Torvet (Stavanger)

Torvet før tusenårsstedet blev renoveret. Ca. midt i billedet står en af Arnold Haukelands skulpturer, i folkemunde kaldet "Regå" (Reka)

For alternative betydninger, se Torvet. (Se også artikler, som begynder med Torvet)

Torvet i Stavanger er en plads i det centrale Stavanger ved Vågen. Torvet har været en vigtig samlings- og markedsplads igennem hele Stavangers historie. Torvet er formet som en skrånende plads, som går ned mod Domkirken og Kongsgård til søtrappen og Vågen. Torvet har et areal på 24.000 m².

På torvet står en statue af Alexander Kielland, som blev indviet d. 6. maj 1928. Statuen er fremstillet af Magnus Vigrestad. Nederst på torvet står "Sjøfartsmonumentet" af Arnold Haukeland.

Historie

Forhistorisk tid og middelalder

Den ældste kulstof 14-datering af torvet efter menneskelig aktivitet er fra germansk jernalder (år 400-600). Dateringen er gjort på en hårdtpakket stenoverflade øverst på torvet. En anden prøve er dateret til 900-tallet, men kan også været fra 1000-tallet. Fra Torget 7 er der to dateringer, som kan være ældre end år 1100. Der har sandsynligvis været bebyggelse på torvet længe, inden Stavanger blev en by, men om der har ligget bygninger og bådhuse vides ikke. I 2006 blev der fundet noget, som kan være rester efter et hus. Der er også fundet stolpehuller, som er ældre end huset, og et stenlag som er ældre end hullerne. Stensætningen kan være et gadeforløb eller en gangsti.

Frem til 1000-tallet gik der en bugt til midt på torvet med en sandstrand. Der blev lavet sænkekasser af tømmer, og man fyldte området med sten og fik på den måde bygget en kaj. Der blev fundet sådanne kasser ved byggeriet af Ankerbygningen i 1957 og ved de arkæologiske udgravninger på torvet i 2005. De nedre dele af vore dages torv og kajområde har været fyldt op i flere omgange.

I 1946 blev der fundet en stor fedtsten i Mortvedthuset midt i huset. Den var 70*60*40 cm og var i romansk stil. Den havde halvcirkelformet lysåbning uden fals til glasindlæg. I 1957 blev der fundet overdelen af et romansk vindue i fedtsten under Ankerbygget.

I perioden 2004-2006 blev der udført omfattende arkæologiske udgravninger på torvet, men materialet er foreløbig kun publiceret sporadisk i avisartikler.

Frem til omkring 1850

Kortskitse af torvet fra 1857.

Hvornår byen fik et torv vides ikke med sikkerhed, men der er indirekte bevis for et torv i 1567, da en skatteliste omtaler en torvekone ved navn Margrethe. Ved udgravningerne i 1955 blev der fundet brolægning, som kan stamme fra 1600-tallet. Det blev brolagt igen i 1833.

I 1600-tallet har Torvet fungeret som det sted, hvor man foretog offentlige afstraffelser som kagstrygning og gabestok. I 1650 købte byen to halsjern til brug på torvet.^[1]

Ulrik Fredrik Aagard fremstillede i 1728 en kortskitse, hvor torvet ses som et ganske lille område, der ikke er større end et eller to huses grundplan. Gaden Skagen gik som en sammenhængende gade med Nedre Strandgate, og Øvre Strandgate gik som en sammenhængende gade med Torvegata. Torvegata var en lille gade, som gik fra Torvet til Brattegata (inde i dagens Torgterrasse). Torvet lå mellem disse gader. Det gik videre en gade fra porten i Kongsgårder og ned til Gårdsbrygga (Torvbrygga) - Kongsgårdgaten. Torvet lå også i tilknytning til denne gade.

Trafikmæssigt lå torvet vanskeligt tilgængeligt for dem, som kom til byen fra land over Skolebekken (Klubbgata). Fra Domkirkepladsen gik der en stejl bakke ned til torvet – Brattegata, som nu er inde i storcentret Torgterrassen. Foran domkirken var der ikke vej, men derimod kirkegård.

Der var i alt tre torve i Stavanger; nutidens torv, Hestetorvet i Laugmannsgata og Timiantorvet i krydset mellem Øvre Holmegata og Kirkegata. Kun en lille del af handelen foregik på Torvet. Fiskere og bønder gik fra hus til hus for at sælge deres varer og ofte med aftale om, hvem der leverede til hvem og hvornår.

