Tove
Tove er et pigenavn, der stammer fra olddansk og oldnordisk Tōva eller Tofa, som en kortform af pigenavne, der begyndte med Thor-, såsom Thōrbærgh fra Þórbergr, samt af Thōrwar fra Þórvor. Den gamle form Tofa ses hos
- Tofa Haraldsdatter, gift med Sigurd Kåpa på Bornholm, datter af den Strut-Harald i Skåne, som omtales i Jomsvikingernes saga.[1]
- Tofa, mor til Angantyrs datter Hervor, der i Hervors saga minder sin døde far i gravhøjen om, at hun er "eneste datter af dig og Tofa."[2]
Navnet er aftagende i anvendelse i Danmark, men der er fortsat over 20.000 danskere, der bærer navnet ifølge Danmarks Statistik.[3]
I Norge er formen "Tove" stærkt aftagende, mens den tidligere ukendte form "Tuva" er blevet populær. 5.414 norske kvinder hedder nu Tuva.[4]
I 2015 dukkede "Tove" pludselig op på listen over populære pigenavne i USA.[5]
Harald Blåtand giftede sig i slutningen af 900-årene med en vendisk kongedatter ved navn Tove, senere kaldt Tove af Danmark. Hendes far Mistivoj var knees (konge) over obotritterne, en slavisk folkegruppe i Holsten. Tove fik rejst en runesten over sin mor. Den kaldes i dag Sønder Vissing-stenen 1, og indskriften lyder: "Tove lod gøre mindesmærke, Mistivojs datter, Harald den Gode Gormsøns kone, efter sin mor". [6]
Ved Gunderup Kirke udenfor Ålborg optræder navnet igen, på en runesten fra samme periode med indskrift om, at "Toke rejste disse sten og gjorde disse kumbler efter sin måg [dvs. svigerfar eller svoger [7]] Abe (Ebbe), en god thegn, og Tove, sin mor. De ligger begge i denne høj. Abe (Ebbe) undte Toke sit gods efter sig." [8] Thegn betød "en fribåren mand", ofte "stormand", måske i kongens tjeneste. [9]
- Tove Bang, dansk skuespiller.
- Tove Ditlevsen, dansk forfatter.
- Tove Fergo, dansk politiker og minister.
- Tove Grandjean, dansk skuespiller.
- Tove Hyldgaard, dansk sopran.
- Tove Jansson, finlandssvensk forfatter, tegner og maler.
- Tove Kjarval, dansk forfatter og redaktør.
- Tove Lindbo Larsen, dansk politiker og minister.
- Tove Maës, dansk skuespiller.
- Tove Nielsen, dansk politiker og minister.
- Tove Ólafsson, dansk billedhugger.
- Tove Steines, dansk sanger.
- Birte Tove, dansk skuespiller og sygeplejerske.
- Tove Wisborg, dansk skuespiller.
- Tove Sigvatsdatter - Olav den Hellige var fadder for sin islandske skjald Sigvat Tordssons [10] datter. Kongen gav hende navnet Tove. [11]
- Tove, Valdemar den Stores frille, der fødte ham sønnen Christoffer. [12] Hun skildres i visen Min pige er så lys som rav; men er her fejlagtigt blevet til Valdemar Atterdags frille.
- Kriminalsagen Tove Andersen er en dansk film fra 1953 instrueret af Sven Methling og Aage Wiltrup.
- Så mødes vi hos Tove er en dansk film fra 1946 instrueret af Alice O'Fredericks og Grete Frische.
- Tove er mor til pigen Sofie og en af hovedpersonerne i Jul i Valhal og Guldhornene. Hun spilles af Ann Eleonora Jørgensen.
- Tove er et drama skrevet af Ludvig Holstein. Carl Nielsen har sat musik hertil.
- Prinsesse Tove af Danmark er et digt skrevet af Helge Rode.
- Flere folkeviser nævner om Tove, der ifølge et sagn var Valdemar den Stores elskerinde, bl.a. Valdemar og Tove og måske Tovelilles giftermål.
Noter
- ^ http://www.heimskringla.no/wiki/Jomsvikinga_Saga_(C.C.Rafn) kap. 26
- ^ [1] (kap. 7)
- ^ Danmarks Statistiks navneoversigt
- ^ Søk - SSB
- ^ The Hottest Names of 2015 | Nameberry
- ^ Vikingeantologi, undervisningsmateriale by Nationalmuseet (page 70) - issuu
- ^ måg — ODS
- ^ Gunderup-stenen 1 - Wikiwand
- ^ thegn — ODS
- ^ Sigvat Tordsson – Norsk biografisk leksikon
- ^ Øystein Morten: Jakten på Olav den hellige (s. 186), forlaget Spartacus, Oslo 2013, ISBN 978-82-430-0839-7
- ^ 580 (Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus)
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: No machine-readable author provided. Palnatoke assumed (based on copyright claims)., Licens: CC BY-SA 3.0
View northwards from Dyret
Source: Photo taken by da:Bruger:Palnatoke