Toveshøj

Toveshøj

Toveshøj er navnet på Brabrand Boligforenings boligafdeling 5 og den er foreningens næststørste. Toveshøj er en del af den større arkitektoniske enhed Gellerupplanen i Gellerup og deler postnummer med Brabrand.

Boligblokkene i fire og otte etager, er næsten identiske med dem man finder i Gellerupparken og de er da også opført på samme tidspunkt (1968-72) og med helt samme teknik (præfabrikerede betonelementer) og arkitektur. Toveshøj rummer i alt 624 lejemål. De består af 1-4 værelses lejligheder på 31-124 m² og alle lejligheder er forsynet med en åben og en lukket altan.

Selvom Toveshøj er sin egen afdeling, regnes den af mange som en del af Gellerupparken i det daglige og de to afdelinger deles da også om de mange faciliteter i området og har det fælles netværk Samvirket. Gellerupparken ligger lige syd for Tovehøj, på den anden side af Edwin Rahrs Vej.

Lige vest for Toveshøj ligger Tovshøjskolen.

Ligesom sin nabo i syd, er Toveshøj også omfattet af den store Helhedsplan Gellerup, der vil skabe mange forandringer i området de kommende år.

Fra Toveshøj er der adgang til de rekreative naturområder Hasle Bakker og Skjoldhøjkilen mod henholdsvis øst og nord.

Kilder og eksterne henvisninger

56°09′50″N 10°08′14″Ø / 56.16389°N 10.13722°Ø / 56.16389; 10.13722

Medier brugt på denne side

Sti i Toveshøj.jpg
Forfatter/Opretter: RhinoMind, Licens: CC BY-SA 3.0
Stisystem igennem Toveshøj (del af Gellerupplanen).
Hasle Hills in Gellerup.jpg
Forfatter/Opretter: RhinoMind, Licens: CC BY-SA 3.0
Sommer udsyn til Gellerup Planen fra Hasle Bakker. Det næsthøjeste punkt i Aarhus Kommune.
Toveshøj (legeplads).jpg
Forfatter/Opretter: RhinoMind, Licens: CC BY-SA 4.0
Ny legeplads og parkanlæg i Toveshøj.
Toveshøj.jpg
Forfatter/Opretter: RhinoMind, Licens: CC BY-SA 4.0
Toveshøj