Transjordanien

Transjordanien

إمارة شرق الأردن
ʾImārat Sharq al-ʾUrdun
Autonom politisk enhed i Palæstinamandatet
(Britisk mandatområde under Folkeforbundet)
1921–1946
Transjordans flag
Flag
Transjordans placering
Det britiske mandatområde i Palæstina bestod af Transjordan som er vist i lys violet (øst) og Palæstina der er vist i violet (vest).
HovedstadAmman
RegeringsformEmirat (monarki)
Britisk repræsentant 
• 1920-1923
Kaptajn Alex Kirkbride
• 1923-
Harry St. John Philby
Emir 
• 1921–1946
Abdullah I
Historisk periodeMellemkrigstiden
• Etableret
april 1921
• Emirat etableret
11. juli 1921
29. september 1923
• Bliver kongerige
22. marts 1946
• Fuld selvstændigehed
25. maj 1946
Efterfulgte
Efterfulgt af
Mandatområdet i Palæstina
Jordan

Emiratet Transjordanien var et selvstyrende land i det britiske Palæstinamandat. Det blev oprettet som en administrativ enhed i april 1921, året før mandatet trådte i kraft.[1] Emiratet svarede geografisk til kongedømmet Jordans udstrækning efter 1967 og forblev under Folkeforbundets formelle beskyttelse frem til uafhængigheden i 1946.

Politisk status

Transjordanien (Kerak) var et arabisk emirat, der lige som Palæstina var et britisk mandatområde under Folkeforbundet.

Grænser

Transjordaniens grænser var endnu i 1926 kun omtrentligt fastlagte. I nord mod Syrien fulgte de floden Jarmuk, dernæst Hedjas-banen og gik så i en lige linje fra sydvest til nordøst i retning mod Abu Kemal (34° 27’ nordlig bredde, 40° 56’ østlig længde) ved Eufrat; mod Palæstina i vest fulgte de Jordan-floden og midterlinjen af Det Døde Hav fra nord til syd; i syd, hvor Transjordanien havde adgang til Akaba/Eilat bugten nogle km syd for Akaba, var grænsen mod Hedjas og Nedjd ubestemt lige som i øst mod Irak.

Arealet opgjordes til cirka 42.000 km2.

Befolkning

Transjordanien var tyndt befolket. I 1926 var der omkring 240.000 indbyggere i emiratet, hvoraf omkring 220.000 var arabiske muslimer, 10.000 kristne arabere og 10.000 kaukasiere, overvejende tjerkessere, som af den tyrkiske regering var blevet forflyttet dertil efter Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878).

Landskab

Landet var for størstedelen ørken med undtagelse af en smal strækning mellem Jordan og Hedjas-jernbanen, hvor jordbrug og husdyrhold var hovednæringsveje. Blandt råstoffer regnedes store, da endnu uudnyttede, lagre af fosfat. Salt fandtes i Det Døde Hav og mineralolie trolig i det sydlige Transjordan.

Automobilvej gik mellem hovedstaden Amman (i 1926 omkring 5.000 indbyggere), ved Hedjas-banen, og Jerusalem, og Hedjasbanan ligger mellem Dera og Maan hovedsagelig på Transjordans område.

Infrastruktur

Flyforbindelsen Kairo-Bagdad gik over landet fra vest til øst, og en flyveplads fandtes i Amman.

Økonomi

Statsindkomsterne beregnedes 1924-25 til 217.000 egyptiske pund, hvortil kom bidrag fra Storbritannien (150.000 egyptiske pund 1923-24).

Styre

Landets hersker var emiren Abdullah ibn Hussein, anden søn af kong Hussein af Hedjas og ældre broder til kong Faisal 1. af Irak.

Afvikling

Efter Den arabisk-israelske krig 1948 blev Vestbredden af Jordanfloden annekteret. Kongedømmets navn blev derfor ændret til Jordan i 1949. Trods tabet af Vestbredden i 1967 beholdt landet det nye navn.

Noter

  1. ^ "Amir Abdullah's Bodyguard on Camels with Red, Green and White Standard at Far Left". World Digital Library. april 1921. Hentet 2013-07-14.

Eksterne henvisninger

HistorieSpire
Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Koordinater: 31°01′00″N 36°37′00″Ø / 31.01667°N 36.61667°Ø / 31.01667; 36.61667

Medier brugt på denne side

Ensign of the Palestine Mandate (1927–1948).svg
The Palestine Ensign, flown by ships registered in the British Mandate territory during the period 1927–1948. This was the only Palestine-specific flag which was not restricted to official use by a government functionary or department (see Flag of the British Mandate for Palestine).