Trøllanes

TRØLLANES
Trollanes on Faroe map.pngKalsoy map.jpg
PostnummerFO-798
Dansk navnTroldenæs
Indbyggere15 (2016)
KommuneKlaksvík
Markatal_
BeliggenhedN62°21'43 W6°47'18

Trøllanes er en færøsk bondebygd, som overvejende lever af landbrug, på det nordøstlige Kalsoy. Bygden var indtil 2005 en del af Mikladalur kommune. 1. januar 2005 blev Mikladalur kommune lagt sammen med Klaksvík kommune. Trøllanes var, indtil den nye 2248 meter lange tunnel fra Mikladalur blev åbnet for trafik i 1985, isoleret, da den var vanskeligt tilgængelig både fra land og fra havet.

Fra bygden kan man gå ud til den nordlige spids af Kalsoy. Her ligger der et fyr, og herfra har man en enestående udsigt til Kunoy med Kunoyarnakkur og videre til Viðoy med Kap Enniberg. I nærheden af fyret ved Kalvík befinder der sig en af Færøernes største kolonier af Rider: Se Ride (fugl) og Færøernes fugle

Fjeldet Nestindur (787 m.) syd for Trøllanes er Kaloys højeste punkt.

Bilfærgen "Sam" sejler fra Klaksvík til Syðradalur flere gange daglig, hvorfra der er busforbindelse til Trøllanes.

I Trøllanes laver man stadig den gamle færøske fårekød specialitet "Garnatálg". Tarmfedtet formes til en stor oval klump, som lufttørres. Den færdige Garnatálg skæres i skiver, steges på en pande og spises som tilbehør til restfisk. (lufttørret fisk)

Sagn

Et sagn fortæller at Trøllanes hedder således fordi bygden hvert år til Helligtrekongersdag (6. januar) blev invaderet af trolde. Det var så galt, at indbyggerne tog til Mikladalur mens det stod på.

En gang blev en gammel kone tilbage i bygden, for hun var for svag til at kunne klare turen til Mikladalur. Hun gemte sig under et bord mod aftenen da troldene kom væltende. De begyndte straks at synge og danse og larme, og konen blev til sidst så bange at hun udbrød ’Jesus se nåde i mig’. Da troldene hørte navnet "Jesus", som de jo hader, blev de forskrækkede og løb skrigende deres vej. Siden har man ikke set trolde i Trøllanes.

Historie

Trøllanes er første gang nævnt i 1584. Der var kun to gårde i bygden. I det 18. hundrede var der fire bosteder, og i det 20. århundrede fem bosteder.

  • 1686 – Den 23. juli overfalder 8 sørøvere bevæbnet med med geværer og stikvåben den ellers vanskelig tilgængelige bygd. Sørøverne stjal talg, vadmel og andet tøj. Skibet var en slup af en type som hollandske og engelske fiskere brugte i denne tidsperiode. Hændelsen er noteret i de færøske tingbøger
  • 1842 – Mikladalur, der er forpligtet til at stille 4 mand til Trøllanes` 8-mandsfarer, søger forgæves at slippe fri for denne forpligtelse
  • 1942 – 8 mand fra den af tyskerne sænkede skonnert "Polarbjørn" af Vágur ankommer til Trøllanes efter 53 timers roning
  • 1983 – I december indsætter Lagtinget helikopteren "Snipan" til bl.a. Trøllanes. Rutebåden "Barsskor" kan ofte i dårligt vejr ikke anløbe landingspladsen
  • 1985 – Den 2248 m. lange tunnel mellem Mikladalur og Trøllanes åbnes for færdsel

Billedgalleri

Ekstern henvisning

faroeislands.dk

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 62°21′43″N 06°47′18″V / 62.36194°N 6.78833°V / 62.36194; -6.78833

List-Icon.svgInfoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.

Medier brugt på denne side

List-Icon.svg
Forfatter/Opretter: Tango Project], Gnome, og VisualEditor team, Licens: GPL
Icon used to indicate a list
Trøllanes.4.jpg
Forfatter/Opretter: User:Erik Christensen, Licens: CC-BY-SA-3.0
Trøllanes, Kalsoy
Trøllanes.2.jpg
Forfatter/Opretter: User:Erik Christensen, Licens: CC-BY-SA-3.0
Trøllanes, Kalsoy
Trøllanes.5.jpg
Forfatter/Opretter: User:Erik Christensen, Licens: CC-BY-SA-3.0
Old farmhouse, Trøllanes, Kalsoy
01 Garnatalg.jpg
Forfatter/Opretter: Erik Christensen, en:Porkeri (Website - Contact), Licens: CC BY-SA 3.0
Garnatálg er en færøsk fårespecialitet. Tarmfedtet formes til en stor oval klump, som lufttørres. Den færdige garnatálg skæres i skiver, smeltes på en pande og spises som tilbehør til ræstfisk (lufttørret fisk, der efterfølgende er kogt)