibelen. Den klassiske formulering, som ikke fremgår af Bibelen, blev først formuleret af Tertullian fra Karthago omkring 200, er: Gud er én substans og tre personer. På dansk dog ofte formuleret som: Gud er ét væsen og tre personer. De tre personer i treenigheden er Faderen, Sønnen (Kristus) og Helligånden.

Ordet Treenighed blev først brugt af Theophilus af Antiokia i 180'erne og blev et afgørende tema under dannelsen af den kristne kirke, fx i forhold til konflikten mellem de alexandrinske og antiokenske teologiske skoler, og diverse "kættere" som arianerne, modalisterne og det makedonske kætteri.

Dogmet er en videreudvikling af forskellige nyplatoniske teorier, specielt den øverste Guddoms hypostatiske natur og Platons oprindelige mellemledsbegreb: Katolikkernes version opfattede dog ikke stoffet som ondt (hvilket dengang førte til en stærk kritik fra hedenske filosofiske kredse) og kunne inkorporere andre filosofiske skoler (hvilket så på anderledes måde hjalp dens popularitet).

Den blev fuldt formuleret og fastslået som dogme i den nikænske trosbekendelse fra 325. Man kan videre læse om emnet i værker af Augustin af Hippo, Hilarius af Poitiers, Thomas Aquinas, Martin Luther og Joseph Priestley.

Dogmet om treenigheden afvises som ubibelsk og falsk lære af nogle trossamfund: Jehovas Vidner og unitarer. Jesus, som ifølge dogmet om treenigheden er en del af treenigheden, var jøde; men jødedommen anerkender ikke treenigheden.

Treheder af guder er fra tidernes morgen almindelig kendt fra førkristne religioner i Babylon, Assyrien, Ægypten og findes i dag i hinduismen.

Litteratur på dansk

  • Helge Haystrup: Augustin-studier 6: Bibelens Trenighed; Eksegese og dogmatiske begreber. 1994. C. A. Reitzels Forlag
  • Helge Haystrup: Augustin-studier 7: En filosofisk vej til Treenigheden. Sjælens opstigning til Gud. 1995. C. A. Reitzels Forlag

Medier brugt på denne side

Text document with red question mark.svg
A text document icon with a red question mark overlaid. This icon is intended to be used in e.g. "unverified content" templates on Wikipedia.
Golden Christian Cross.svg
Forfatter/Opretter: Skriplerio, Licens: CC0
It is created in Inkscape, in A4 size (approximately letter size).
3enighed.svg

The "Shield of the Trinity" or "Scutum Fidei" diagram of traditional western Christian symbolism (a visual summary of the first part of the Athanasian Creed). This Latin-language version of the diagram has one vertex up (see the heraldic coat of arms of the Anglican bishopric (diocese) of Trinidad, in the Caribbean, at Image:Trinidad-Anglican-Episcopal-Coat-of-Arms.svg ).

For a translated Hebrew-language version of this image, see File:3enighed-heb.svg .

For other versions of the diagram, see Image:Shield-Trinity-medievalesque.svg , Image:Shield-Trinity-Scutum-Fidei-basic.png , Image:Trinity knight shield.jpg , and the article Shield of the Trinity.