Referencer

Litteratur

• Bendiksen Sveinung: Middelalderfunn ved Torget. Det er gjort funn utenfor Romsøegården, som arkeologer mener er fra tidlig middelalder. Stavanger Aftenblad, 2. februar 2006.
• Bendiksen Sveinung: "Skipsreder fra Etne ga navnet til Mortvedthuset", Stavanger Aftenblad, 27. desember 2008.
• Anders Bærheim: Stavanger gamle byanlegg. Stavangeren 10. mai 1930.
• Bærheim Anders: Et byfunn på Torget, 1ste Mai, 28. november 1946
• Bærheim Anders: Worse-gården’s beliggendhet, Stavanger Aftenblad, 14. april 1956.
• Erik S. Gundersen: På haustmarken i 1880-90-årene, Stavanger Aftenblad, 28. oktober 1956.
• Erik S. Gundersen: Markedet og markedsliv i Stavanger, Stavanger Aftenblad, 26. oktober 1965.
• 1st Mai: Da Marken var Marken, 28. oktober 1936.
• Haagensen Hans: Fra det gamle Stavanger – Torvet, Stavangeren, 11. juni 1927.
• Alexander Kielland: Høstmarkeden i Stavanger for 30 ar siden, artikkelserie i Stavanger avis, 1889.
• Arnvid Lillehammer: "Arkeologiske bidrag til Stavangers mellomalderhistorie". Stavanger Museums årbok 1971.
• Lillehammer, Arnvid.: "Rapport om forprosjektet mellomalderbyen Stavanger. Spørsmål om grunnlegginga av Stavanger by". Arkeologisk museum i Stavanger, 2000.
• Leegaard Michael: Kaisagen, Innstillinger med Bilage, forelagte Stavanger Repræsentantskab i Aaret 1898, Stavanger, 1899, side 888-937.
• Lous, Carl. En Stavangersk Cicerone. Stavanger, 1868.
• Ingvar Molaug: Haustmarked, Stavanger Aftenblad, 1962.
• NIKU: Utgravninger i Stavanger sentrum, internettside, 2005
• Rygh, S. Kleven og Torget. Stavanger, 1991.
• Paula Utigard Sandvik: "Under overflaten i mellomalderbyen Stavanger", Frá haug ok heiðni, nummer 3, Stavanger, 2006.
• Sivertsen Halvor: Da ”Hitlertennen” ble trukket opp med rota, Rogalands avis, 10. mai 1991.
• Skjelbred Berent: Stavanger haustmarknad i gamle dagar, etter Teodor Stokkas protokoll om Stavanger høstmarked i gamle dage, Årbok for Jæren, 1952, side 41ff.
• Stavanger Aftenblad: Torvet og torvehandel, før og nu, udatert utklipp fra 1907.
• Stavanger Aftenblad: Kjøpestevner i gamle dager, 25. september 1936.
• Stavanger Aftenblad: Liv og fest over gamle dagers marken i Stavanger, 26. oktober 1937.
• Stavanger Aftenblad: Verdifullt funn på Torget, 28. november 1946
• Stavanger Aftenblad: Har Breiavatnet hatt to avløp? Interessant funn på torget synes å stadfeste konservator Thor L. Helliesens formodning. 16. november 1953
• Stavanger Atenblad: Klebersteins-funn fra Olavsklosteret, Stavanger Aftenblad, 30. september 1957.
• Stavanger Aftenblad: Skjulte skatter forblir i Vågen. Marinarkeolog Endre Elvestad tror det befinner seg mange skjulte skatter i Vågen, men akk, – det finnes ikke penger til å grave dem opp. 8. oktober 2004
• Stavanger Aftenblad: Utgravningene på Torget: Rester av tønne og menneskehår. Hva som har vært i tønnen som er avdekket i hullet på Torget vet man ikke. Arkeologer gjetter ikke. Vi andre kan fantasere om gull og vakre edelstener. 21. oktober 2004.
• Samuel V. Vinje: Stavanger marked i fjerne tider, Stavanger Aftenblad, 28. oktober 1956.
• Ween, Ingvild. Fant byens første brygge. Rogalands Avis, 9. november 2005.

Eksterne henvisninger

• Norske Landskapsarkitekters forening-NLA.no
• aftenbladet.no - Vil ha tre på Torget (Webside ikke længere tilgængelig)
• aftenbladet.no - Skeptisk til trær på Torget (Webside ikke længere tilgængelig)
• aftenbladet.no - Gigantiske vindskjermer på Torget (Webside ikke længere tilgængelig)

Koordinater: 58°58′11.845″N 5°43′54.152″Ø / 58.96995694°N 5.73170889°Ø / 58.96995694; 5.73170889