Travelogue
For Joni Mitchells album af samme navn, se Travelogue (Joni Mitchell-album)
Travelogue | ||
---|---|---|
Studiealbum af Kashmir | ||
Indspillet | December 1993 – januar 1994 i Puk Recording Studios | |
Udgivet | 17. februar 1994 | |
Genre | Rock | |
Sprog | Engelsk | |
Udgiver | Sony Music Entertainment | |
Producer | Poul Martin Bonde | |
Kashmir-kronologi | ||
| ||
Singler fra Travelogue | ||
| ||
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Travelogue er debutalbummet fra den danske rockgruppe Kashmir, der udkom den 17. februar 1994 på Start.[1] Albummet fik en overvældende modtagelse af såvel musikanmelderne som af publikum. Bandet fulgte pladen op med en danmarksturné og nåede i 1994 at give mere end 60 koncerter. I 1995 modtog albummet guld for 25.000 solgte eksemplarer, og rundede i 1996 35.000 eksemplarer.[2][3] Albummet blev i juni 2010 certificeret dobbelt platin for 60.000 solgte eksemplarer.[4]
Travelogue er indspillet i Puk-studiet ved Randers i perioden december 1993 til januar 1994. Den er produceret af Poul Martin Bonde og mixet af Peter Iversen.
Kashmir beskrev genren som groove-core, hvilket ifølge bandet er en blanding af funk, syrerock, folk, metal, og hip hop.[5][2]
Anmeldelser
Anders Rou Jensen fra Politiken beskrev albummet som "kraftfuld, grov-swingende triorock, der overraskende nok aldrig lægger sig fast på den for genren traditionelle blues-påvirkning".[6] Peter Nørgaard fra Ekstra Bladet skrev i sin anmeldelse: "Som en moderne forvirret film, der skal ses otte gange, før den sætter sig fast. Kashmir blander så godt som samtlige musikalske stilarter. Metal, hip-hop, små-rap, halvjazz og masser af syre. At den dog tør i disse konservative tider. Godt gået, Kashmir."[7]
Lars B. Jørgensen fra Berlingske sammenlignede Kashmir med Led Zeppelin og Pearl Jam og skrev: "Det er ikke hverdagskost at blive budt på en debuterende dansk gruppe, der ligger så langt fremme på beatet i tidens mest brændende aktuelle udtryk, men som tilfører nuancer, humor og personlighed nok til, at de udenlandske forbilleder næsten ender med at få tørt på."[8]
Spor
# | Titel | Tekst | Musik | Længde |
---|---|---|---|---|
1. | "The Story of Jamie Fame Flame" | Eistrup | Kasper Eistrup | 3:23 |
2. | "Art of Me" | Eistrup, Asger Techau | Eistrup | 4:58 |
3. | "Rose" | Eistrup, Mads Tunebjerg | Eistrup | 5:03 |
4. | "Leather Crane" | Eistrup, Tunebjerg | Eistrup | 5:31 |
5. | "Don't Look Back It's Probably Hypocondriac Jack Having a Heart Attack" | Eistrup | Eistrup | 3:37 |
6. | "Youth" | Eistrup | Eistrup, Tunebjerg | 4:14 |
7. | "Little Old Birdy Funky Thing" | Eistrup, Tunebjerg, Techau | Eistrup, Tunebjerg | 4:51 |
8. | "Yellow" | Eistrup | Eistrup | 3:42 |
9. | "Christians Dive" | Eistrup | Eistrup | 4:08 |
10. | "Vicious Passion" | Eistrup, Tunebjerg, Techau | Eistrup | 4:16 |
Travelogue (EP)
Seks sange fra albummet blev udgivet som en EP med titlen Travelogue på det internationale marked.
# | Titel | Længde |
---|---|---|
1. | "The Story of Jamie Fame Flame" | 3:23 |
2. | "Art of Me" | 4:48 |
3. | "Rose" | 5:01 |
4. | "Leather Crane" | 5:30 |
5. | "Don't Look Back It's Probably Hypocondriac Jack Having a Heart Attack" | 3:36 |
6. | "Vicious Passion" | 4:15 |
Referencer
- ^ Kastrup, Mads (17. februar 1994). "De nye originaler". Berlingske.
- ^ a b "Kashmir kommer". Fynske Medier. 15. januar 2008. Arkiveret fra originalen 8. december 2015. Hentet 28. november 2015.
- ^ Jungersen, Steffen (18. maj 1996). "Mærkelige? OS?". BT.
- ^ Wigandt, Annette (17. august 2010). "Guld og platin i juni/juli". IFPI Danmark. Hentet 18. juli 2011.
- ^ "Kål Kashmir". Politiken. 24. februar 1994.
- ^ Jensen, Anders Rou (15. februar 1994). "Kraftfuld trio". Politiken.
- ^ Nørgaard, Peter (20. februar 1994). "Hørt af peter nørgaard". Ekstra Bladet.
- ^ Jørgensen, Lars B. (21. februar 1994). "Kashmir kan". Berlingske.
Eksterne henvisninger
- Rocket Brothers Arkiveret 10. marts 2007 hos Wayback Machine
- Kashmir: Travelouge Arkiveret 14. marts 2006 hos Wayback Machine
- PUK recording studios Denmark Arkiveret 9. oktober 2012 hos Wayback Machine
- Travelogue på Allmusic
- Travelogue på Discogs
- Travelogue på MusicBrainz
|