Toxandrien
Toxandrien er en gammel betegnelse for et område i Nordbrabant. Området kaldes også Toxandria eller Taxandria. Det ligger mellem floderne Maas og Schelde i det belgisk-hollandske grænseområde.
De saliske franker
Efter Frankernes gentagne angreb på Romerriget overgav kejser Julian i året 358 Toxandrien til de Saliske franker. Denne folkegruppe er især kendt for den Saliske lov, der er blevet brugt som tronfølgelov i mange kongehuse.
Som romernes forbundsfæller fik salierne jord i området. Til gengæld skulle de forsvare Romerrigets grænser.
Nedre Lotringen og Brabant
I året 959 blev Toxandrien den nordligste del af hertugdømmet Nedre Lothringen. Da dette hertugdømme gik i opløsning i året 1190, kom størstedelen af Toxandrien til hertugdømmet Brabant.
Medier brugt på denne side
Map showing the area historically known as Toxandria (an area in Belgium and the Netherlands). The whole original map shows Central Europe (919-1125).