Toyota Aygo

Toyota Aygo
Toyota Aygo femdørs (2005−2009)
Produktion
Producent	TPCA
Model	Toyota Aygo
Produktionsår	2005−
Produktionssted	Kolín, Tjekkiet
Karrosseri og platform
Type	Mikrobil
Karrosseriformer	3- og 5-dørs hatchback
Teknik	Tværliggende frontmotor, forhjulstræk
Beslægtede	Citroën C1 Peugeot 107
Drivlinje
Motorer	Benzin: 1,0 liter (50 kW) Diesel: 1,4 liter (40 kW)
Gearkasse	Manuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand	2340 mm
Længde	3410 mm
Bredde	1615 mm
Højde	1465 mm
Kronologi
Forgænger	Ingen
v d r

Toyota Aygo er en mikrobil fra Toyota med fire siddepladser og enten tre eller fem døre, primært tilegnet det europæiske marked.

Ved introduktionen i juli 2005 var modellen frem til introduktionen af den mindre Toyota iQ den mindste personbilsmodel fra Toyota. Aygo henvender sig til en ung køberkreds. Navnet Aygo betyder I go (engelsk for jeg kører).

Foranstaltninger til prisnedsættelse

Aygo bygges sammen med søstermodellerne Citroën C1 og Peugeot 107 på Toyota Peugeot Citroën Automobile (TPCA)s fabrik i Kolín i Tjekkiet. Alle tre modeller drives af den samme trecylindrede VVT-i-benzinmotor på 1,0 liter med 50 kW (68 hk) fra Daihatsu Sirion. Af besparelsesgrunde er i modsætning til de fleste andre biler fører- og passagersædet identisk; indtrækket er klæbet direkte på polstringen. De bageste sideruder på femdørsmodellen er trækruder, hvorved rudeføring og -optræk kan spares. Det fra fabrikken tilgængelige ekstraudstyr omfatter kun fem positioner, hvilket forenkler produktionsforløb og lagerbeholdning.

Samarbejdet mellem PSA og Toyota omkring trillinge-bilerne ophører fra 2021.[1]

Sikkerhed

Ved konceptionen lagde Toyota vægt på sikkerhed. Bilen fik i Euro NCAPs kollisionstest en karakter på fire stjerner (26 point)^[1] for personsikkerhed og tre stjerner (36 point) for børnesikkerhed. Også temaet fodgængersikkerhed havde under udviklingen høj prioritet. Senere i 2012 er karakteren på tre stjerner (25 point)^[2].

• 

  Bagfra

• 

  Toyota Aygo tredørs (2005–2009)

Modelhistorie

I september 2004 fremkom de første billeder af prototypen^[3]. Den 1. marts 2005 kom Aygo på markedet som tre- og femdørs^[4], og samtidig startede serieproduktionen hos TPCA i Kolin, Tjekkiet. I maj offentliggjordes resultatet af Euro NCAPs kollisionstest for den identiske Citroën C1: Fire stjerner (af fem mulige)^[1]. I august fik Aygo et sportsligt udseende med TTE-logo^[5].

På Frankfurt Motor Show præsenteredes i september 2005 en Aygo med dieselmotor^[6]. Fra januar 2006 kunne modellen mod merpris fås med automatgear, som med tipfunktion også kan skifte manuelt^[7].

I juni 2006 præsenterede Toyota en køreklar prototype med 200 hk på British Motor Show i London^[8].

Fra marts 2007 blev ESP standardudstyr i udstyrsvarianten "Club", og kunne til "Aygo" og "City" samt alle specialmodeller fås som ekstraudstyr mod merpris.

Facelifts

2009

I slutningen af 2008 gennemgik Aygo et lille facelift. Den faceliftede Aygo kom på markedet den 24. januar 2009.

Ved faceliftet blev luftindtagene i frontpartiet modificeret og en ny sidelinie introduceret. Samtidig blev baglygterne forsynet med kromringe, og femdørsmodellen fik sorte i stedet for i bilens farve lakerede B-søjler^[9]. Brændstofforbruget blev gennem brugen af "Toyota Optimal Drive"-konceptet nedsat yderligere, så bilen nu udleder 106 g/km CO₂ mod før 109. Dette blev opnået gennem benyttelsen af en friktionsnedsættende motorolie.

• 

  Toyota Aygo tredørs (2009–2012)

• 

  Bagfra

2012

Et yderligere facelift fulgte i foråret 2012, hvor frontskørterne blev modificeret og bilen fik LED-dagkørelys. Motoren blev også modificeret, så den med uændret effekt nu forbruger 4,4 liter benzin pr. 100 km og kun udleder 102 g/km CO₂^[10]

• 

  (c) M 93, CC BY-SA 3.0 de

  Toyota Aygo femdørs (2012−)

• 

  (c) M 93, CC BY-SA 3.0 de

  Bagfra

Modelvarianter

Den i starten af 2006 introducerede 1,4-liters dieselmotor med 40 kW/54 hk (firecylinder fra PSA Peugeot Citroën) kunne kun fås på visse markeder som f.eks. Schweiz, Belgien, Danmark og Frankrig, og blev senere taget af modelprogrammet. Aygo findes i følgende udstyrsvarianter:

• Aygo (indstigningsmodel)
• Aygo City (centrallåsesystem, cd-afspiller, el-ruder samt delt bagsæderyglæn)
• Aygo Club (som City samt ESP (af Toyota benævnt VSC/Vehicle Stability Control) med antispinregulering (ASR, af Toyota benævnt TRC/Traction Control), tågeforlygter, alufælge samt omdrejningstæller)
• Aygo Cool (marts 2006)
• Aygo Black (juni 2006)
• Aygo Blue (maj 2007)
• Aygo CKin2U (september 2007. Calvin Klein specialmodel, udtales c-k-in-to-you)
• Aygo Team (maj 2008)
• Aygo CoolBlue (januar 2009)
• Aygo CoolRed (april 2010)

Siden januar 2011:

• Aygo (indstigningsmodel)
• Aygo Cool (klimaanlæg, centrallåsesystem med fjernbetjening, cd-afspiller, el-ruder samt delt bagsæderyglæn)
• Aygo Edition (multimedie- og navigationssystem Connect, touchscreen, USB-tilslutning med iPod-styring samt lydkit)

Tekniske specifikationer

Bilen findes både med femtrins manuel gearkasse eller med den semiautomatiske femtrins MultiMode-gearkasse. Aygo har en vendediameter på 9,46 m og er ikke egnet til anhængerkørsel. Brændstoftanken kan rumme 35 liter.

¹ Kun for visse eksportlande

Noter

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Toyota Aygo
• Internet Movie Cars Database: Toyota Aygo i film og tv-serier
• Officielt websted for Toyota Aygo Arkiveret 20. juni 2012 hos Wayback Machine
• Officielt websted for TPCA (på engelsk)

Spire Denne bilrelaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.