Toksin

Toxiner er giftstoffer af biologisk oprindelse. Her slangen østlig grøn mamba, der producerer potente toxiner

Toksin eller toxin er betegnelsen for et giftstof af biologisk oprindelse, f.eks. fra slanger, planter eller bakterier. Betegnelsen toxiner omfatter således ikke giftstoffer af ikke-biologisk oprindelse, som f.eks. de fleste kemiske kampstoffer. Ikke destomindre omtales toxiner også som kemiske kampstoffer fordi det giver en organisme en fordel i kampen mod andre organismer. Biologiske kampstoffer bruges også om toksiner og toksiske organismer, der kan anvendes militært.[1]

Toksiner forekommer vidt udbredt i naturen. Det anslås at der findes 20 millioner forskellige toksiner i naturen.[2]

Farlighed

Graden af farlighed udtrykkes i form af hvor stor en dosis, der udløser enten død (LD50) eller giftvirkning TD50.

Den mest giftige slangegift har en LD50 på 25 μg per kg legemsvægt. For tetrodotoksin er den tilsvarende mængde 8 μg. For batrachotoksin, giftstoffet fra pilegiftfrøens hud, er tallet 2-7 μg. For palytoksin er det 300 ng.[3]

Det stærkest virkende toksin er Botulinumtoksinet, der har en skønnet dødelig dosis for mennesker på 1,3-2,1 ng per kg legemsvægt intravenøst eller intramuskulært og 10-13 ng per kg indåndet.[4]

Eksempler på kemiske kampstoffer

  • Stinkdyr bruger sin lugt som afskrækningsmiddel
  • Sommerfuglelarven ophober gift fra Eng-Brandbæger (Senecio jacobaea) i sin krop, så fuglene lader den være
  • Almindelig Valnød (Juglans regia) udskiller spirehæmmende stoffer fra sine blade

Bakterielle toxiner

Blandt kendte toksiner er botulinumtoksin (botox), som dannes af bakterien Clostridium botulinum og kan føre til den sygdom botulisme, bedre kendt som pølseforgiftning.

Både Sigella og visse E coli-bakterier producerer shiga-toksin, der blokerer proteinsyntesen og kan være livstruende, se en:Shiga toxin.

Saxitoxin (STX) er en nervegift som produceres af cyanobakterier og visse arter af marine dinoflagellater.

Toxiner fra andre mikroorganismer

Mykotoksin er en gruppe af giftstoffer, som produceres af forskellige svampearter, hvis toksiditet varierer kraftigt. Hos gærsvampen drejer det sig om ethanol (alkohol), men blandt de mere frygtede mykotoksiner kan nævnes aflatoksin,

Plantetoxiner

Mange uskyldigt-udseende og almindeligt forekommende planter indeholder toksiner, alkaloider og proteiner.[5]

Lectiner i bønner og løg er naturligt forekommende toksiner som f.eks. ricin.[6]

Endvidere findes curare, der er en samlet betegnelse for meget toksiske plantegifte (isoquinolin- eller indol-alkaloider) brugt på pile af Sydamerikanske indianere, se en:Curare.

Toxiner fra dyr

Se også

Kilder

  1. ^ "Biologiske kampstoffer. Center for Biosikring og Bioberedskab". Arkiveret fra originalen 10. november 2019. Hentet 10. november 2019.
  2. ^ "The bite that heals. National Geographic. Februar 2013". Arkiveret fra originalen 17. januar 2013. Hentet 24. maj 2013.
  3. ^ "World's 2nd deadliest poison, in an aquarium store near you. Discover 2011". Arkiveret fra originalen 19. maj 2013. Hentet 26. maj 2013.
  4. ^ Arnon, Stephen S. (21. februar 2001). "Botulinum Toxin as a Biological Weapon: Medical and Public Health Management" (PDF, 0.5 MB). Journal of the American Medical Association. 285 (8): 1059-1070. doi:10.1001/jama.285.8.1059. PMID 11209178. {{cite journal}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  5. ^ "Look but DON'T TOUCH: 8 TOXIC plants in Canadian gardens. The Weather Network". Arkiveret fra originalen 30. juni 2018. Hentet 30. juni 2018.
  6. ^ Giftige planter og dyr kan bruges i medicin. Videnskab.dk 2009

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Mamba Dendroaspis angusticeps.jpg
Forfatter/Opretter: Holger Krisp, Licens: CC BY 3.0
Eastern Green Mamba Dendroaspis angusticeps, Family: Elapidae, Location: Germany, Munich, Zoological Garden.