Trønderbanen

Trønderbanen er betegnelsen for lokaltogene og visse jernbaner i Trøndelag fylke i Norge. Bane Nor (tidligere Jernbaneverket) benytter navnet om strækningen Trondheim–Steinkjer på Nordlandsbanen,^[1] mens NSB benytter det om lokaltogene på strækningen Steinkjer–Trondheim–Støren–Røros på Nordlandsbanen, Dovrebanen og Rørosbanen.^[2] Navnet benyttes også i regeringsdokumenter om disse strækninger.^[3] Indimellem bruges navnet også om strækningerne mellem Oppdal, Røros, Trondheim og Steinkjer.^[4] Navnet blev tidligere benyttet af NSB som projektnavn for koordineringen af persontog på denne strækning fra 1993 til og med 2003. NSB ophørte med at bruge navnet i 2004, mens Statens jernbanetilsyn fortsatte med at benytte det. Senere har NSB taget det i brug igen.^[2]

Trønderbanen var NSB's projektnavn for koordineringen af persontog på strækningen mellem Oppdal, Røros, Trondheim og Steinkjer fra 1993 til 2003. Trønderbanen opstod som begreb, da trafikken med lokaltog i de daværende Sør-Trøndelag og Nord-Trøndelag fylker blev reorganiseret i 1990'erne. Navnet blev skabt af Gunhild Myren fra Sandvollan i Inderøy, der vandt en konkurrence i 1993.

8. juni 1997 blev der indført faste minuttal med tog hver halvanden time mellem Trondheim og Steinkjer.^[5] 7. januar 2001 blev det udvidet til fast timedrift.^[6] Den faste timedrift var med til at gøre Trønderbanen til en succes. I 2003 blev der transporteret ca. 1,1 mio. passagerer. Ved Støren var der 6 % flere passagerer end året før, mens det var uændret i Levanger.

Fra 1. januar 2004 ophørte NSB med at bruge navnet Trønderbanen om lokaltogene nord og syd for Trondheim. Årsagen var at deres afdeling i Trondheim blev nedlagt, og beslutningerne i stedet blev taget centralt i Oslo.^[7] Efterfølgende benyttedes det generelle produktnavn NSB Lokaltog, men navnet Trønderbanen blev stadig benyttet i folkemunde og den lokale presse. I 2012 benyttede NSB igen navnet Trønderbanen i køreplaner mv.

Trønderbanen omfattede disse jernbaner i 1993-2003:

• Dovrebanen (Oppdal – Trondheim)
• Meråkerbanen (Hell - Storlien)
• Nordlandsbanen (Trondheim – Steinkjer)
• Rørosbanen (Røros – Trondheim)
• Stavne-Leangenbanen (Marienborg – Lerkendal)

Trønderbanens tog har hovedsageligt været dieselelektriske togsæt af NSB type 92, suppleret af NSB type 93 til blandt andet Røros.

1. ^ "Trønderbanen i startgropa". Jernbaneverket. 2015-12-06. Hentet 2016-01-06.
2. ^ ^{a b} "Trønderbanen – Lokaltog i Trondheim og Trøndelag". NSB. 2016. Hentet 2016-01-06.
3. ^ Nasjonal transportplan 2014–2023.
4. ^ Populært å reise med tog : Stadig flere tar Trønderbanen Arkiveret 17. oktober 2017 hos Wayback Machine. tronderbladet.no (13. januar 2013)
5. ^ Jernbaneverket: Grafisk ruteplan Trondheim-Grong fra 8.6.1997
6. ^ Jernbaneverket: Grafisk ruteplan Trondheim-Grong fra 7.1.2001
7. ^ Adresseavisen 30. december 2003, side 3

• "Nasjonal transportplan 2014–2023". regjeringen.no. 2013-04-12.
• Konseptvalgutredning Trondheim Steinkjer Arkiveret 13. februar 2018 hos Wayback Machine. vegvesen.no (25. august 2010)